Ungt og spirrende design

Kender du mærket KASPERBENJAMIN? Det er helt korrekt mærket der står bag de lækre plakater med alle vores yndlingsplanter og flere til. Men hvem står bag disse plakater – Kasper Benjamin? Det er rigtig. Men så er spørgsmålet, hvem er Kasper Benjamin? Det spørgsmål har jeg stillet ham, for at høre, hvem han egentlig er og hvorfor han laver det han laver. Man bliver jo nød til at spørge, for at få stillet sin nysgerrighed.

af Anette Bundgaard

Læs resten

JULEN ER GAVERNES FEST

Nu tæller vi de sidste to dage, inden juleaften. Dette betyder at mange lige nu er i gange med at købe da sidste gaver og ikke mindst pakke gaver ind.
Jeg elsker at købe julegaver; at skulle finde en gave, som vil bringe glæde og overraskelse hos modtageren. Det bedste jeg ved, er at købe en gave, som ikke står på ønskelisten, men som personen har haft fortalt at han/hun ønsker sig. Dette bringer nemlig meget større glæde og overraskelse. Et ønske, man havde glemt at få med.
Sådan er det så ikke hver gang og med alle, men derfor er det stadig hyggeligt at være på gave indkøb. Når jeg er på gaveindkøb, siger jeg altid nej tak til at få pakket gaven ind – jeg vil hellere have at de sparer gavepapiret, så jeg kan komme hjem og nusse om gaven med mit eget gavepapir.
I år har jeg bare været så uheldig, at jeg har ligget med lundebetændelse det meste af december – og gør det endnu, men heldigvis er det næsten væk. Men dette betyder at jeg ikke har fået lov til at være med ude og købe julegaver. Jeg havde hverken energi, luft eller overskud til julegaveracet i år. Så Niclas har haft været ude alene – som han har klaret med bravur (efter mange opkald til mig, så det var næsten som selv at være der).  Plus at han kender mig så godt, at han vidste gaverne ikke skulle pakkes ind. Så skulle han ikke være så længe væk og butikkerne kunne bruge det gavepapir på en anden kunde. 
De resterende gaver har jeg heldigvis kunne finde på nettet. Jeg er lykkelig over at det er en mulighed, i situationer som dette. For ellers ville Niclas ikke have nogen gave fra mig under juletræet i år.
Så nu har jeg kunne sidde stille og roligt, og kunne pakke alle de fine gave ind. Det vil jeg gerne dele med jer, så kan i måske blive lidt inspireret, ud over den sædvanlige måde at pakke gaver ind på.
Jeg har dog haft været i gang tidligt, hvor jeg pakkede Njords pakkekalendergaver ind. Der blev også hygget med indpakningen, med gavepapir, bånd og det hele.
Nogle af Njords kalendergaver med små finesser og enkelhed.

Endnu en kalendergave – denne med et segl for at gøre den lidt mere anderledes end den normale indpakning.












Lidt natur ind i indpakningen gør indpakningen varmere, især når man pakker ind i kølige farver som grå. 
En kæmpe knallert på juletræet – dog er der ikke så meget bang over denne, hvis man giver i begge ender. 
For de yngre medlemmer af familien, skal gaverne også være tiltrækkende og hyggelige. Selvom gaver for de fleste børn, i forvejen er tiltrækkende.
En firkantet gave kan pakkes ind på andre måder end tæt til – denne er pakket ind som en høj pakke, så ligner det at den muligvis gemmer på noget højt. Dermed kan man også binde båndet på en ny måde. Stilren, anderledes og simpel.
Kom gerne gran og kogler på gaverne, det giver noget mere liv og pifter en simpel indpakning lidt ekstra op. 

 Som i nok kan se, er jeg meget til en simpel, stilren indpakning, men med små tvist. Jeg er ikke til pangfarver og er ikke den bedste ven med rød. Men små røde hjerter på gråt papir, kan gøre meget.

Rigtig glædelig jul og god fornøjelse med julegaveindpakningen. 

Jeg har været så heldig, at DP Danmark A/S denne jul har kontaktet mig, og sponsoreret en masse lækkert gavepapir, bånd, gaveposer og mærker. Desværre – både for mig selv og for jer, så sælger DP Danmark A/S kun b2b, altså business to business.

Lazeronen og den lille prins

Det lyder næsten som et helt lille eventyr, men det kan jeg afsløre at det er det ikke. Det er nærmere vores hverdag.
Jeg har aldrig været god til at bruge mange penge på mig selv, i hvert fald ikke for store beløb på én gang. Det dyreste jeg nogensinde har købt til mig selv, var et par støvler til 1200 kr. Dette er bestemt ikke blevet bedre efter at jeg er blevet mor. Det startede faktisk da jeg var gravid med Njord, for pludselig var der så meget fint babytøj, som trak mere i en end tøj til sig selv.
Men det var først i dag, hvor jeg virkelig blev opmærksom på min lazeron tilstand, da jeg satte mig på hug for at binde mit snørebånd, hvor mine jeans så flækker hen over knæet. Stoffet var nu så tyndslidt, at det ikke kunne holde længere. Min første tanke var bare ”ARGH, nu skal jeg købe nye bukser” og min næste var ”godt at det ikke var lige midt på røven”.
Derefter kom jeg til at tænke på, hvor dårlig jeg har været til at bruge penge på mig selv. Jeg havde det helt dårligt i går, da jeg skulle betale for min nye vinterjakke. Den kostede 1000kr, ikke galt for en vinterjakke. Men jeg syntes at det var mange penge. Så kom jeg i tanke om, at jeg lige havde bestilt en flyverdragt til Njord til 700kr.
700kr. for noget som han kan bruge én sæson, ét år. Og så har jeg det dårligt over at bruge 1000kr. På en jakke som jeg kan bruge flere år frem.
I juni måned brugte jeg penge på en frisør, for første gang i to år. Nu har jeg lige købt en ny vinterjakke, da jeg ikke havde nogen. Jeg valgte i foråret at smide min gamle jakke ud. Den havde pænt udtjent sin værnepligt efter at have været brugt i 4 år.
Jeg var dog forundret over, at jeg fik købt en jakke i går og ikke bare endte med at købe noget til Njord. Sådan ender de fleste at mine shoppeture nemlig. Når jeg har sat mig for, at nu mangler jeg bukser eller noget andet, så bliver jeg altid for kritisk enten over prisen eller udseendet. Så i stedet for at købe til mig selv, så ender jeg med at komme hjem poser fyldt med børnetøj og legetøj. Resultatet er så at jeg igen har brugt flere penge på Njord end mig selv.
Jeg må da også være ærlig, jeg fik da også købt lidt til Njord i går. Det blev til de to første kalendergaver. Endnu mere at bruge penge på – som ikke er til mig selv. Alt dette er bestemt ikke brok, bare lidt tanker omkring min egen idioti. Tænk at man som mor prioriterer sit barn så højt, at man faktisk negligerer sig selv. Skræmmende.

Kender du I LOVE MY TYPE?

Hvis ikke, så kan jeg fortælle, at de er et bekendtskab værd. Her er lidt billeder af deres plakater, som jeg har hængende i mit hjem.
Ud over at jeg har plakater fra I LOVE MY TYPE hængende, så har jeg også haft æren af at møde Kathrine Højriis, som er skaberen bag firmaet og som jeg har haft fornøjelsen af at interviewe. 
Læs hele interviewet her på bloggen i morgen. Det kommer på allerede klokken 8. Men indtil da, så kan du se, hvad ellers de har at byde på, på deres hjemmeside HER, deres Instagram HER og ikke mindst deres facebook HER.
Vores gang, hvor billedhylden er blevet pyntet godt. “Only you” guldplakaten er fra I LOVE MY TYPEs nyeste kollektion.
Måske du kan finde den helt perfekte julegave derinde – jeg fik den plakat, som jeg har hængende i soveværelset, af min kæreste sidste jul. Jeg elsker den og den betyder så meget for mig.
“Together” – julegave fra Niclas. Den hænger i soveværelset og passer helt perfekt ind.
Ellers har de også disse små kort, som vil være perfekte i denne tid, til alle julens arrangementer, hvor man har en blomst eller en flaske vin med, men ikke vil skrive et helt kort. Kortene er så fine med guld og kan bare underskrives og afleveres. En hurtig og nem måde. Plus at modtageren har mulighed for at have kortet til pynt et sted.

Små søde kort – perfekte til enhver anledning, hvor man skal give en lille gave.

Snotty Grotty og Stinky Winky

De fleste af dem, som har helt små børn, kender alt til snot næser der bare ikke vil forsvinde og stinkende værelser efter bleskift. Så faldt jeg over mærket Milk&Co, som er et Australsk mærke, der er ved at vinde sin vej ind i de danske moderhjerter. Hvorfor? Nu skal jeg fortælle dig det – og ud over det, så vil jeg teste om det er rigtig.

Jeg har købt mine to produkter fra Milk&Co hos Luksusbaby.dk, men de bliver da solgt andre steder, jeg har dog ikke set dem i nogle fysiske butikker endnu. Men som du kan se på billedet, så får man lidt hyggeligt med i pakken fra Luksusbaby.dk, lækker indpakning, samt en sød lille hilsen.
Jeg har købt Stinky Winky – alt for sjove navne til de produkter – som er en spray, der skulle dræbe dårlig lugt. Så om man har en skraldespand der hørmer eller lige skiftet en rigtig stinkende lorteble, så skulle den tage lugten. Det der skulle gøre miraklet er kombinationen af:
Genarium rose som fjerner dårlig lugt fra blespanden. Det sætter sig fast på lugt partiklerne og neutraliserer dem.
Rosentræ der er kendt for at være fantastisk til at neutralisere grimme lugte og samtidig kan lindre forkølelse, hoste og kvalme.
Jasmin som har været kendt i mange årtier for at hjælpe åndedrættet, dulme hoste og afhjælpe hæshed.
Rosenolie der ikke kun dufter godt, men også er en god baktericid.
Og selvom jeg kun lige har modtaget mine produkter i dag, så har der allerede været lortebleer – ikke nogen af de virkelig slemme, men de har været der. Efter bleskift har jeg så brugt min nye spray. Den virker fantastisk. Der dufter skønt på værelset, men uden at være tung og kvalmende, som den slags spray har tendens til at være. Jeg skal selvfølgelig nok skrive, når den hr været på den ultimative test. Men indtil nu, så vinder den point hos mig.
Jeg har også købt Snotty Grotty, som er en spray, der skulle hjælpe de små pus, når de er ramt af forkølelse. Det skulle den gøre med kombinationen af:
Kamfer olie, der er en kraftig olie der med det samme åbner op for luft i næsen og lungerne. Den virker samtidig også afslappende på krop og sind.
Eukalyptus olie er effektiv mod hoste og astma. Den kan lindre inflammationen, som ofte er der i forbindelse med en forkølelse.
Pebermynte olie er en anden kraftig olie, der frisker hovedet op og løsner slim i lungerne.
Kamille har en beroligende effekt på børn, ved fx forkølelse eller når der er tænder på vej.
Ylang ylang har en beroligende effekt på uro i kroppen, samt ømhed.
Citronmelisse har en fantastisk effekt til at afvise virus og styrke immunforsvaret.
Lyder det ikke skønt? Det er dog denne spray jeg tror mindst på, men håber mest på. Den skal sprayes et par gange rundt om sengen inden sengetid. Det har jeg gjort her til aften. Njord er endnu ikke kommet af med sin snotnæse, fra sin sidste forkølelse. Samtidig har han en tand på vej. I går nat vågnede han allerede en time efter at være blevet lagt i seng og igen en time efter det. Her til er han endnu ikke vågnet og sover trygt. Men jeg er først overbevist, når han virkelig er forkølet. Så bliver den testet igennem. Men indtil da kan jeg fortælle, at den dufter fantastisk. Dejlig frisk og heller ikke tung eller kvalmende. Og så elsker jeg navnet – Snotty Grotty, så skønt. 
Så du får en update på denne ”anmeldelse”, når Njord har været rigtig forkølet og der får du også svar på, om duftsprayen lever helt op til sit løfte. 

Dette indlæg er ikke sponsoreret af hverken Luksusbaby.dk eller Milk&Co

Sol og sommer

Nu er vejret efterhånden ved at blive rigtig fint – solen skinner, vinterjakken pakkes væk og drømmen om en tur på stranden er kommet tættere på

Måske er du en af de heldige, der skal afsted til syden. Jeg tager ikke turen i år, men håber på en lækker sommer herhjemme. Håbet er endda så stort, at jeg er begyndt at kigge efter badetøj til lillemanden – ud over de små badebukser han har nu, til når han skal i svømmehallen. 
Der skal heller ikke herske nogen tvivl om, at jeg elsker mærket Hummel – både til træningstøj til mig, næsten alt til kæresten og næsten også alt til lillemanden. De laver nogle lækre ting og så holder de rigtig godt. Desværre er de ofte også bare lidt dyre – i hvert fald i forhold til, at ham den lille kun kan passe det i omkring to måneder, for så at skulle have noget større. 
Men på funkylittlemonkey.dk har de udsalg på badetøjet fra Hummel til de små størrelser – og de større. Men for mig gælder det selvfølgelig de små størrelser. 
Så er i de heldige, der tager afsted til sydens sol og sommer eller er du optimist som jeg, og satser på en helt fantastisk sommer herhjemme? Lige meget hvad, så er det dejligt at spare lidt penge, så man kan bruge nogle på lidt andet lækkert. Der er i hvert fald lidt at spare på badetøjet her og det er helt klart værd at tage med. 
Husk også, at en dragt beskytter den lille krop mod solens stråler, bedre end et par badebukser. De skal jo helst ikke få for meget sol. Så solcreme, tøj og søg skygge 🙂 Og vi krydser fingre for en dejlig sommer i skønne Danmark. 

Vølvens vidundermiddel til tørre mor-hænder

Sidste tirsdag var jeg på besøg hos søde Thea, der står bag Vølve. Et super hyggeligt besøg, som Njord også nød fuldt ud – han var i hvert fald ikke tilfreds når Thea forlod rummet eller da vi skulle gå.

Dem af jer, der har instagram og følger mig derinde, læste måske, at jeg fik nogle skønne produkter med hjem; nogle til mig og nogle til som to af jer, kan få fingrene i. Men inden i får mere at vide om det, kan jeg lige fortælle lidt om mine oplevelser med produkterne fra Vølve.

Grunden til, at jeg fik øjnene op for at prøve produkterne fra Vølve, var da jeg skulle finde en  løsning på mine tørre hænder.
Efter min graviditet er mine hænder blevet så tørre. Dels fordi jeg konstant har hænderne i vand, med flasker der skal vaskes og blenumse der skal vaskes. Dels fordi det har været vinter og kulden ikke har været sød mod min hud.
Almindelig creme sveg forfærdeligt på mine hænder og efterlod dem lige så tørre som før. Fedtcreme hjalp i en meget kort periode, på et par timer og så var de knastørre igen.
Nu har jeg haft brugt Vølvens Vidundersalve i fem dage og jeg mærkede en tydelig forskel allerede på anden dagen.
Første dag fik prøvede jeg den hos Thea fra Vølve, købte den og smurte også noget på mine hænder, inden jeg gik i seng. Dagen efter smurte jeg hænderne ind, da jeg vågnede og havde slet ikke brug for at smøre hænderne ind resten af dagen. Men jeg smurte dem dog ind, inden jeg gik i seng. Nu bruger jeg den bare hver morgen, som en del af min morgenrutine.
Mine hænder er endelig normale og skønne. De er stadig følsomme overfor kulden og de bliver smurt ind, når jeg har været ude i kulden eller har haft hænderne meget i vand.
Man skal ikke bruge særlig meget af Vidundersalven af gangen, hvilket kan være et problem for mig, for jeg elsker at smøre et godt lag på. Så jeg skal hver dag styre mig. Ikke mindst fordi den dufter dejlig.
Vil du vide mere om Vidundersalven, så gå ind på Vølvens hjemmeside og læs lidt om den. Du kan også læse om Vølvens mange andre produkter og lade dig inspirere.

Ellers så husk at holde øje med min blog, for jeg har en lille Påske giveaway til dig, som står på den lækre Vidundersalve.

(Pssst – jeg har hørt en lille påskekylling tale om, at det nok bliver i morgen).

De er bare go’

Jeg har været så heldig at stifte bekendtskab med de skønne produkter fra Gobabygoog har fundet ud af, at jeg ikke kan leve med så få ting derfra. Så nu har jeg lige bestilt 2 gange strømpebukser og 2 gange strømper til Njord.

Han har på sin vis ikke så meget glæde af dets egenskaber endnu, men han prøver at kravle, og vil så gerne stå op og gå rundt. Jeg vil desuden hellere betale det mere for strømper og strømpebukser, for så at få noget som jeg elsker at give ham på. 

Jeg har haft strømpebukserne og strømperne i blå i lidt tid efterhånden, og selvom det er blevet vasket en del gange, så er de hverken blevet stive i det, mistet farve eller blevet nulrede. Hvorimod jeg har nogle andre almindelige strømpebukser forskellige steder fra, som både er blevet stive i det og meget nulrede.
Fra sidst jeg fik varer, der var der også knæbeskyttere imellem – jeg glæder mig til at modtage næste omgang, med nye lækre farver. 

Så ved du, at du er blevet mor!

Lidt tanker fra en mor, til en dreng på seks måneder.

Det er en stille aften. Lillemanden er blevet puttet, manden er taget over til en kammerat og hunden sover i sin kurv. Jeg har sat mig med en kop te og computeren foran mig. Nu skal der lures på diverse hjemmesider efter lidt lækkert … til lillemanden.

Jeg går ind og ser på historikken og opdager, at jeg de sidste mange måneder næsten ikke har set på ting til mig selv. Siderne der dukker op er sider som luksusbaby, Gobabygo osv. Går jeg ind og ser på min konto, er de fleste hævninger på en kop kaffe eller noget fra Ønskebørn.
Pludselig er hverdagen begyndt at dreje sig mere om min lille prut, om han har fået mad, har været i bad, har tøj og legetøj, bliver aktiveret nok og har nok små venner. Fritiden er jo også blevet til hygge med terminsgruppen eller babyrytmik. Biografture, kaffedates og det der før var yndlingsbeskæftigelserne er byttet ud. Nu sidder man her og har igen brugt flere hundrede kroner på nyt tøj til den lille, ikke mindst fordi han vokser som fik han gødning, men jeg sidder med tøj, som jeg tror blev købt for et år siden og det er det nyeste! Plus at jeg vidst har fået lidt mos på ærmet.
Det er på sin vis skræmmende, hvordan ens prioritering har rykket sig enormt, efter at man er blevet mor. Jeg vil hellere hen og købe lækre ting til lillemanden, end jeg vil købe den nye cardigan som jeg egentlig godt kunne bruge.
Det er det samme med dagens måltider. Jeg glemmer ofte at spise mad i løbet af dagen, som slet ikke er sundt, men lillemanden får al den mad, som han har behov for og beder om. Jeg skal være lykkelig, hvis jeg egentlig når at drikke min kop te, imens den stadig er varm!
Men oven i alt dette, så er dette samtidig den mest lykkelige del af mit liv. Jeg har aldrig været så glad og har elsket en så meget, som jeg elsker min lille baby dreng.  Surrealistisk, hvis du spørger mig. Men til trods for mascara fra i går, intet nyt tøj i over et år og en mave der rumler lidt, så overstiger den kærlighed man føler, når han sender mig et smil og et grin alt det. Den jublende følelse man får, når han endnu engang tager et nyt skridt videre i livet og dermed pludselig kan noget nyt.
Det må være moderkærlighed.

Men alligevel nyder jeg, når han sover, alt er stille og jeg endelig har tid til en varm kop te. Måske jeg burde købe den cardigan til mig selv – og lidt til lillemanden. Man kan jo være heldig at finde noget lækkert fra samme sted.

Heldig i den kolde tid

Lidt sent at fortælle det, men jeg var så heldig at vinde i Alfabetdyrs julekalender allerede den 1. december. Jeg er ellers en af dem, der aldrig vinder noget (jeg må have held i kærlighed), men når jeg så vinder, må jeg sige at det er top lækre ting. 
Jeg vandt Alfabetdyrs alfabetplakat og tre karklude fra butik Smuksak, i de fineste farver og lækreste kvalitet. 
Nu skal jeg bare have købt en ramme og så have hængt billedet op i Njords hyggekrog, som jeg skal lave i det nye år. Jeg glæder mig og håber at det vil blive brugt 🙂