Hvem elsker ikke bare chokolade og så chokolade til morgenmad, det er lykken. Endda når der så er et sundere alternativ til den købte nutella.
Denne opskrift er så nem og så smager den – okay ikke helt af nutella – men af en lækker blød chokolademousse, som er så lækkert. Glasset holdt i hvert fald ikke længe herhjemme, for både børnene og mig selv.

Jeg vil ikke prøve at narre dig; hvis du leder efter en opskrift som er sund og som smager præcis som nutella, så led videre. Denne opskrift smager fantastisk godt af blød chokolademousse. Med denne på en knækbrød (eller hvad du fortrækker), så synger smagsløgene.
Noget jeg også er fan af ved denne opskrift, det er at den er vegansk. Noget jeg prøver at tænke så meget ind i min hverdag som muligt, da vi skal tænke over hvad vi lære vores børn og giver videre til dem.
En anden ting jeg vægter højt, er at børnene kan være med i køkkenet – og det kan de i hvert fald i med denne. Tre ting blandet sammen og pisk. Det har de fleste børn tålmodighed til og de vil nyde at skulle have morgenmad dagen efter, med deres helt egen hjemmelavede nutella.
Det kan også anbefales at komme en klat vegansk nutella ovenpå din skyr, sammen med noget frisk frugt. Så kan du få lov til at “synde” alle hverdage.

Vegansk nutella
1/2 dåse kokosmælk
1 tsk kakaopulver
1 tsk kokossukker (eller lignende)
Pisk alle tre ting sammen i 2 minutter og hæld det på et glas. Lad nutellaen stå på køl natten over, så har I lidt lækkert til morgenmaden dagen efter.
Årh, det ser godt ud!
LikeLike
Tak – det er virkelig godt og vanedannende 😋
LikeLike