Kærlighed
JULEN ER GAVERNES FEST
Nu tæller vi de sidste to dage, inden juleaften. Dette betyder at mange lige nu er i gange med at købe da sidste gaver og ikke mindst pakke gaver ind.
Jeg elsker at købe julegaver; at skulle finde en gave, som vil bringe glæde og overraskelse hos modtageren. Det bedste jeg ved, er at købe en gave, som ikke står på ønskelisten, men som personen har haft fortalt at han/hun ønsker sig. Dette bringer nemlig meget større glæde og overraskelse. Et ønske, man havde glemt at få med.
Sådan er det så ikke hver gang og med alle, men derfor er det stadig hyggeligt at være på gave indkøb. Når jeg er på gaveindkøb, siger jeg altid nej tak til at få pakket gaven ind – jeg vil hellere have at de sparer gavepapiret, så jeg kan komme hjem og nusse om gaven med mit eget gavepapir.
I år har jeg bare været så uheldig, at jeg har ligget med lundebetændelse det meste af december – og gør det endnu, men heldigvis er det næsten væk. Men dette betyder at jeg ikke har fået lov til at være med ude og købe julegaver. Jeg havde hverken energi, luft eller overskud til julegaveracet i år. Så Niclas har haft været ude alene – som han har klaret med bravur (efter mange opkald til mig, så det var næsten som selv at være der). Plus at han kender mig så godt, at han vidste gaverne ikke skulle pakkes ind. Så skulle han ikke være så længe væk og butikkerne kunne bruge det gavepapir på en anden kunde.
De resterende gaver har jeg heldigvis kunne finde på nettet. Jeg er lykkelig over at det er en mulighed, i situationer som dette. For ellers ville Niclas ikke have nogen gave fra mig under juletræet i år.
Så nu har jeg kunne sidde stille og roligt, og kunne pakke alle de fine gave ind. Det vil jeg gerne dele med jer, så kan i måske blive lidt inspireret, ud over den sædvanlige måde at pakke gaver ind på.
Jeg har dog haft været i gang tidligt, hvor jeg pakkede Njords pakkekalendergaver ind. Der blev også hygget med indpakningen, med gavepapir, bånd og det hele.
![]() |
Nogle af Njords kalendergaver med små finesser og enkelhed. |
![]() |
Endnu en kalendergave – denne med et segl for at gøre den lidt mere anderledes end den normale indpakning. |
![]() |
Lidt natur ind i indpakningen gør indpakningen varmere, især når man pakker ind i kølige farver som grå. |
![]() |
En kæmpe knallert på juletræet – dog er der ikke så meget bang over denne, hvis man giver i begge ender. |
![]() |
For de yngre medlemmer af familien, skal gaverne også være tiltrækkende og hyggelige. Selvom gaver for de fleste børn, i forvejen er tiltrækkende. |
![]() |
Kom gerne gran og kogler på gaverne, det giver noget mere liv og pifter en simpel indpakning lidt ekstra op. |
Som i nok kan se, er jeg meget til en simpel, stilren indpakning, men med små tvist. Jeg er ikke til pangfarver og er ikke den bedste ven med rød. Men små røde hjerter på gråt papir, kan gøre meget.
Rigtig glædelig jul og god fornøjelse med julegaveindpakningen.
Jeg har været så heldig, at DP Danmark A/S denne jul har kontaktet mig, og sponsoreret en masse lækkert gavepapir, bånd, gaveposer og mærker. Desværre – både for mig selv og for jer, så sælger DP Danmark A/S kun b2b, altså business to business.
Første jul med guldklumpen
Dette er egentlig en opfølgning på mit indlæg fra sidste år, med gode råd til den første jul med jeres guldklump.
Sidste år stod jeg selv og skulle holde jul for første gang med min guldklump og kunne dermed ikke afprøve mine egne råd inden jeg gav dem videre. Men i år kan jeg så med glæde fortælle at de virkede. Vil du læse mine råd, så kan du læse indlægget fra sidste år.
Vi fik en stille og rolig jul, med en glad lille dreng. Jeg måtte spise lidt kold julemad, da Njord besluttede at han ville have en lur, lige i det vi havde sat os til bords. Men jeg fulgte hans tempo og tegn som i hverdagen, så han fik en god lur og jeg fik spist imens.
Jeg havde frygtet min svigermors reaktion til mine ønsker om julen, ikke fordi der er noget dårligt ved min svigermor, hun elsker bare sit barnebarn meget højt. Der var kun et tidspunkt, hvor jeg krummede tæer og der var da han fik sin første pakke. Der sad han hos hende og hun åbnede så gaven med ham. Hun blev da heller ikke helt glad, da jeg bagefter nuppede mit barn fra hende, så det ikke ville ske igen. Men der var ingen sure miner, hverken fra hende eller mig. Man skal bare huske, at bedsteforældrenes kærlighed til deres børnebørn kan få dem til at glemme alt det man lige har talt om. Det er fantastisk og en smule frustrerende.
I år er det Njords anden jul og der er nu nogle helt andre ting at tage hensyn til. I år bliver det hos min familie, men da han nu spiser mad, så skal man passe på at han ikke bliver fodret med slik og kage. Heldigvis er det nemmere at sige noget til ens egen mor, men jeg skal vidst også holde et godt øje med min elskede nevø, der meget gerne vil dele med sin fætter og det er ikke let at forstå, at Njord ikke må spise chokolade, når man som Bentley på 4 år ved at det smager virkelig godt.
Derudover ved vi godt, hvor meget familien ønsker at deres gave til guldklumpen bliver åbnet. Men husk nu at lære dit barn at nyde tingene. Jeg har i hvert fald tænkt mig, at fortælle hvor vigtigt det er for os, at han hygger med den enkelte gave og ikke at han nu får åbnet alle 20 eller hvor mange der nu skulle være. Njord kommer til at få en pakke, som han må åbne stille og roligt – der er en anden der kan få en gave imens – og hvis han vil lege med det, så lader vi ham lege. Også selvom der kommer endnu en pakke med hans navn på. Så må den lige blive lagt til side, indtil han er klar til den næste.
Det bliver hyggeligt med en guldklump, der nu forstår lidt mere og som selv kan åbne gaver. Selvom aftenen nu kommer til at slutte tidligt, da han plejer at være helt udkørt klokken 20.
Så de gode råd i år er:
Stadig KOMMUNIKATION. Lad dem vide, hvad guldklumpen må spise og ikke spise. Plus at der ikke skal tvinges gaver i hovedet på ham. Lær ham at nyde sin gave og lad ham lege med den så længe som han har lyst. Tag tingene i børnenes tempo.
SLAP AF – julen skal stadig ikke være perfekt. Det handler om at være sammen. Julen er hjerternes fest. Der skal være plads til kærlighed, hygge og nærvær.
Det er nok det. Så rigtig glædelig jul til dig og din familie. Jeg håber, at I får den hyggeligste jul, med de bedste minder.
3,5 år og skattejagt
I går havde min kæreste og jeg været sammen i 3,5 år – og nej, det er de færreste der fejre halve år, når de endelig er kommet forbi det første halve år. Men jeg synes det er lidt hyggeligt at gøre noget uventet.
Mange forventer noget på årsdage, Valentins Dag og så videre, men det er de færreste der forventer noget på en halvårsdag. Så jeg valgte at overraske min kæreste med et lille skattekort. Han fik det så dagen før vores halvårsdag (endnu mere en overraskelse), men det var på grund af nogle planer på den rigtige dag.
Han kom ind af hoveddøren og på knagen, hvor han normalt hænger sine nøgler, hang et skattekort. På den stod der lidt, blandt andet to gåder, der hver ledte hen til en gemt gave.
Gaverne var ikke så kreative, men han blev glad. Ikke mindst for en lidt anderledes overraskelse.
Måske der er noget der kan bruges til en børnefødselsdag eller hvis du selv skal overraske din kæreste eller en anden.
Kortet er også dejlig nemt at lave. Jeg brugte bare et helt almindeligt stykke kopipapir. Dyppede det i kaffe – nu flere gange du lader det tørre og så dypper det igen, nu mørkere bliver det. Da det var tørt, brændte jeg det i kanten. Jeg gjorde det nede i vasken, hvis nu der skulle ske noget. Bagefter skrev jeg teksten og så tegnede jeg hurtigt et kort. Enkelt og nemt.
Plads til kæresteri når man er forældre?
Man elsker hinanden, nyder hinanden. Mange tager i biografen sammen, ud at spise, nyder et tidligt morgenknald og at gå en tur ved midnat, bare for at se på stjerner eller hvad med at mødes til en øl efter arbejde torsdag, inden man skal hjem?
GLEM PLANLÆGNINGEN (…lidt)
Lige indtil at babygråd suger energien ud af begge parter og livet pludselig handler om, hvad baby har lyst til og ikke, hvad har mor og far lyst til. Man kan ikke længere planlægge, for den lille kan ikke læse, har ingen kalender eller ur og ved i øvrigt heller ikke, hvordan man bruger det!
Men fat mod, hvis du er en af dem, der planlægger barn eller en af dem, hvor den lille allerede ligger trygt og godt i maven. Det er ikke umuligt at være kærester, selvom man har baby. Man skal bare lære at være mere spontan og ærligt, så er de fleste ting også hyggeligst, når de sker spontant. Jo, selvfølgelig er det rart at vide, at der venter en orgasme på tirsdag klokken 16.15, men der er intet der slår den gnist der opstår og går i brænd, når man bare ikke kan holde sig fra hinanden.
SEX TIME
For at være ærlig, så sker sex ikke så ofte længere som det har gjort efter at min kæreste og jeg blev forældre for fem måneder siden. Det er der flere grunde til: som kvinde skal man lige op på hesten igen efter at have presset en unge ud. Så tingene bliver lidt anderledes dernede og skal lige samle sig igen. Noget andet er, at en som mig, der aldrig har været tilfreds med min krop, ikke føler sig super lækker og lille sex killing-agtig med 10 kg ekstra på hofterne! Det fremmer ikke lysten til vilde lege under lagnerne. Noget helt tredje er barnet og hvordan det er. Har man en, som sover hele natten, så ved man lidt, hvor meget tid man kan bruge. Men har man et barn der vågner hver tredje time, så tæller man som mor nok mere ned til næste gang man skal op end hvor dejligt det er med intimt samvær med kæresten.
Men noget helt fantastisk ved at have undværet hinanden med det seksuelle, det er, at når man lige pludselig har det fem minutters overskud – så knepper man som to der lige har mødt hinanden. Man bliver dyrisk og det hele er så spændende og uvirkeligt. Man bliver på sin vis forelsket på ny.
Har du ikke prøvet at møde en og alt ved ham tænder dig, han skal næsten kun sige “hej” før det løber ned af benene på dig? Sådan var det første rigtige knald mellem min kæreste og jeg, efter at jeg havde født. Jeg havde så meget lyst til ham, at vi nåede aldrig helt at komme af med tøjet.
Så det vil komme tilbage, det bliver bare meget mere: der mangler ikke at blive vasket tøj, jeg er ikke alt for træt, her er fint nok rent, den lille sover – attack!!
UD I BYEN
Man kan sagtens være det spontane par, der måske ved, at baby sover to timer mellem klokken 16-18. Så kan man jo udnytte det og spise tidlig middag sammen på en hyggelig restaurant. Ellers er der måske nogle bedsteforældre, en faster eller en veninde, der vil elske at se efter babyen, så dig og kæresten lige kan smutte i biffen og se den der, som i begge har talt om længe.
Der er også mulighed for at tage i babybio eller nyde hinanden ved at gå hånd i hånd, med baby i barnevognen eller bæreselen.
Et godt tip, lige meget hvad, så vær spontant, men forberedt.
Så det er en dum ide med sex i badet, hvis baby ligger i barnevognen og sover nede i gården – især om vinteren! For så skal man stoppe, hvis baby vågner, skynde at tørre sig, hoppe hurtig i noget tøj og så ned i gården efter babyen! Stressende og en meget kold omgang.
Går man en lang tur, så hav styr på nok antal bleer og mad, hvis det skulle være.
Men vigtigst af alt – så nyd hinanden, både som forældre og som kærester. Det er både en drøm og et mareridt. Og vær ikke bange for at tage springet ud i livet – glem det, at spære sig inde i det lille hjem. Det har nogen tendens til at gøre, for hjemme er trygt.
For mig var det kæresten, der sprang ud i livet som far, hvor jeg helst ville blive hjemme i den trygge lille bobbel. Jeg er glad for at han skubbede. For her 5, snart 6 måneder efter, er det stadig svært for mig, at tage lidt for langt væk. Der er konstant udfordringer og nye ting. Når man endelig er faldet på plads med amning eller flaske, så er de begyndt på mos og man skal til at tage hensyn til det. Tag udfordringen og tag det mest faretruende sted hen du kan forestille dig – måske på museum med den lille i barnevognen, langt væk. Kan dig og baby klare det, så kan I klare alt. Tag gerne kæresten med under armen – for det kan blive hyggelig kærestetid, når den lille måske sover i barnevognen.
Julegaven til farmand
Jeg lavede en lille ekstra ting til min kæreste fra Njord af, han fik i julegave, om som jeg derfor ikke har kunne vise før juleaften (og har haft glemt alt om efterfølgende)
Men nu får i den at se – om ikke andet, kan der jo være en far, der har fødselsdag lige om lidt eller en ide, der kan gemmes til fars dag 🙂
Når man er mor på SU er der ikke råd til det vilde og derfor heller ikke til at gå til fotografen med Njord konstant (men ville virkelig gerne!). Så er det godt at eje et spejlreflekskamera, at Photoshop kan prøves gratis i en måned og at Youtube er spækket med videoer, der kan hjælpe dig til billedredigering med Photoshop.
Så jeg greb mit kamera, gav Njord det tøj på, som jeg nu syntes passede bedst, lagde ham et sted med det bedst mulige lys – det er så svært her i vinterhalvåret, skal det lige siges! Så kunne mor ellers lege fotograf og Njord kunne lege lille model, for anden gang i sit liv (første gang, var det dog en professionel fotograf).
Dette er resultatet – de hænger i tre separate rammer og skal hænges op ude i gangen 🙂
Jeg ved at der er en masse fejl i det og at en professionel ville have lavet et meget bedre resultat, men sådan er det blevet og så må jeg bare øve mig som fotograf.
Jeg ved at der er en masse fejl i det og at en professionel ville have lavet et meget bedre resultat, men sådan er det blevet og så må jeg bare øve mig som fotograf.
Jul
Så er julen ved at være forbi og vi nærmer os et nyt år.
Jeg håber at du har haft en skøn jul, med en masse kærlighed, hygge og hvad der ellers hører til. Jeg havde en rigtig hyggelig jul med svigerfamilien – til trods for al min frygt – og Njord hyggede sig. Ikke noget som helst at sætte fingeren på, ud over at jeg selvfølgelig savnede min egen familie rigtig meget.
Niclas og jeg er blevet forkælet med de lækreste ting, som håndklæder fra Magasin, en ny smart elkedel fra OBH og en masse tallerkner fra Rosendahl.
Jeg blev forkælet af min mand med Viktor & Rolf parfumen Flowerbomb, I lOVE MY TYPE plakat og ikke mindst en lækker karlekammerstage fra Normann.
Han fik lidt for sjov gaver af mig, da han fik til et nyt anlæg til bilen den 12. december på hans fødselsdag. Så det blev til Whey protein med lemon fra Bodylab, en Issey Miyake deospray og en familiekalender fra Specialday.
Njord er blevet forkælet med legetøj, tøj, skøn madras til barnevognen, samt en barnevognspude
og meget mere. Alt i alt en helt overdådig jul.
Nu sidder jeg her den 25. december og har igen næsen begravet i bøgerne, så jeg kan aflevere min eksamensopgave den 5. januar.
2,5 år – tiden flyver
Det er helt utroligt som tiden flyver og alligevel næsten står stille. 2,5 år er gået sammen med min kæreste og der er sket så mange ting.
På sin vis har jeg lyst til at sige “er der ikke gået længere tid?” og på den anden side har jeg lyst til at sige “allerede 2,5 år!”. Det var i mandags. Det blev nu også en helt almindelig mandag, uden de store udsving, men alligevel satte man sig lidt tilbage og tænkte på alle de ting vi har nået sammen på så kort tid. Vi bor nu sammen i vores anden bolig, vi har en skøn hund, der bliver 2 år den 12. juni og vi har haft bil sammen i ca. 2 år. Vi har i det hele taget gjort tingene ret hurtigt, men uden at have travlt. Oveni står vi og skal være forældre til august.
Det bedste ved det hele er, at jeg på intet tidspunkt har tænkt om det nu var det rigtige, om han nu var den rigtige. For jeg er slet ikke i tvivl.
Fra første gang jeg så ham, vidste jeg, at han var den eneste ene. Det lyder måske plat – og dette kommer til at lyde endnu mere cliché-agtigt, men det var kærlighed ved første blik. Et tidspunkt hvor hele verden gik i stå og sådan kan han stadig få mig til at føle.
Sådan mødtes vi …
I kan lige så godt få min lille fortælling og jeg skal gøre det kort. Jeg var gået fra min ekskæreste omkring d. 20. oktober 2011 og var derfor flyttet hjem til mine forældre, da jeg ikke havde fundet en ny lejlighed endnu.
Hjemme hos mine forældre, var der en stor renovering igang, hvor de havde fået udvidet køkkenet, lavet udestue og udskiftet samtlige vinduer. Der gik jo så malere rundt, for at skulle ordne lidt forskelligt. En dag da jeg sad alene ude i køkkenet (jeg sad hjemme og skrev opgave), kom der så en maler og skulle male lidt ude i køkkenet. Da han kommer rundt om hjørnet og ser mig stopper han helt op. Samtidig ser jeg op fra min computer og går helt i stå. Vi stirrer bare på hinanden, hvor længe ved jeg ikke. Hvorefter vi begge forfjamsket begynder at tale. Jeg spørger om jeg skal flytte mig, så han kan komme til og han siger at det ikke er nødvendigt, da han bare kan gå ind i et andet rum.
Det var vores første møde og jeg kunne derefter ikke lade være med at tænke på ham.
Samme aften er jeg i byen og mister stemmen af at råbe (for at overdøve musikken og for at synge med). Så ærligtalt lyder jeg mest af alt, som en gammel hasher!
Morgenen efter kommer maleren så igen og helt forvirret over hvad jeg skal gøre (nu uden stemme) spørger jeg min mor, hvordan jeg mon kan få kontakt med ham. Jeg fik det råd, at give ham mit visitkort. Så udenfor, hvor han står og taler i telefon, for at stikke ham mit visitkort i hånden og derefter gå ind – uden at sige et ord. Han stod lidt forvirret og forstod ikke rigtig hvad han havde fået i hånden. Så nu måtte jeg vente – gav han lyd fra sig eller ej.
Først sent på eftermiddagen kommer der en besked fra ham, som ikke er afvisene, men som er lidt tøvende. Han har en kæreste. Dog vil han gerne ses som venner og håber at vi kan finde på noget. Der stod dog noget mellem linjerne, som lidt sagde, at det ikke var jordens bedste forhold.
Det blev først til en aften hjemme hos ham, med film og mad – ingen kys, ingen nus, ikke noget. Anden aften sammen blev til en tur i Tivoli, hvor vi endte med at gå rundt, indtil de pludselig var lukket uden at vi havde opdaget det.
Han havde fortalt om sit forhold og om at det ikke gik, at det ikke havde været godt længe. Og at han havde haft kigget på billederne af mig (hjemme hos mine forældre) lige siden han var startet med at arbejde der. Han ville have mig.
Det endte med at han slog op med sin daværende kæreste og samme aften tog jeg hjem til ham, talte hele natten og startede et nyt forhold. Det var under en måden siden jeg havde slået op med min ekskæreste, hvor jeg var sikker på, at det næste halve år, skulle jeg være en fri singlepige.
En månedstid efter at vi var begyndt sammen, flyttede jeg ind hos ham. Han havde aldrig boet med en kæreste før – jeg havde været sikker på at jeg aldrig skulle flytte ind til en kæreste igen, jeg ville være den der havde boligen.
Men alt var bare så rigtig. Omkring 9 måneder efter at vi startede sammen, købte vi bil og hund sammen. Det var starten på vores lille familie, som nu vokser. Jeg har ikke fortrudt en eneste ting. Han gør mig lykkelig, hver eneste dag og er den eneste, der altid kan få mig til at smile. Han er mit et og alt.
Store forandringer på vej
Der er nu sket en del i det lille hjem og jeg har længe gået og overvejet, om jeg overhovedet ville fortælle dette på bloggen. Men jeg kan simpelthen næsten ikke tænke på andet og alle mine indkøb er baseret på denne lille ting. En lille ting, der vokser og vokser, og gør mig til mor til august.
Endelig kan jeg få lov til at fortælle, at jeg skal være mor og det kommer til at give ændringer til bloggen. Men kun på den måde, at der kommer til at komme indlæg om graviditet og babyer. For der kommer stadig til at være opskrifter på lækker mad, gode ideer til hjemmet og hvad du normalt kan finde herinde.
Lige nu er jeg i 18. uge og vi har fået at vide, at vi venter en lille dreng. I lørdags flyttede vi også i en større lejlighed, hvor der nu bliver plads til et børneværelse. Det bliver helt fantastisk at kunne indrette et børneværelse. Nogle ting er på plads og købt, men nogle ting mangler vi stadig at få købt. Jeg kommer til at poste lidt inspiration til børneværelset og ikke mindst til hvordan min lille drengs værelse kommer til at se ud.
Jeg håber at du stadig vil følge mig og selvfølgelig at der kommer nye læsere til J