Jeg indrømmer det. Bloggen og Instagram har været meget forsømt efter jeg endelig har fundet min rette hylde på arbejdsmarkedet.
Så tid tilovers er der ikke meget af. Fuldtidsjob og fuldtidsmor – og begge dele vil jeg gerne vise overskud ved!

Så alt det jeg gjorde som ledig – ved at lave hjemmebag til madpakkerne og kreere lækre ting, som fx fødselsdage. Plus at jeg lige skal arbejde 37 timer plus det løse. Det er ikke en realitet, men mit hoved har ikke helt forstået det endnu.
Mit fokus har været på at hægte mig godt fast på den nye arbejdsplads med læring – det er en helt ny branche for mig og dermed også en helt ny verden! Så det er blevet lidt længere arbejdsdage og et hoved der har været fuldstændig bombarderet.
Resten af min energi har jeg prøvet at lægge hos mine drenge derhjemme og jeg synes det er svært, ikke bare at kunne hive en dag ud af kalenderen til oprydning eller hyggedag med enten Njord eller Martinus. Nu skal tingene planlægges og jeg skal spørge om en fridag, så spontaniteten er lidt forsvundet.
Men jeg elsker mit arbejde – arbejdsopgaverne, fleksibiliteten, kollegaerne. Hver dag få ny viden, møde nye mennesker osv.
Nu her er der dog en kæmpe prioritet derhjemme og det er først Njords fødselsdag som er om 2 weekender. Temaet bliver Minecraft og jeg kommer til at dele lidt forskelligt på IG og herinde … det er i hvert fald planen.
Tak fordi du stadig følger med ♥️
Jeg skriver blog, fordi jeg nyder det – og så er jeg bare lykkelig over, at der er nogen der har lyst til at læse med.