Efterårets lagersalg – spar lidt på julegaverne

At have børn er dyrt, især i juletiden – det er nu også dyrt uden børn, men der kommer lige det ekstra på, når alle i familien begynder at få børn, inklusiv en selv.

Hvad gør man, for at holde julegavebudgettet og ikke sprænge det med flere tusind kroner? Noget man kan gøre, er at købe gaverne på lagersalg. Efteråret er fyldt med lagersalg, både til store, til små og til hjemmet.
Jeg er selv medlem af Børn i Byen, som byder på en masse VIP lagersalg – altså de lagersalg, der kun er åbent for medlemmer indtil et vist klokkeslæt og så bliver det åbnet op for alle. På den måde har jeg haft sparet en masse penge på tøj, legetøj og lidt til børneværelset. Jeg har endnu ikke haft været på de lagersalg, hvor de sælger ud af lækre ting til hjemmet eller til mor her, men det kommer nok.

Det er ikke så lang tid siden, at jeg var på mit sidste lagersalg hos Franck & Fischer, der har både legetøj og ting til børneværelset – økologisk! Lige noget for speltmødrene 😀 Og her den 2. december er der lagersalg hos Ubang, et super sjovt børnetøjmærke, hvor jeg i foråret fik købt nogle lækre ting.

Fangsten til Franck & Fischer lagersalget

Min søns seng efter lagersalget, med lidt nyt pynt. Sengen og sengeranden er fra Leander, slangen fra Fjolletrold, tæppe og ugle fra Franck & Fischer, skildpadden (gemt lidt ved uglen) er fra Cloud-B, dynen er en økologisk kapok dyne og sengetøjet er gået i arv helt fra min far var spæd. 
Men det er jo ikke kun igennem Børn i Byen, at du kan finde lagersalg. Der findes lagersalgsguider på nettet og der ligger ude ved Langelinje og ved City 2 noget outlet, hvor det er mere til mor og far. Så der er mange måder at spare lidt på julegaverne og samtidig føle, at man giver lidt ekstra. Det er noget jeg elsker og jeg glæder mig til at få et fuldtidsarbejde efter studiet, så jeg kan få en ordentlig løn og så kunne give flere gaver.

Next

Har i prøvet, at have så meget tøj til den lille, at man har følt, at man ikke skulle købe tøj det næste halve år? Sådan har jeg haft det. Men pludselig, 2 måneder efter at have født, er Njord pludselig i en størrelse 62 og har intet tøj tilbage. Tøjkrise!

En af pigerne fra min terminsgruppe, havde taget et billede af hendes dejlige søn, imens han havde den sødeste heldragt på. På maven af den stod der: “my Daddy is funny”. Så jeg spurgte hende, hvor hun havde købt den henne og hun fortalte at det var en engelsk webshop, Next. Så der måtte jeg ind og kigge. 
Njord har simpelthen haft så meget tøj i størrelse 50 og 56 – især størrelse 56. Men i 62 har han næsten kun body’er. Så han skulle have nogle bukser og nogle natdragter. H&M havde ikke det mest spændende at byde på, så jeg gik ind på Next og fandt alt dette på billedet, og til under 400kr. Der er tre natdragter og fire par bukser – uden alt for meget på. Jeg kan godt lide, at der sker noget på body’en og så er bukserne simple.
Det blev hurtig vasket og Njord har allerede haft sovet i en af natdragterne og haft to af bukserne på 🙂