Njord er nu over 9 måneder og er indtil nu faldet i søvn med en flaske i munden, hver gang han skulle sove – medmindre at vi var ude og køre med barnevogn eller klapvogn.
Det er nu slut. Nu skal han lære at falde i søvn af sig selv og det er en kamp. En kamp hvor han græder og jeg græder. Jeg hader at høre min lille skat være ked af det, men det skal gøres før eller siden. Vi burde have gjort det for lang tid siden, men vi havde ikke tænkt over det før efter sidste besøg af sundhedsplejersken.
Det var intet problem at få Njord til at holde sig vågen, når han fik sin flaske, men at få ham til at falde i søvn i hans seng er en anden sag. Så vi har en kamp hver aften. Nogle aftener falder han hurtigt i søvn, andre aftener tager det en time før han endelig falder til ro.
Vi har 3 minuttersreglen, men det er så hjerteskærende at skulle høre ham græde i 3 minutter, hvorefter jeg først må gå ind til ham. Når jeg kommer derind tager jeg ham op, for at trøste ham, lægger han armene om min hals og knuger sig ind til mig.
Jeg føler mig som verdens dårligste mor og han er begyndt at hade sin seng om aftenen, hvor han græder lige så snart vi nærmer os soveværelset. I løbet af dagen kan vi sagtens sætte ham i hans seng, hvor han så bare leger, griner og hygger sig.
Har du prøvet noget lignende og har du nogle gode råd?
Derudover er han begyndt at vågne meget nemt, så vi vil prøve at rykke ham ind på sit eget værelse i dag, for at se om det hjælper. Jeg er ikke meget for, at han allerede skal ud af soveværelset. Men hvis det gør at han sover bedre, så er det jo det, som skal gøres. Jeg havde bare altid regnet med at han i hvert fald ville være et år, før han rykkede ud af soveværelset.
Men nu må vi se – det kan være at han slet ikke kan finde ro der, så han kommer ind til os igen.
En Livsstil 