Ferie
Påske-ideer til påskedagene
Påsken byder på en masse dejlig kreativitet. Det er lige mig. Jeg prøver så godt som muligt at få det til at smitte af på Njord og Martinus, så vi kan lave påskepynt, plante karse osv.
FORÅRET ER KOMMET! Vi er godt og vel indespærret på grund af Corona-virussen der hærger verden, men det giver netop endnu en grund til at lave hyggelige kreative aktiviteter med børnene. Her er der nogle af de ideer, som jeg har samlet sammen hen over tiden og mon ikke der kommer flere til?

Æggedyr
Tegn store æg og klip dem ud. Lad børnene dekorere med øjne, fjer osv. Sjovt både for de små og større.

Karsedyr
Brug evt. en tom mælkekarton eller tomme syltetøjsglas. Lav ører, vinger osv. og sæt på. Kom vat og karsefrø i og hav stående på spisebordet.
Karse, karse, karse. Har vi næsten ikke alle sammen lavet et eller andet med karse i vores barndom? Det fantastiske med karse i forhold til børn, er at det vokser så hurtig, så de små poder kan bedre følge med.

Påskedyr
Disse påskedyr er lavet af toiletruller og kun kreativiteten sætter grænser for store og små. Lad de små selv male toiletrullerne, sætte øjne på og brug deres hænder til at tegne efter med. Personlige små påskedyr til pynt.
