Er du blevet rørt? 

Hvordan er det mon at leve på gaden eller være i en voldeligt forhold? Det er noget ingen har som ønske at få kendskab til. I den nye roman af Line Thorstenson, deler hun Hannahs historie, der er skabt ud fra andres fortællinger, inklusiv hendes egne erfaringer. 

af Anette Bundgaard

Bogen “Rør mig nu” udkommer den 15. martsog jeg har været så heldig at kunne interviewe forfatterinden Line Thorstenson omkring bogen og ikke mindst hende selv. Så kom med indenfor hos Line og glæd Jer til at kunne læse romanen der er lige på trapperne. 

Læs resten

Ungt og spirrende design

Kender du mærket KASPERBENJAMIN? Det er helt korrekt mærket der står bag de lækre plakater med alle vores yndlingsplanter og flere til. Men hvem står bag disse plakater – Kasper Benjamin? Det er rigtig. Men så er spørgsmålet, hvem er Kasper Benjamin? Det spørgsmål har jeg stillet ham, for at høre, hvem han egentlig er og hvorfor han laver det han laver. Man bliver jo nød til at spørge, for at få stillet sin nysgerrighed.

af Anette Bundgaard

Læs resten

Bamser og prinsesser

Hvem elsker ikke gode børnefortællinger, bamser og prinsesser?

Jan Mogensen lavede i 1980erne en række børnebøger om bamse og hans forskellige eventyr, men det kan være at du kender ham for noget af hans andet arbejde.
Albertslund bibliotek har lavet en lille udstilling med de originale tegninger til fem af hans bamsebøger og ikke nok med det, så kommer Jan Mogensen selv og læser højt den 21. marts. Arrangementet er for børn fra 3-6 år og du kommer til at høre eventyret om Bamse og den kinesiske prinsesse.
Jeg tror, at det bliver en hyggelig dag. Men har du ikke tid den dag, så kan du komme forbi og se de søde illustrationer. Det er også en hyggelig måde at introducere biblioteket til ens barn og se, hvad de har at byde på.
 
Jeg tog hen for at se udstillingen, for mig selv og for at vise Njord den. Han elsker at kigge på billeder, men han valgte så at falde i søvn på vej derhen og sov i to timer, så det blev kun mig der nød tegningerne. Njord havde nok heller ikke fået så meget ud af det, da han kun er seks måneder, men man skal jo starte et sted.

Jeg elsker bare, når bibliotekerne gør noget i børnehøjde, som ikke bare er at have et sted de kan lege. Flere af den slags arrangementer tak – og også nogen for mødrene på barsel, som handler om børn.

I LOVE MY TYPE

…eller ikke så meget min egen type, men mærket. 
Jeg har været så fantastisk heldig, at få en plakat, af min søde kæreste, i julegave. Kæresten var træt af at kigge på en tom ramme i soveværelset og vidste at jeg havde gået og sukket efter en plakat fra I LOVE MY TYPE. Så vips, den perfekte julegave. 
Der er lige gået lidt tid, før den kom helt på plads i sin ramme, men nu hænger den der og gør de andre en smule til skamme (i hvert fald min hjemmelavede øverst til venstre), over dens lækkerhed. Jeg elsker den, farven, teksten. Den passer så fint ind i vores lille soveværelse og Njord glæder sig over noget nyt at kigge på, når vi putter om morgenen. 
De bød, ud over en smuk plakat, på lækker service og hurtig levering – fortalt af kæresten. Jeg kan kun sige, at jeg er lykkelig! Den er så fin og passer så godt ind. Jeg tror dog, at jeg skal have gjort noget ved resten af soveværelset nu, så det kan blive rigtig lækkert. Måske når vi får købt ny seng, som nok sker snart. Kæresten bander og svovler i hvert fald over den lille, gamle seng på 140×200. Han vil have mere plads og hans +30 krop har åbenbart brug for en elevationsseng, ifølge ham selv. Jeg under ham det gerne, hvis det er det, som han vil bruge sine penge på. Det er trods alt hans. 
Jeg vil da heller ikke lyve; jeg glæder mig til bedre nattesøvn. 
Indtil da nyder jeg bare synet af min nye plakat. 

Julehygge med de små

Jeg er en af de typer, især når min dreng er i spring (når de begynder at kunne noget mere, så bliver verden større og farligere, som påvirker dem negativt – for nogle), så er jeg sårlig til at komme ud af døren. Det er nemmere, når han kun vil sove en halv time af gangen og vil hænge på mig.
Jeg har en veninde, som for nogle år siden er flyttet til Skævinge og det gør, at vi ikke ses så ofte, men vi ved at vi har hinanden og vi hygger os når vi ses.
I mandags skulle vi så i juletivoli, noget som vi havde aftalt for et stykke tid siden. Men jeg har som sagt en lille dreng, der er midt i et spring. Så jeg var godt nervøs for, om jeg havde en dreng, der bare ville skrige konstant.
Han faldt i søvn i barnevognen, da han blev lagt derned og han sov næsten hele turen igennem. Han vågnede kun for at få mad og en tør mås. Jeg kørte hjemmefra klokken 9, da jeg også lige skulle gå med hunden først og mødte med min veninde derinde klokken 10.30. Først lidt før klokken 15, var vi på vej hjemad igen. En lang og hyggelig dag, fyldt med juleri. Der blev drukket varm Lumumba og et enkelt glas Glögg – det første  glas i år.
Min veninde fik købt de lækreste pelsfutter til hendes søn og jeg fik købt de varmeste luffer til mig selv – da jeg gik rundt og frøs om hænderne, med mine gamle vanter fra Tiger. De nye er i ren uld (lugter stadig lidt af får) og med fleece indeni. Mums. Mine fingre blev varme, idet jeg tog dem på.

Det bliver nok min eneste tur i Tivoli i år, men det var hyggeligt og ikke mindst en skøn dag.