… eller lad som om. Med denne sæbedispenser er et billede af dem i hvert fald taget til fange og det vil med garanti bringe smil på læben hos andre familiemedlemmer – både hvis de ser den stå hos jer eller de selv får et eksemplar.

En gaveidé fra børnene. Okay, denne gave er ikke 100 % fra børnene, for de har selvfølgelig fået taget billede sammen, men derudover har de ikke rigtig været med i processen. Begge elsker dog ideen og resultatet. Den vil også være god derhjemme, hvor børnene kan grine lidt af sig selv i sæbedispenseren, når de skal vaske hænder. Måske det giver endnu mere lyst til at vaske hænder?
Du skal bruge: – sæbedispenser i klar plastik og med klar sæbe – limfjerner – lamineringsmaskine – printer – saks
Jeg købte tre sæbedispensere, for både bedsteforældre og oldemor har fået sådan en fin gave. Det vigtigste er i princippet, at både dispenseren og indholdet skal være gennemsigtigt, for at kunne give det rigtige resultat. Der findes flere forskellige, men jeg fandt disse tre hos Normal til 10 kr. pr. stk. og de dufter herligt.
Så skulle etiketten af – det var i princippet nemt nok, men der var en masse lim tilbage. Der er flere forskellige måder at kunne fjerne limrester på: rensebenzin eller limopløser.
Limen kom af og det næste i processen var billeder af drengene.
Jeg lagde et hvidt lagen ud på gulvet, sørgede for at ingen af dem havde hvidt tøj på og så skulle de lægge sig ned på lagenet. Jeg stod på en taburet, for at få billedet direkte oppefra. Så fik drengene besked på at de måtte strække arme og ben op mod mig, og at de så skulle fjolle som skulle de fange mig. Gerne med skrig og skrål. Der blev taget MANGE billeder, ikke mindst for at sikre, at der i det mindste kom ér brugbart billede.
Det gjorde der.

Så redigerede jeg det på computeren, så jeg fjernede omgivelserne og printede det så ud – du kan sagtens nøjes med at printe det ud og så klippe det til. Efter de var klippet ud, blev de lamineret.
Nu skulle de laminerede billeder så ned i flasken. Dette var lidt tricky. Men når først billedet er i flasken, så er der ingen vej tilbage.
Jeg elsker resultatet – og det gør drengene også. Og flasken kan sagtens genanvendes igen og igen, ved blot at fylde ny sæbe på.