Dear deer #hæklerier

Jeg elsker at hækle – det er ikke noget jeg gør meget og jeg er bestemt ikke den hurtigste hækler, men det er dejlig afslappende.
Da jeg så dette lille dådyr, kunne jeg slet ikke stå for det. Jeg måtte lave den. Oprindelig skulle det være en hel dukke, men ærligt, så var den aldrig blevet færdig! Det har jeg slet ikke tålmodighed til. Især ikke, da jeg syntes hovedet blev så stort!
dådyr  hæklet  hæklerier dear  little miss reindeer  spilledåse musikuro

BABY IS … og jordbær-rabarber-mynte mos

Jeg har lavet baby is. Det gjorde jeg også da Njord var lille. Så ved man præcis hvad der er i og så synes jeg også det er lidt hyggeligt.

 
Denne is blev lavet med græsk yoghurt, men ifølge sundhedsstyrelsen bør børn fra 9 måneder kun få sødmælksyoghurt, A38 eller tykmælk. Vurder selv, hvad du ønsker at lave din is af. Du kan også undlade yoghurten og lave den på ren frugtmos.

Godnat min skat, kan du sove sødt…

Som mor eller far kender du nok denne sætning – nogle siger det kun én enkelt gang hver aften, andre siger den flere gange, enten på grund af flere børn eller børn der bare ikke vil sove.

 Men her er der lidt hjælp, til at gøre putningen lidt sødere og sjovere.

Musikkenborg – måske du kender dem – har nemlig lavet en skøn sangbog der hedder ”Sovesange”, der udkom i starten af maj. Dette er anden bog, som parret har kreeret, fyldt med deres egne sange. De er et helt vidunderligt par, der kører Danmark rundt og skaber smil og glæde for en masse børn.

BLW – æble-gulerods muffins

Som lovet for efterhånden længe siden, så er her opskriften på de skønne små muffins til de små væsner. De er gode at øve sig på, som noget af det første, når man skal i gang med Baby Lead Weaning. Martinus har fået dem, fra han var 6 måneder gammel.
baby lead weaning æble gulerod muffins opskrift
Hvis du laver dem i miniforme, hvilket jeg vil anbefale når det er til en baby, så vil der blive cirka 30 styks ud af denne opskrift. Bruger du almindelig størrelse forme

#BARNEDÅB part 1

BARNEDÅB – nøj hvor jeg glædede mig til den dag. Min lille bøllefrø, der skulle have vand i håret og hygges om, af elskede venner og familie. 

 
en livsstil, drengedåb, barnedåb
 
 
Når jeg planlægger en fest, så har jeg tendens til at starte meget tidligt for at nå mest muligt. Jeg har denne gang prøvet at arbejde mere struktureret hen imod det udtryk, som jeg gerne ville have frem til festen og jeg synes at det lykkedes med 95% – i betragtning af at det kun er min anden store fest jeg holder selv, så synes jeg at dette er meget godt gået.
Jeg vil selvfølgelig gerne dele mine forskellige ideer med dig, så du kan lade dig inspirere, hvis du skulle få brug for det.

#SMÅHÆNDEROGFØDDER

Njords fødder er dog ikke så små, da de er kommet op i en størrelse 28!

Denne fredag har jeg haft begge drenge hjemme, så vi har lavet aftryk af hænder og fødder. Vi lavede også aftryk af Njords fødder da han havde sin første jul, så det skulle lillebror da også prøve. Dengang vi lavede aftryk af Njords babyfod, der måtte vi smide halvdelen af aftrykkene ud, da de var boblet mærkeligt op, så de var helt ødelagte. Denne opskrift tager lidt længere tid at lave og skal have længere tid i ovnen, men resultatet er så meget bedre.


 

Læs resten

#UK-FØDSEL

Terminsdagen kom og turen til Herlev, hvor jeg skulle have en samtale med en fødselslæge om, hvad vi skulle gøre i forhold til at lillebror lå i UK-stilling (underkropsstilling – med underkroppen nedad i stedet for hovedet).

Da jeg kom ind på fødemodtagelsen, kom der en jordemoder for lige at køre en hjertekurve på lillebror og alt så fint ud. Fødselslægen kommer ind og vi taler om muligheden ved endnu et vendingsforsøg eller blot at føde ham, som han nu lå. Jeg vil gerne prøve at få ham vendt igen, for drømmen var at føde i vand igen og det kunne jeg kun, hvis hovedet var nedad. Hun mærker på mig og jeg er denne gang 2cm åben. Så de ville kunne vende ham, tage vandet og dermed give mig en “normal” fødsel.
Hun tilbyder at lave vendingsforsøget med det samme, men da jeg er alene på hospitalet,  bliver vi enige om at jeg kan komme igen klokken 17.00, hvor jeg så har manden med.
Jeg gik derfra med en meget tung følelse mellem benene. Da jeg tog ud til Herlev gik jeg i et rask tempo og tænkte ikke meget over, at jeg faktisk var højgravid. Men da jeg skulle hjem derfra, der vraltede jeg langsomt afsted og kunne pludselig mærke hyppige plukveer.
Derefter kommer Niclas hjem, hvorefter vi så kører mod Herlev. Jeg har stadigvæk veer.
Jeg synes dog at veerne virkelig bider og jeg har svært ved at kontrollere min krop, når jeg bare ligger der på ryggen. Så jeg spørger jordemoderen, om jeg må stå op og rokke til veerne – og så længe vandet ikke er gået, så må jeg gerne. Fornøjelsen i at stå op blev dog kort, for jeg når kun én ve stående og så fosser vandet ud. Som en stor vandballon der sprænger. Jeg bliver så forskrækket at jeg hopper op i sengen! Klokken er 7.45.
Nu går det stærkt. Fødselslæger mm. bliver tilkaldt. De løber rundt og skal have styr på det hele og midt i kaosset siger jeg, at jeg har pressetrang! Jordemoderen fortæller mig, at jeg bare skal lytte til min krop og presse. Jeg kigger helt skræmt på hende og spørger, om jeg overhovedet er 10 cm åben – det er jeg!
Det hele var bare gået så stærkt med fødslen og også bagefter: han blev lagt op til mig, navlesnoren blev klippet og han blev rykket over på bordet ved siden for at blive tjekket og få ilt. Jeg husker, at jeg kiggede over på ham og tænkte “der ligger en baby”. Jeg var slet ikke med, så i min verden var han ikke min.
Han kom over til mig igen, nu med iltmaske. Mine moderlige følelser er slet ikke med, jeg er mere optaget af Niclas og nusser bare den lille gut på mit bryst. Jeg kan huske, at jeg fokuserer meget på Niclas, der står med tåre i øjnene og kigger på mig – tydelig påvirket af at have set hjælpeløst til imens jeg var i smerte og være blevet far igen.
De vil køre min lille nyfødte baby på neonatal til observation – jeg siger at Niclas skal gå med, han tøver og kigger på mig. Jeg vil helst have ham hos vores lille baby, så han kan være der for ham og være opdateret. Så kan jeg stille få lov til at sunde mig over, at jeg faktisk er blevet mor igen. Det er alt for surrealistisk. Jeg fortæller det til jordemoderen, at jeg ikke rigtig kan få mit hoved til at følge med og hun forstår det godt, med sådan en lynfødsel.
Imens jeg bliver ordnet og syet (en førstegrads bristning), taler jeg med jordemoderen og den jordemoderstuderende om forskellige ting – næsten som hvis det var enhver anden dag. Jeg får “fødselsdagsbordet” og først der, alene på fødestuen, begynder mit hoved at bearbejde hvad der er sket. Jeg vil gerne se min søn.
Vores lille Martinus, så ny og fin – med elektroder over det hele. Heldigvis var han igen koblet fra ilten, så jeg kom ikke til at opleve han med den kæmpe slange i næsen. Det har jeg kun fra det billede Niclas har taget af ham.
Njord bliver hentet af mine forældre, hans bedsteforældre, den dag hvor vi tager til vendingsforsøg. Han har i flere dage gået og plaget om, at få lov til at sove hos dem, men har fået et nej, da vi vidste, at de skulle have ham når jeg gik i fødsel. Da Njord ser sine bedsteforældre over i børnehaven, siger han bare til dem “nu er lillebror på vej ud” – for det havde jeg sagt, at det kun ville være der de skulle hente ham. De husker mere end man forventer!
At få et baby i UK-stilling betyder at man lige skal en ekstra tur på hospitalet, for at få ultralydsscannet hofterne, da de kan have taget skade. Her var Martinus sluppet uden nogen skade.
Når jeg tænker tilbage, så ville jeg ikke gøre noget om – jeg vil til hver en tid hellere prøve at føde vaginalt end ved kejsersnit. Det gjorde sindssygt ondt, men han kunne lige så godt have været stjernekigger el.lign., der også ville have givet den ekstra smerte. Så de skræmmehistorier der er omkring sæde- og UK-fødsler, de kommer fra dem der ikke har prøvet det. Jeg er i hvert fald stolt over at have født ham vaginalt – og var det endt i akutkejsersnit, så ville jeg have været stolt af at have prøvet.