Den sunde vingummi

Hvilket barn elsker ikke vingummier? Men i stedet for at fylde dit barn med en masse E-numre, så kan du lave dem helt selv.

Jeg har tyet til den sunde version af vingummier – de kunne sikkert blive endnu sundere og endnu bedre, men mine drenge ELSKER dem og det er nu det vigtigste.

Nu tænker du sikkert “hjemmelavede vingummier, det har jeg ikke tid til”, men det er så nemt og det tager ingen tid, plus at det vil være sjovt for børnene at overvære eller måske være med til at lave. Det der tager længst tid, er den tid de skal bruge på at stivne i køleskabet.

Jeg har kun fået afprøvet denne ene kombination, men må ærligt indrømme, at hvis du higer efter den kraftige smag af appelsin, så får du den ikke her. Jeg smagte på appelsinerne før brug og der smagte de dejlig sødt og gennemtrængende af appelsin. Dette forsvandt da de blev lavet til vingummier. Blot så du er opmærksom på dette inden du går i krig med opskriften.

Igen skal det siges, at mine drenge slet ikke kan få nok af dem. De nyder både en skal havregryn med kun mælk på og elsker samtidig søde sager som chokolade, vingummier mm. Så de er hverken sukkerforskrækkede eller bliver proppet med sukker i hverdagen.

Hvorfor disse ingredienser?

Jeg har valgt disse ingredienser af den simple årsag, at vi er kommet ind i de kolde måneder og derfor gerne vil gøre lidt ekstra for mine drenges immunforsvar.

Appelsin: ud over at appelsinen har en dejlig smag, både sur og sød, så indeholder den også en masse C-vitaminer, der er med til at styrke immunforsvaret.

Ingefær: er ikke kun med til at give vingummien lidt ekstra kant i smagen, den er også god for immunforsvaret, da den kan virke antiinflammatorisk og indeholder antioxidanter. Derudover indeholder den friske ingefær også A-vitamin, B-vitamin, C-vitamin, E-vitamin, magnesium, kalium, fosfor, silicium, jern, natrium og calcium.

Honning: indeholder bakteriedræbende stoffer og tilfører vingummien en dejlig sødme.

Brug helst dansk honning i dine vingummier, da den ikke er blevet opvarmet og derfor stadig indeholder bakteriedræbende stoffer.

Hampefrøolie: fra Nyborggaard er produceret i Danmark og har en frisk og nøddeagtigsmag – uden at være gennemtrængende. Olien indeholder 20 % omega-3, 60 % omega-6 og 12 % omega-9. Ydermere indeholder hampefrøolien GLA (gammalinolensyre) der især er god for hud, hår og eksem.

Du skal bruge:
  • 2 økologiske appelsiner
  • 1×1 cm frisk ingefær
  • 65g gelatine
  • 1,5 spsk god honning
  • 2 tsk hampefrøolie fra Nyborggaard

Pres de to appelsiner og si gerne saften, hvis du ikke ønsker frugtkød. Kom halvdelen af saften i en gryde. Riv ingefæren ned i gryden. Kog saften i gryden op, tag gryden af varmen og kom gelatinen i – rør til!

Når gelatinen er rørt ud, kommes den resterende saft i. Rør til, så det bliver godt mixet.

Når blandingen er kølet af til under 37 grader, tilsættes honning og hampefrøolie.

Hæld blandingen i små forme eller hæld den ud i en stor form, så kan du skære dem ud i mindre stykker når massen er helt afkølet.

Stilles i køleskabet i 2-3 timer.

Vingummierne er nu både fyldt med C-vitamin, omega 3-6-9, den gode virkning fra honning og ingefæren.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.