Snik-snakkeri

Fra dit barn bliver født taler du til det. Vi pludrer, laver fjollede ord og prøver på bedst mulig vis at tale med dem. Men der kan være meget der gør, at sproget ikke kommer lige let til alle børn. Heldigvis er der meget hjælp at hente – især gennem leg.

*Dette blogindlæg er sponsoreret

Herhjemme fik Njord lagt dræn første gang da han var 16 måneder. Hans hørelse var nedsat med over 50 procent. Hans hørelse blev sammenlignet med at høre hvad folk siger, når man selv er dykket ned under vand. Dette gjorde at hans sprog ikke udviklede sig som det skulle og at der kom en tilbagegang for ham, da han så fik lagt dræn og endelig kunne høre igen.

Han kom dog hurtig efter det og vi elsker at lege med sproget, både med ordlege, rim og remser.

Han mistede sine dræn sidste sommer og havde ingen problemer. Men da vinteren kom, mistede han igen hørelsen og skulle på ny have lagt dræn. Men det betød at han hen over nogle måneder ikke kunne høre tilstrækkeligt. Vi måtte råbe til ham, for at han kunne høre os. Det betød en tilbagegang for ham – igen.

Njord går nu til talepædagog gennem børnehaven, da han ikke kan udtale de ordlyde der ligger bagerst i munden, som K, G og R.

Njords sprog – og Martinus’ for den sags skyld – er en kæmpe bekymring for mig. Jeg ved hvor vigtigt det er at have de basale sproglige egenskaber på plads.

Så fandt jeg siden CIHA.

Først og fremmest begyndte vi at læse Den store snikke-snakke bog, der er skrevet for at hjælpe den sproglige udvikling på vej for børn mellem 18 måneder og 4 år. En bog der lægger op til en masse tale, hvori der også er inkluderet bevægelse og sjov. To ting der er fantastiske, når børn skal lære. For de får en langt bedre indlæring af at lege end bare at sidde og lytte.

Leg og bevægelse er noget vi har fundet ud af er vigtigt på denne sproglige rejse. En rejse der betyder meget for mig, fordi sprog og tale er så vigtigt i min verden. Det er min levevej og derfor fokuserer jeg også meget på at børnene skal mestre den på bedst mulig vis.

Jeg startede med at ville bruge den som godnathistorie. Det kan man også til et vist punkt. Men den er bedst at bruge i de gode vågne tider. Vigtigst af alt, har Njord altid mulighed for at tage den – og andre bøger – i løbet af dagen. Fordi en bog godt kan være et alternativ til leg, iPad, fjernsyn eller andet.

Vi har virkelig nydt at tale om de forskellige ting i bogen og det er rart at have en bog, hvor man ikke skal læse fra start til slut, men i stedet kan starte midt i, springe til slutningen for så til sidst at læse starten. Det er en sjov og anderledes måde at læse på og Njord nyder det lidt rebelske læseri.

Det vigtigste ved Den store snikke-snakke bog er, at den giver mulighed for nogle rigtig hyggelige samtaler. Njord og jeg får talt om mange sjove ting, når vi læser den.

Martinus har også meget stor glæde af Den store snikke-snakke bog. Her er samtalerne ikke så store, men i stedet får vi kigget på en masse billeder, gentaget ord og får en helt anden forståelse af de handlinger der sker på billedet. Ikke mindst klukker Martinus af grin, når vi tager strømperne af og sætter dem på ørerne, hænderne eller et helt tredje sted (en del af bogen).

Så er der morgenmad

Et af de første ord begge mine drenge har sagt er mad. Martinus var ikke lang tid om at lære ordet morgenmad, til stor forbløffelse for pædagogerne i vuggestuen. Han kunne allerede sige det, da han startede i vuggestue – 10 måneder gammel.

Begge mine drenge elsker mad. Derfor var det helt rigtig at få lov til at teste Magni morgenmadsbakke sammen med Den store snikke-snakke bog, da der i bogen bliver talt om morgenmad.

Vores legekøkken herhjemme er et kæmpe hit hos begge drenge, så morgenmadsbakken blev taget rigtig godt imod.

Sammen med bogen fik vi talt om, hvad vi bedst kan lide at spise til morgenmad, hvad man ikke normalt spiser til morgenmad og meget andet. Det har blandt andet givet anledning til nye ting at spise til morgenmad i weekenden, da begge drenge til dagligt spiser morgenmad i deres institution.

Magnetbøger

Ud over Den store snikke-snakke bog og legemaden, har vi også fået lov til at teste denne magnetbog. En ud af mange forskellige varianter. Jeg valgte at tage den med hjemmet, for der ville være mest at tale om.

Njord og jeg sad med magnetbogen og Njord indrettede værelserne. Der fandt jeg ud af, hvor mange ting i hjemmet der er, som Njord ikke kender navnet på – og som jeg aldrig har tænkt over at introducere ham overfor.

For eksempel vidste han ikke, hvad en emhætte var og hvordan skulle en dreng på 4 år også vide det? Både Njord og Martinus er ofte med i køkkenet, men vi taler mest om de fødevarer vi bruger og så om skåle osv.

Njord har virkelig brugt mange timer på at indrette det lille magnethjem igen og igen. Nogle gange vil han helst bare sidde alene og fordybe sig og andre gange vil han gerne sidde og tale om det imens.

Leg, læring og sproglig udvikling

Jeg tror på, at bøger er med til at give en god sproglig udvikling hos børn. Så derfor får begge vores drenge læst godnathistorie, enten hver for sig eller sammen.

Vi taler meget med vores børn og jeg prøver at være så kreativ som muligt med dem. Begge dele udvikler deres sprog.

Vi har aldrig brugt baby-tegn eller babysprog. Vores værste babysprog-ord er nusseren, som er Martnus’ nusseklud og bisser i stedet for at sige tænder.

Jeg håber på, at vi giver vores børn de bedste forudsætninger for at blive gode sprogligt. Vi taler meget med dem, læser mange bøger (oftest de samme i perioder, men gentagelse er en god ting) og håber at vores måde at lege, være kreative mm., er med til at styrke deres sproglige færdigheder. De tre ting fra CIHA – Den store snikke-snakke bog, morgenmadssættet og magnetbogen håber jeg er med til at styrke dem i den sproglige udvikling.

Jeg kan varmt anbefale CIHA og har da allerede kigget på flere af deres bøger (har jeg nogensiden nævnt at jeg er book-aholic?).


Perlerier for små fingre

*SPONSORERET

Perler er godt for finmotorikken – og styrker dit barn. Men de skal da også udfordres lidt når de er lidt større. Dette gør Anja Takacs i hendes nye bog “Mine Første Perlerier”. Her bliver det lidt mere spændende at lave perleplader, både for drenge og piger.

Anja Takacs bog "mine første perlerier".

Vi herhjemme, har været så heldige at få lov til at lege lidt med Anja Takacs nye perlebyg “Mine Første Perlerier”. Og som altid har Anja Tacaks kreeret de sødeste små væsner i perler.

Læs resten

Bor nissen hjemme hos jer?

Nu nærmer december sig med raske skridt og det betyder for nogle, at nissen flytter ind. Men hvad er nissen for en? 

Sidste jul flyttede nissen igen ind hos os, som den søde nisse der kom med gaver hver eneste dag. Han drillede kun én enkelt gang, ved at farve mælken grøn. Alligevel var Njord mega bange for nissen og havde tit mareridt om ham. For kæmpe nissen boede nede på marken – der hvor der er helt sort om natten – mellem de høje træer. 

Læs resten

Godnat min skat, kan du sove sødt…

Som mor eller far kender du nok denne sætning – nogle siger det kun én enkelt gang hver aften, andre siger den flere gange, enten på grund af flere børn eller børn der bare ikke vil sove.

 Men her er der lidt hjælp, til at gøre putningen lidt sødere og sjovere.

Musikkenborg – måske du kender dem – har nemlig lavet en skøn sangbog der hedder ”Sovesange”, der udkom i starten af maj. Dette er anden bog, som parret har kreeret, fyldt med deres egne sange. De er et helt vidunderligt par, der kører Danmark rundt og skaber smil og glæde for en masse børn.

Må jeg kysse barnet?

Det er det helt store emne i medierne lige nu – må pædagogerne i dit barns institution kysse på dit barn.

Mit svar er både ja og nej.

Da Njord næsten lige var startet i vuggestue, var der en af pædagogerne der fortalte, hvor vild hun var med Njord – både hans udseende og hans væsen. Men alligevel kom hun på et tidspunkt til os og fortalte, at hun ofte måtte stoppe Njord, fordi han så gerne ville kysse hende. Han havde en periode, hvor han var meget kysse glad overfor alt og alle. Dengang tænkte vi ikke videre over det.

Men de seneste dages debat omkring emnet, har fået mig til at tænke tilbage og efterlader mig da også nu med spørgsmålstegn omkring institutionens kyssepolitik. Men også med spørgsmål omkring min søns forhold til kys.

Njord var meget glad for at kysse da han startede i vuggestuen, men er med tiden blevet mere tilbageholden og deler ikke længere bare kys ud. Selv mor eller far må undvære godnatkys i ny og næ, fordi han ikke har lyst – en grænse som vi respekterer, men som jeg ikke kan lade være med at tænke på, mon kan skyldes afvisningerne fra pædagogerne. Selvfølgelig bliver han mere og mere selvbevidst og sætter sine egne grænser for hvad han selv vil og ikke vil.

Samtidig vil jeg pointere, at kys på munden mellem Njord og en pædagog ikke ville være okay. Hverken om det er pædagogen der kysser eller omvendt. Men jeg håber da, at en pædagog har lov og har lyst til at give Njord et kys på kind, hånd, hår, især hvis det er en pædagog fra hans egen stue. Jeg kan ikke forestille mig at Njord faldt og at en pædagog ikke måtte kysse ham på hånden, hvor han havde slået sig eller give ham et stort kram og kysse ham på håret.

Jeg har en veninde, hvis søn er jævnaldrene med Njord, hun fortalte at en af hans pædagoger havde fået en påtale, da hun havde enkelte børn som hun ikke kunne lade være med at give et kys. Her måtte min veninde fortælle, at det ikke gjorde hende noget, så længe at det ikke var på munden. Dette er en pædagog som hører til hendes søns stue og som hendes søn er rigtig glad for.

Børn har brug for kærlighed og mange børn bruger de fleste af deres vågne hverdagstimer i en institution – så ofte bruger de mere tid med pædagogerne end deres egne forældre i hverdagen. Så det er da klart, at den kærlighed og omsorg pædagogerne viser, er med til at skabe børnene.

Nu skal man ikke tolke det som, at jeg lægger ansvaret fra mig. Jeg giver og viser min søn al den kærlighed som jeg kan. Det indebærer alle de kys og kram som jeg kan give ham og som han vil modtage. Det hænder at Njord selv siger ”stop moar”, men det er for det meste kun når man kilder ham.

Så i bund og grund synes jeg at forbud mod at pædagoger kysser børnene er uhensigtsmæssigt over for børnene. Jeg har aldrig spurgt ind til det i min søns institution, men det har jeg da tænkt mig at gøre, næste gang jeg skal derned med ham.

For jeg vil sige KYS HAM, bare ikke på munden!

Min dreng skal føle sig elsket og have den rette omsorg, og med så få ressourcer som institutionerne har – her tænker jeg på så få pædagoger til så mange børn – så vil jeg da hellere have at han får et kram og et kys på panden når han har brug for det, end lidt klap på håret. Dette gælder uanset kønnet på pædagogen.

Et kys fra min elskede dreng.

Første jul med guldklumpen…

…eller første jul med svigerforældrene og guldklumpen. Begge dele er noget de fleste forældre ser frem til med stor glæde, uanset om deres guldklump er en dag gammel eller næsten er et år. For uanset barnets alder, så er det stadig den første jul og den skal være P E R F E K T! 

Men måske skal vi som forældre (læs: mor) skrue forventningerne lidt ned. For i de fleste tilfælde er guldklumpen så lille, at han ikke forstår noget som helst af, hvad det er der sker. Så for ham, er det nok bare en stressende dag med alle de mennesker der farer rundt med mad og rundt om et juletræ. For guldklumpen, for at det bliver en god dag, skal samtlige lure og måltider overholdes. Og for de fleste småbørn betyder det, at det meste af juleaften går med at spise eller sove.

Det er dog ikke altid lige, at familien er med på den. For det er så hyggeligt, når guldklumpen nu sidder med til bords eller er med når alle gaverne skal åbnes. Det er her man må gøre op med sig selv – vil man have en overtræt baby, som slet ikke kan finde ro og slet ikke vil sove, så man kommer til at bruge hele aftenen i soveværelset eller ude på vejen, med barnevognen foran sig. Eller vil man fortælle familien, at sådan er det og nu er det altså tid til en lur, lige meget om de synes at guldklumpen ser træt ud eller ej.

Skal julen holdes hos din egen familie, så har du nok ikke de store problemer med at fortælle bedstemor eller tante, at nu skal guldklumpen altså sove og så må hun vente med at nusse og kysse. Det er jo ens egen familie og dem har man brugt hele livet, på at sige sin ærlige mening til.

Problemet er ofte straks værre, hvis julen skal holdes hos svigerfamilien. For manden synes måske ikke at det er et problem, at hans mor vil holde guldklumpen imens hun åbner hans gave eller tænker at guldklumpen da bare kan sove i hendes arme eller slet ikke. Muligvis også fordi, at det for det meste er mor, der står med lorten og skal ende med at få et virkelig overtræt og overstimuleret barn til at sove. Men hvordan får man fortalt svigermor, på en pæn og forstående måde, hvilke ønsker du har for juleaften med det lille nye familiemedlem?

Jeg vil give dig nogle forslag, som jeg også selv skal afprøve inden jul, da jeg selv skal holde jul hos svigerfamilien. Jeg har den sødeste svigerfamilie og de vil alle sammen meget gerne holde, nusse og kysse min lille søn, der skal opleve sin første jul. Så det er ikke afprøvet, men jeg ved hvor vigtigt det er at fortælle sine holdninger og forventninger.Det oplevede jeg, da jeg troede, at jeg kunne amme, men ikke kunne og dermed skulle give flaske i stedet. Da folk fandt ud af, at jeg gav flaske, tænkte mange med det samme, at så kunne de aflaste mig og give min søn flaske. Da det skete første gang, uden min tilladelse eller indblanden, fik jeg den mest forfærdelige følelse indeni – en følelse, som jeg ikke ønsker at sidde med juleaften.

FØRSTE vigtige ting at huske er altid kommunikation

Så enten fortæl dem du skal holde jul med, enten på selve dagen eller nogle dage før, hvordan du ønsker julen skal være. Jeg skal fortælle, at selvom min søn er begyndt at få lidt mos, så er det stadig mig eller farmand, der giver mad og ingen andre. Dette er kun fordi det stadig er så nyt. Det med flasken ved de jo. Derudover skal de vide, at jeg gerne vil sidde med min søn, når han får en gave, så farmand og jeg kan åbne gaverne sammen med ham. Til sidst skal de vide, at han skal overholde sine lure – men det er den ting jeg er mindst bekymret for.

ANDEN vigtige ting er at tænke på, at det er jeres jul med jeres guldklump

Så det vigtigste er, om I er glade. Så kan det være, at bedstemor eller tante sidder og tænker, at hun ikke har holdt guldklumpen nok. Men det er jeres første jul med guldklumpen og den får I ikke tilbage. Så nyd det og glem alle andre.

TREDJE vigtige ting at huske, er at ingenting er perfekt

Så skru forventningerne ned og følg jeres guldklumps tempo og lyt til ham, som i plejer. Så selvom i lige er midt i at åbne en af hans gaver eller sidder midt i maden, så er han ligeglad, hvis han er sulten eller træt. Så forvent at dig eller din kæreste kommer til at bruge meget tid på at give mad og prøve at vugge i søvn. For der sker så meget omkring guldklumpen, at det kan gøre ham mere træt end normalt.

Så kommuniker, nyd jeres første jul med guldklumpen og forbered jer på en stille og rolig jul, hvor al tempo går efter guldklumpen. Næste år er der helt klart mere gang i den og der kan guldklumpen mere selv åbne sine gaver, med hjælp selvfølgelig, og der kan hele familien mere være en del af det hele.

Rigtig glædelig jul herfra, til dig og din guldklump.

Del meget gerne dine egne erfaringer eller gode råd du har fået, omkring den første jul med den lille guldklump 🙂

første jul med din baby
Njord i hans nissetøj – meget simpelt, med en rød body fra H&M, grå strømpebukser fra Kvickly, grå nissehue fra Mini A Ture og grå hagesmæk fra Pippi.