Et styks paphus

Njord havde længe gået og talt om at bygge et paphus indenfor, som vi alle sammen skulle bo i. Han fik et paphus, men vi aftalte at vi andre altså blev boende som vi plejede.

Jeg elsker at være kreativ og når mit barn spørger efter krea-tid med mig, så tager jeg udfordringen op. Men hvor dælen finder man så meget pap at man kan bygge et helt paphus?

Min far er den rene Georg Gearløs og har altid en løsning. Han kendte selvfølgelig til muligheden for at skaffe en pap-container. Guld værd! og genbrug. Ellers var den havnet sammen med papaffaldet.

Vi fik samlet kassen og jeg spurgte undervejs Njord, om hvad han gerne ville have. Så han valgte udseende på tag, dør, vindue og ikke mindst skorstenen, som han selv tegnede.

Det var hyggeligt at bygge en hel fredag aften – Njord så Disney Sjov on and off, så han både deltog i at bygge og fik nydt sin sædvanlige fredag aften. Så spændende var det heller ikke, at mor skar i pap. Desuden var det rart ikke at skulle bekymre sig om små børnefingre, når jeg så skulle skære i pappet med hobbykniven.

Lørdagen stod så på noget nyt; nu skulle huset jo males. Her kunne Njord virkelig få lov til at gøre huset personligt. Vi fik lagt plastik på gulvet og så blev han ellers udstyret med maling og pensler. Taget og skorstenen måtte mor godt male, da han ikke selv kunne nå. Han valgte bare farven til begge dele.

Inde i huset blev der hængt en lampe op – en lampe som kan købes i forskellige supermarkeder, isenkræmmere mm. Så er det nemlig ikke helt så mørkt at sidde inde i huset.

Der kom både puder og legetøj ind i det lille paphus, og huset blev flittigt brugt af både storebror og lillebror.

Det var en hyggelig måde at nyde de kolde dage sammen på en anden måde. Og ikke mindst en hyggelig aktivitet til efterårsferien, der ikke kræver så mange ressourcer, men som reder en regnvejrsdag.

I pap-containeren?

Hvis du gerne vil kunne smide paphuset til pap-affaldet når det er blevet leget nok med, så skal du huske at det ikke må blive malet. Jeg blev nemlig i tvivl efter at vi havde lavet det og skrev derfor til Vestforbrændingen. De fortalte, at når det var blevet malet med akrylmaling, så skulle det smides ud som restaffald. Dog var lykken gjort, da Njord fik lov til at kunne male sit helt eget hus. Og hvis vi skulle bygge et paphus igen, så ville jeg ikke tage den glæde fra mine drenge, at de selv kunne få lov til at male det.

TIP!

Hvis du ikke lige kender en der har en pap-container liggende, så kan din lokale cykelhandler sikkert hjælpe dig. Da vi skulle holde Njords fødselsdag, skulle jeg bruge en stor pap-side til at male og lave til skydeskive. Der gik jeg ned forbi vores lokale cykelhandler – Albertslund Cykler – og spurgte om de ikke havde papkasser stående fra nye cykler, som alligevel skulle smides ud. Jeg fik en kasse med hjem og skulle endelig bare spørge, hvis jeg havde brug for mere. En rigtig god måde at få brugt pappet på, så det ikke ryger direkte til affald.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.