Kom tid, kom overskud, kom kreativitet…

Nu har jeg i en måned været tilbage på arbejdsmarkedet. Det er så skønt og samtidig helt forfærdeligt!

Da jeg gik hjemme på barsel, syntes jeg at der var meget mere overskud til rigtig at være den irriterende overskudsmor. Den type mor, der lige havde lavet pandekager til når den ældste kom hjem. Hende der lige kreerede et eller andet selv, i stedet for at snyde og bare købe det færdige produkt.

Hvor hun er? Jo, hun er forsvundet et eller andet sted på vej i bussen.

Manglende overskud – og måske skal botox på ønskelisten til jul?

#GRAVID part 2

– vendingsforsøg; av, av, det kommer til at gøre ondt!

Som gravid skal man høre på meget. Skræmmehistorier, om fødende der er blevet klippet op uden bedøvelse. Fortællinger om hvor skrækkelig en oplevelse det var. Ikke mindst om gode råd, ammestue fortællinger og mærkelige ansigtsudtryk, hvis der er noget der sniger sig det mindste udenfor “normalen”.

Jeg kan ærligtalt godt forstå kvinder, der er skræmt fra vid og sans omkring at skulle have en vaginal fødsel. Det er dem der er flest fortællinger om. Fortællinger om at være i fødsel i 48 timer, om at sprække helt op til numsehullet og forfærdelige Hitler-agtige jordemødre. 

Alt det lyttede jeg til under min første graviditet, men gik ind til en vaginal fødsel med oprejst pande og tænkte, at hvis jeg forventer det værste, så kan det kun blive bedre. Det værste i mit hoved var kejsersnit.

#GRAVID part 1

–       om at forberede sig mentalt til et vendingsforsøg

At være gravid igen. Det er hyggeligt og jeg nyder det helt klart lige så meget, som da jeg ventede Njord. Men en ting er sikkert, det er nemmere at være gravid, når man ikke har et barn at se efter i forvejen. For pludselig er det at komme ned på gulvet eller bare næsten ned på gulvet en kamp – primært her til sidst. Det er hårdt og jeg kan i hvert fald ikke løbe rundt og lege på samme måde, som jeg kunne før eller bare tidligere i graviditeten.

Jeg glæder mig efterhånden meget til at få lillebror ud, så man kan kramme, nusse og hygge om ham.

Frost på min rude…

For søren, det er koldt

Frosten har rigtig taget til og det er bidende koldt udenfor. Ikke det sjoveste for hænderne, der ofte har tendens til at blive meget tørre i dette kolde vejr. Her er jeg lykkelig over at jeg har fundet Vølvens Vidundersalve fra Vølve. Jeg kunne ikke komme igennem vinteren uden den – slet ikke dengang jeg havde en lille baby, der konstant skulle skiftes eller lignende, hvor hænderne var meget i vand.

Nu er det næsten synd for Vølve, at jeg viser min egen salve frem, da den har været udsat for lidt af hvert. Men jeg må sige, at den holder i lang tid, fordi den er så drøj i brug, den trænger hurtigt ind og får den lige lov til at sidde 5 sekunder, så fedter den heller ikke. Noget der gør denne salve endnu mere fantastisk, er at den er håndlavet og økologisk. 

Når jeg får tørre hænder, så virker ingen cremer på mig. Jeg synes i stedet at det svider og alt for kort tid efter, bliver jeg nød til at smøre mine hænder ind igen. Noget der gør, at jeg så har brugt en hel tube creme på en uges tid. Jeg vil ærligt indrømme at min salve er over et år gammel, men den er fantastisk og den holder! Alt dette fortæller jeg, uden på nogen måde at være sponsoreret af Vølve – kun for at dele min gode erfaring, som jeg havde brug for, da mine hænder var værst under bleskift og frost.

Danmarks dårligste hotel

Jeg var ved at kalde dette indlæg for “verdens værste hotel”, men den titel tænker jeg, at der alligevel er nogle andre hoteller der kan påtage sig. Sarkasme i dette blogindlæg kan forekomme.

Jeg vågnede i morges op og opdagede, at jeg havde overnattet på verdens værste hotel. Det gode er, at morgenerne er så mørke, men til trods for det, skinnede en gadelampe os lige ind i ansigtet, da værelset manglede gardiner.  Dette var dog ikke den største søvnforstyrrelse, det var vores søn der kastede sig rundt, da han slet ikke havde det godt og der manglende en seng til ham. En urolig nat for os alle.

Så skulle vi morgenbade, for at være friske til en ny dag – så er der hverken sæbe, bruseforhæng eller håndklæder. Så et bad kunne der ikke være tale om. Deodorant under armene og så måtte det være det.  

Da vi så nåede til morgenmaden, kunne vi ikke finde bestikket og køleskabet var helt tomt. Det var slet ikke den bedste start på morgenen. Så vi kom ud af døren trætte, lugtende og sultne.

Det værste er så, at der ikke er nogen steder vi kan klage, for vi ejer selv hotellet. Det er vores nye rækkehus. Vi elsker det, men fordi man ikke er kommet helt på plads og at det er så nyt, så har man følelsen af at være på hotel. Vi glæder os til at alt er på plads, at vi har lamper oppe så vi kan se noget i de mørke timer og vi kan begynde at lave mad i køkkenet, så vi igen kan fungere som en normal familie.

Man føler sig ikke helt hjemme endnu. Det skal nok blive godt.

 

Lazeronen og den lille prins

Det lyder næsten som et helt lille eventyr, men det kan jeg afsløre at det er det ikke. Det er nærmere vores hverdag.

Jeg har aldrig været god til at bruge mange penge på mig selv, i hvert fald ikke for store beløb på én gang. Det dyreste jeg nogensinde har købt til mig selv, var et par støvler til 1200 kr. Dette er bestemt ikke blevet bedre efter at jeg er blevet mor. Det startede faktisk da jeg var gravid med Njord, for pludselig var der så meget fint babytøj, som trak mere i en end tøj til sig selv.

Men det var først i dag, hvor jeg virkelig blev opmærksom på min lazeron tilstand, da jeg satte mig på hug for at binde mit snørebånd, hvor mine jeans så flækker hen over knæet. Stoffet var nu så tyndslidt, at det ikke kunne holde længere. Min første tanke var bare ”ARGH, nu skal jeg købe nye bukser” og min næste var ”godt at det ikke var lige midt på røven”.

Derefter kom jeg til at tænke på, hvor dårlig jeg har været til at bruge penge på mig selv. Jeg havde det helt dårligt i går, da jeg skulle betale for min nye vinterjakke. Den kostede 1000kr, ikke galt for en vinterjakke. Men jeg syntes at det var mange penge. Så kom jeg i tanke om, at jeg lige havde bestilt en flyverdragt til Njord til 700kr.

700kr. for noget som han kan bruge én sæson, ét år. Og så har jeg det dårligt over at bruge 1000kr. På en jakke som jeg kan bruge flere år frem.

I juni måned brugte jeg penge på en frisør, for første gang i to år. Nu har jeg lige købt en ny vinterjakke, da jeg ikke havde nogen. Jeg valgte i foråret at smide min gamle jakke ud. Den havde pænt udtjent sin værnepligt efter at have været brugt i 4 år.

Jeg var dog forundret over, at jeg fik købt en jakke i går og ikke bare endte med at købe noget til Njord. Sådan ender de fleste at mine shoppeture nemlig. Når jeg har sat mig for, at nu mangler jeg bukser eller noget andet, så bliver jeg altid for kritisk enten over prisen eller udseendet. Så i stedet for at købe til mig selv, så ender jeg med at komme hjem poser fyldt med børnetøj og legetøj. Resultatet er så at jeg igen har brugt flere penge på Njord end mig selv.

Jeg må da også være ærlig, jeg fik da også købt lidt til Njord i går. Det blev til de to første kalendergaver. Endnu mere at bruge penge på – som ikke er til mig selv. Alt dette er bestemt ikke brok, bare lidt tanker omkring min egen idioti. Tænk at man som mor prioriterer sit barn så højt, at man faktisk negligerer sig selv. Skræmmende.

Pludselig går det stærkt

Jeg har været ret stille på bloggen på det seneste. Ingen undskyldning her. Tiden flyver bare af sted og jeg kan ikke nå alt det jeg gerne vil.

Jeg vil så gerne være den kreative overskudsmor, der bare har styr på det hele. Den type, hvor hjemmet bare spiller – instagram hjemmet – og hvor jeg render på legeplads med Njord, er kreativ med ham, samtidig med at der er handlet ind og maden simrer i baggrunden, så den er klar til klokken 18.

Det er bare ikke mig.

Her er der nullermænd under sofaen, maden er nogle gange det der først falder ud af køleskabet og den kreative mor bliver til hende, der kan finde en god tegnefilm…

Så jeg er ikke perfekt. Vores hjem er ikke perfekt.

Men jeg elsker mit barn betingelsesløst (også hans far) og vores hjem er måske ikke perfekt, men det er vores hjem.

Og vi får snart nyt hjem.

Den 15. oktober kan vi nemlig lukke døren op til vores lille rækkehus. Lækkert, lyst, større – med have.

Vi glæder os så meget og kan samtidig ikke helt forstå, at vi faktisk skal flytte. Det er sket ret pludselig. Vi fik beskeden om at rækkehuset var vores i fredags!

Så jeg vil ikke garantere tid og overskud til at blogge, før efter vi er flyttet.

Hvordan ser du dig selv?

Mig nu – sådan ser min krop ud, 21 måneder efter min graviditet. Ikke toptunet eller noget – bare “almindelig”.

Det er de færreste kvinder der er tilfredse med deres udseende også selvom de er så smukke. Selv sundhedsidealister, modeller, skuespillere med flere har udtalt, at de ikke er tilfredse med deres eget udseende.

Rent ud sagt, så er kvinder tossede.

Jeg har kun én gang i mit liv, virkelig været fuldt ud tilfreds med min krop – det var da jeg var gravid, da man virkelig kunne se min bule. Det var kun den sidste måned, at jeg følte mig som en hval (Der havde jeg taget over 27 kg på og var begyndt at få vand i kroppen). 

Da jeg var gravid, havde jeg intet imod at vise hud og det var alle steder. Om jeg skulle gå ned og handle i shorts og sports bh, så var jeg tilfreds. Jeg strålede af lykke og det smittede af på min opfattelse af mig selv.

I dag står jeg, 21 måneder efter fødslen af min søn og vil helst ikke tage i badesøen, for så kommer folk til at se mig i bikini.

Jeg skal hertil sige, at jeg under min graviditet eller fødsel, ikke har fået ét eneste strækmærke eller andet tegn på at jeg har været gravid. Ikke at der er noget som helst galt med strækmærker, men det er ofte det der holder mødre fra at tage en bikini på.

Inden min graviditet var jeg tæt på at have vaskebræt. Jeg var studerende og havde alt for meget tid til mig selv, så jeg trænede så meget som muligt. Det blev til løbetræning og ture i Fitness World. Men da jeg godt kan lide lidt hård træning som Thai-Bo og H.I.T, der ikke er den bedste træning når man er gravid, så droppede jeg hurtig træningen med tanke for min lille baby i maven. Jeg droppede også hurtig løbetræningen, da det ikke var så ofte alligevel.

Men at blive mor har gjort, at alt mit overskud enten går til min lille dreng eller på hjemmet. Den ekstra tid, bliver brugt på hygge med kæresten og veninderne – som ofte er stillesiddende (medmindre at det bliver til en shoppetur).

Jeg er 2-3 kg fra min vægt fra før min graviditet, men jeg er slet ikke i samme form. Det irriterer mig virkelig meget. Det er helt klart min egen skyld og helt klart dovenskab.

Kroppen fra før min graviditet kommer aldrig tilbage, lige meget hvor meget jeg træner – for min krop har ændret sig. Mine hofter er helt klart blevet bredere og det kan ikke ændres. 

Min babybule en måned før jeg fødte Njord. Store bryster og fin fodbold på maven.

Alt i alt savner jeg mere min bule og de bryster der fulgte med graviditeten – især at brysterne meldte deres ankomst hurtigere end babybulen. Jeg håber helt klart, at jeg får lov til at blive gravid igen, ikke mindst så Njord kan blive storebror.

Vi må leve med den krop vi engang er blevet tildelt og gøre det bedste ud af den. Træne det vi kan, spise godt – med godt mener jeg at spise sundt, uden at sulte sig selv eller være ked af at skulle spise det man gør. Men én ting er sikker, jeg vil aldrig nogensinde prioritere at træne højere, end at bruge tiden sammen med min søn og min kæreste. Jeg har ikke lyst til at se tilbage og føle at jeg har misset noget af hans barndom, som jeg egentlig har følt da jeg arbejde i butik.

Så kvinder derude, kig på jer selv og vær glade. For er i tilfredse inderst inde, så skinner det igennem. Jeg har ikke vaskebræt, er modellækker og kan inspirere andre med mit overskud til træning osv. Men jeg glæder mig over at kunne se tilbage på min søns barndom og vide at jeg har været en del af den. Så længe man kan se på sig selv og være lykkelig over sit liv, så glem alle de ideer der er om det perfekte liv og den perfekte krop. For dit barn er du den perfekte mor og det er det vigtigste i livet.

Fyldt med ønsker

Nu er der godt nok længe til jul (heldigvis) og stadig noget tid til august måned, men alligevel har jeg fundet nogle fine ting at komme på ønskelisten.

Nu er jeg nok ikke den eneste der først har fødselsdag senere på året, men der er jo mange andre, der har fødselsdag langt tid før. Så jeg vil dele mine ideer til ønsker lidt.

Måske er jeg blevet lidt gammel, for jeg kan godt undvære gaver som tasker, sko, tøj osv. Så de ting jeg ønsker mig, er  ting til hjemmet.

Jeg er blevet helt forelsket i bestikket fra Bitz, der er lavet i samarbejde med Christian Bitz. Det bliver både lavet med en sort og en messing finish. Jeg frygter bare at bestikket med den sorte finish vil få slidmærker, der viser stålet under, så jeg går mere efter det i messing. Det i messing vil passe så fint til borddækningen. Vi har brugt flere år på at samle Rosendahls Gran Cru serien, med middagstallerkner, frokosttallerkner og pastatallerkner. Nu er den samling færdig, så vi skal også begynde på noget nyt – noget som også passer fantastisk godt sammen med Rosendahl serien og her passer Bitz bestik-serien så godt.

foto fra: http://www.bitzshop.dk

En lille ting jeg ønsker mig, som ofte er noget man glemmer (eller jeg gør), er æggebægre. Vi har to herhjemme fra Zone i gummi. De er fine nok, men to er bare ikke nok, når vi nu er tre der spiser æg om morgenen.  Men i stedet for at få flere fra Zone, så vil jeg hellere have nogle lidt pænere til Niclas og jeg. Njord kan så beholde det fra Zone, da det ikke ligefrem går i stykker. Så jeg har sat en klassiker på ønskelisten, nemlig ægge bægre fra Royal Copenhagen.

Royal Copenhagen ægge bægre

Noget jeg ikke kan få nok af, er hygge til sofaen. Jeg elsker et lækkert tæppe at kunne putte sig under og ikke sådan et der er lavet af fleece eller lignende. Det skal være strikket, tykt og godt. Vi har i forvejen et tæppe fra Ilva, købt for mange år siden – også kendt som sovetæppet. Hverken Niclas, Njord eller jeg selv kan putte os helt under det, uden at falde i søvn. I hvert fald ikke, hvis vi ligger ned. Men et tæppe er ikke nok, så der står et nyt på ønskelisten i år.

Moss plaid fra Ilva

Noget der er fantastisk at få nyt af, men som vi i hvert fald sjælendt får købt, er sengetøj. Lækkert nyt sengetøj. Nu har vi dobbeltdyne og jeg synes det er svært at finde noget sengetøj som er pænt og i en ordentlig pris, men Ellos har et rigtig fint udvalg til dobbeltdyner – og det samme udvalg til enkeltdyner. Men jeg kan godt lide enkelt sengetøj, så jeg fandt dette blå sæt og var helt solgt. Nu håber jeg bare, at jeg kommer til at lægge med det senere i år.

Sengetøj fra Ellos.dk

Nu er mit køkken ikke det pæneste, men heller ikke det værste. Men da vi bor til leje, så forbliver køkkenet som det er. Kæresten har dog malet fliserne, da det ikke var for yndigt og det var hurtig overstået.  Nu var en klat maling et lille skridt og lidt pynt kan helt klart være endnu et skridt på vejen. Lige nu har jeg salt og sukker i nogle glaskrukker fra IKEA, dem med metallåg. Så nu tænkte jeg at det kunne friske op med lidt nyt og nordisk. Rosendahl har i deres opbevaringskrukkeserie fra Gran Cru lavet et nyt nordisk look, med deres egetræslåg. Det er helt klart noget, som kan pynte i ethvert køkken.

Rosendahl Gran Cru foto fra: Rosendahl.dk

Det var mine ønsker, indtil videre. Man ved aldrig om der kommer flere ting på. Det gør der nok. Men jeg håber at der var til lidt inspiration.

Så starter det…

Så er det i dag. I aften klokken 17, hvor det hele går løs. Jeg er virkelig spændt og nervøs. I dag starter de 10 ugers træning, der skal være med til at skabe et sundere mig.

Jeg ved faktisk ikke, om jeg skal grine eller græde. Den sidste måned har jeg drukket minimum ét glas sodavand hver dag og der er da også kommet lidt andet usundt indenbords. December har virkelig været en ulækker måned, med alt for fed mad og alt for meget sukker.

Jeg er alligevel kommet nogenlunde fra start af i det nye år. Jeg har slet ikke drukket sodavand i 2016, jeg har haft lavet frokost hjemmefra som bestod af en lækker salat. Der er dog kommet aften-hygge-guf i min mave, men jeg gider ikke at være typen der slet ikke vil røre noget fedt eller sukker. Man skal altså huske at hygge sig.

Det er nu heller ikke kostplanen jeg frygter – at spise sundt er slet ikke ringe, det kan være super lækkert og fristende. Det er selve træningen jeg frygter. Jeg går meget i løbet af en dag, men en tur på trapper eller at løbe efter bussen, kan godt få mig til at halse efter vejret. Pinligt på sin vis, men jeg har ikke trænet i meget lang tid. Min træning er gåture med hunden, at lege fangeleg med min søn og kaste rundt med ham (armmuskler siger jeg bare – jeg har aldrig haft mere trænede arme end efter jeg er blevet mor).

Jeg har fået lidt informationer om vores første dag med træning. Informationerne kom dog ret sent, så jeg har kun haft i går til at ”forberede” mig, hvor jeg så var på arbejde hele dagen.

På første dag skal vi have taget billeder i undertøj, for at kunne se før og efter resultatet – hvilket jeg er meget spændt på. Altså resultatet, ikke så meget at få taget billeder. Jeg ligner altid en hat på den slags billeder, men jeg kan jo altid skære mit hoved væk på billedet.

Men jeg må sige, at jeg er lidt dårlig forberedt. Jeg har ikke kunne finde et par løbebukser som jeg ville have. Det skal jo være vinter løbetights og dem jeg har herhjemme er mere beregnet til sommer. Plus at jeg også mangler en løbejakke. Men det kommer vel. Jeg har i hvert fald fået købt et par lækre nye løbesko, da de gamle havde udtjent deres levetid, og så var jeg så heldig at få et Garmin Vivofit ur i julegave fra arbejdet. Så de ting er der styr på. Så mangler jeg kun de vigtigste ting. Men det begynder først klokken 17, så jeg kan måske nå at finde noget inden.

I må have en helt fantastisk dag og jeg vender tilbage med lidt mere om mit træningsforløb.