Øl- anmeldelse: Hoegaarden Rosée


Sommeren 2013 byder på nye øl smage, som det gør hvert år. For det meste byder den på mildere øl, som har mulighed for at trække på flere kvinder, da de fleste mænd allerede nyder smagen af øl. I denne række af øl-anmeldelser, vil Daniel Røde Hansen give sin vurdering omkring forskellige øl, som florerer rundt ude i Danmark. Vi skal have fat i det nye og lidt mere specielle. Det bliver hyggeligt og vi håber på en sommer, der byder på sol, varme, hygge og en masse glæde – og selvfølgelig øl.

Sommerferieperioden er rigtig kommet over os alle og ikke mindst har det ramt bloggen. Man kan mærke det på vejret nu og at der er flere turister i byen, end folk der bare skal til og fra arbejde. Man kan mærke det på myldretiden, der ikke er så hektisk som den plejer at være. Ikke mindst poster alle billeder fra rundt om i verden. Både hyggeligt og lidt trist for en, der ikke kommer til at se andet end Danmark denne sommer. Dog får du nu en øl-anmeldelse hele vejen fra det tyske. Daniel Røde Hansen er nemlig på tur igennem det tyske, hvor han giver anmeldelsen af denne øl:

Hoegaarden Rosée

3 % alkohol

Denne øl har et rødligt skær med et flot lyserødt skum, der desværre forsvinder lidt for hurtigt. Den har en duft af hindbær og en tydelig hvededuft er at fornemme. Alt i alt har den en meget frisk og liflig duft.

Dette er en ekstrem sødlig hvedeøl med en forfriskende smag af hindbær. Den belgiske hvede smager rigtig godt og komplimenterer hindbærren meget fint. Der er en overvejende del sukker i øllen, hvilket gør den utrolig sød, måske en anelse for sød, men det er jo en smagssag. Hoegaarden er dog ikke kvalmende. Det er en overvejelse værd, om man på en varm sommerdag vælger denne løsning frem for en alm. hvede, saison – eller en sodavand! Det er meget vigtigt at øllen serveres iskold, så ville den kunne nydes alle sommerens måneder både i sol og regn.

Øl-anmeldelse: Störtebeker Hanse-porter

Sommeren 2013 byder på nye ølsmage, som det gør hvert år. For det meste byder den på mildere øl, som har mulighed for at trække på flere kvinder, da de fleste mænd allerede nyder smagen af øl. I denne række af øl-anmeldelser, vil Daniel Røde Hansen give sin vurdering omkring forskellige øl, som florerer rundt ude i Danmark. Vi skal have fat i det nye og lidt mere specielle. Det bliver hyggeligt og vi håber på en sommer, der byder på sol, varme, hygge og en masse glæde – og selvfølgelig øl.
Sommerferieperioden er rigtig kommet over os alle og ikke mindst har det ramt bloggen. Studenterne er sprunget ud i fuldt flor (et stort tillykke herfra) og diverse festivaler, især Roskilde, er sat i gang. Dog har får du nu en øl-anmeldelse hele vejen fra det tyske. Daniel Røde Hansen er nemlig på tur og det første stop er Lübeck, hvor han giver anmeldelsen af denne øl:
 

Störtebeker Hanse-Porter

4.0% alkohol
Øllen er en gyldenmørkebrun med et fint lysebrunt skum, som hænger fint ved øllen. Den har nogle sødlige tendenser med en ristet lidt kaffegrumset duft.
Umiddelbart ville en porter ikke være at anbefale til damer, kvinder eller tøser, men denne porter er en karamelliseret, let og meget sød en af slagsen. Den har med sin lave procent også sin ret i sommersæsonens program. Den ville passe perfekt som en dessertøl eller bare som afslutning på en hyggelig sommeraften. Øllen er en smule mørk, men det skal man ikke lade sig skræmme af, den er sød som karamel og blød som nougat. – Daniel Røde Hansen

Øl-anmeldelse: Nastro Azzurro

Sommeren 2013 byder på nye ølsmage, som det gør hvert år. For det meste byder den på mildere øl, som har mulighed for at trække på flere kvinder, da de fleste mænd allerede nyder smagen af øl. I denne række af øl-anmeldelser, vil Daniel Røde Hansen give sin vurdering omkring forskellige øl, som florerer rundt ude i Danmark. Vi skal have fat i det nye og lidt mere specielle. Det bliver hyggeligt og vi håber på en sommer, der byder på sol, varme, hygge og en masse glæde – og selvfølgelig øl.

Nastro Azzurro

5,2% alkohol
Det er en meget lys pilsner, gyldenblond kan man næsten kalde den. Skummet er kridhvidt og lægger en flot kappe om glassets kant. Den dufter let, med noter af malt og støvet humle. Den smager dejlig sødlig med fine noter af malt og citrus, så den er til den syrlige pilsner side af ølverdenen. Den har en meget let bitterhed og passer perfekt til sommerens varme måneder. 
Den er den perfekte til stort set hele det italienske køkken, her mener jeg antipasti, pizza og nogle af de retter, som ville gå godt til en italiensk let sommerpilsner. Alternativt kan man selv drage til de varmere himmelstrøg og nyde denne kolde og velsmagende øl i sydens glasfulde solstråler. – Daniel Røde Hansen

Øl-anmeldelse: Ørbæk Fynsk Forår

Sommeren 2013 byder på en nye ølsmage, som den gør hvert år. For det meste byder den på en mildere øl, som har mulighed for at trække på flere kvinder, da de fleste mænd allerede nyder smagen af øl. I denne række af øl-anmeldelser, vil Daniel Røde Hansen give sin vurdering omkring forskellige øl, der florerer ude i Danmark, bare ikke klassikerne som Carlsberg Classic eller Tuborg Classic, vi skal have fat i det nye og det lidt mere specielle. Det bliver hyggeligt og vi håber på en sommer, der byder på sol, varme, hygge og en masse glæde – og selvfølgelig øl.

Ørbæk Fynsk Forår

4,8% alkohol – Økostemplet
Udseendet på øllen er det helt typiske weissbier-look, den er lidt grumset og ufiltreret, så ligningen går op i forhold til weissbier. Farven er korngul. Skummet er hvidt som sne, og forsvinder ligeså hurtigt som sne på en sommerdag. Hveden kommer tydeligt frem i duften, og så kan man fornemme en anelse syrlighed i duften, som stammer fra den tilsatte hyldeblomst.
Weissbier stammer fra Tyskland, og et citat tager ud af øl-entusiasternes ordbog fortæller således om øltypen: “Tysk Weizenbier skal indeholde mindst 50 % hvede, og ifølge tyske bryggere er det ofte ret præcist hvad det gør, da den bygmalt, der oftest udgør resten, er nødvendig for såvel mæskningen som filtreringen”. Dette passer meget fint på denne øl, det er en hvedeøl med en meget fremtræden hvedesmag. Øllen har en sødlig og blomsteragtig smag, som gør den ideal til velkomstdrink til en sommeraften i haven, for det i høj grad en sommerøl. Øllen er behagelig på tungen, og har en god sødme og friskhed, som går øllen utrolig drikkelig i varmen. Øllen kan henvende sig til både mænd og kvinder, så det giver øllen en god fordel ude i det danske sommerland. Så inviter dine venner til havefest, tænd op i grillen og sørg for at have købt de rigtige øl, dine gæster vil være dig evigt taknemmelige – samt dine smagsløg. Så det er på alle måder to fluer med et smæk. – Daniel Røde Hansen

Fynsk Forår fra Ørbæk Bryggeri er en overgæret øl. Vi tilsætter hyldeblomst, som giver en frisk blomstersmag og en dejlig fornemmelse af dansk forår og sommer. Fynsk Forår har en frugtagtig bouquet, den egner sig godt til lette retter og er en sand nydelse på en varm sommerdag. Vi anbefaler, at den serveres i et hvedeølsglas ved 5-8 grader.”. Ørbæk Fynsk Forår

Øl-anmeldelse: Skovlyst SommerHvede

Sommeren 2013 byder på en nye ølsmage, som den gør hvert år. For det meste byder den på en mildere øl, som har mulighed for at trække på flere kvinder, da de fleste mænd allerede nyder smagen af øl. I denne række af øl-anmeldelser, vil Daniel Røde Hansen give sin vurdering omkring forskellige øl, der florerer ude i Danmark, bare ikke klassikererne som Carlsberg Classic eller Tuborg Classic. Vi skal have fat i det nye og det lidt mere specielle. Det bliver hyggeligt og vi håber på en sommer, der byder på sol, varme, hygge og en masse glæde – og selvfølgelig øl. 

Skovlyst SommerHvede

2,7% alkohol
Udseendet på indholdet er orange, tenderende til grapefarvet, med et meget svagt hvidt skumlag. Øllen har en meget tydelig duft af grape med et strejf af appelsin.
Dette er på alle måder øllen, man skal nyde på terrassen eller altanen, mens solen skinner og kroppen fyldes af varme. Denne øl er nemlig en opkvikker, et utrolig friskt indslag, hvor munden fyldes af den der bitre, men friske grapesmag. Øllen indeholder dog stadig en dejlig sødme, som er virkelig behagelig og balancerer det bitre i grapen. Det søde kommer fra de hyldeblomster, som også er tilsat i dette lille sommermirakel. Den bør nydes ISKOLD og måske kunne den passe perfekt på en picnic, men husk at købe noget andet til mændene, for den kan hurtig blive lidt for sød til de maskuline smagsløg. – Daniel Røde Hansen



SommerHvede er en let og lys frugthvede øl med en herlig duft og smag af hyldebloms og pink grape. En frisk og anderledes øl med masser af sol og sommer i sig Bryggeri Skovlyst

Øl-anmeldelse: Skovlyst SkovbærHvede

Sommeren 2013 byder på en nye ølsmage, som den gør hvert år. For det meste byder den på en mildere øl, som har mulighed for at trække på flere kvinder, da de fleste mænd allerede nyder smagen af øl. I denne række af øl-anmeldelser, vil Daniel Røde Hansen give sin vurdering omkring forskellige øl, der florerer ude i Danmark, bare ikke klassikerne som Carlsberg Classic eller Tuborg Classic, vi skal have fat i det nye og det lidt mere specielle. Det bliver hyggeligt og vi håber på en sommer, der byder på sol, varme, hygge og en masse glæde – og selvfølgelig øl. 

Skovlyst SkovbærHvede

2,7% alkohol
SkovbærHvede erstatter LindeBryg på hanen på Bryggeri Skovlyst
Udseendet på indholdet er rosevins farvet, med det ufiltreret look, som er typisk for hvede øl. Skummet lægger sig som en flot hvid krone, efter at være blevet skænket i et glas. Duften vækker virkelig barndommens minder og man tænker straks på alle de mørkerøde vingummier, som man stoppede sig fuld af dengang man ikke vidste bedre. Alle skovens bær dufter meget tydeligt igennem, måske for tydelig. 

Skovlyst SkovbærHvede – foto: Daniel Røde Hansen
Bedømmelse: Skovbærerne kommer tydeligt frem i smagen, og den minder en smule om Ribena saftevand blandet op med danskvand, men det behøver nødvendigvis ikke at være dårligt. Dog kan man mene, at der ikke er særlig meget øl, over denne øl, og den leder på alle måder tankerne hen på det tyske bryggeri Schöfferhofer, som er kendt for deres hvede øl. Især deres eksperimentelle frugt øl, som de spytter ud, som Carlsberg pytter tynde fadøl ud af deres gærtanke. For tøserne og damerne er det helt klart en øl der virker, men for mændene vil denne øl måske være, som at spille rundbold og lave en snitter – man havde faktisk troet, at bolden ville flyve ud af banen, men alligevel er den ikke nået længere end til opgiverens fødder. Undertegnede er dog ikke rundbold typen, og jeg har faktisk et ganske ukompliceret forhold til denne øl. – Daniel Røde Hansen

Øllet er en dejlig let frugt hvede øl med en herlig duft og smag af skovbær. En frisk og anderledes øl med en elegant rødlig farve og læskende karakter. Øllet er ufiltreret og har et flot vedholdende skum“. Bryggeri Skovlyst

Øl-anmeldelse: Tuborg Sommer

Tuborg Sommer – foto af: Daniel Røde Hansen
Sommeren 2013 byder på en nye ølsmage, som den gør hvert år. For det meste byder den på en mildere øl, som har mulighed for at trække på flere kvinder, da de fleste mænd allerede nyder smagen af øl. I denne række af øl-anmeldelser, vil Daniel Røde Hansen give sin vurdering omkring forskellige øl, der florerer ude i Danmark, bare ikke klassikererne som Carlsberg Classic eller Tuborg Classic, vi skal have fat i det nye og det lidt mere specielle. Det bliver hyggeligt og vi håber på en sommer, der byder på sol, varme, hygge og en masse glæde – og selvfølgelig øl. 

Tuborg Sommer

Sommerens milde øl fra Tuborg denne sommer er Tuborg Sommer. Som øllen foreskriver, så er det ‘Et mix af øl og limonade’ – og det smager den af. Den er meget hen af cider – så det er vel 50% Somersby og 50% øl, som også er lig med den samlede procent på 2,3% alkohol. Den er god midt på dagen i solen pga. de lave procenter og lette smag, men en rigtig øl er den på ingen måde. Den kan derfor mere beskrives som en kvinde-øl, da det ofte er det, som kvinderne kan lide. Den lidt søde, milde, lette smag, der ikke ligger for tungt.  Daniel Røde Hansen

Tuborg Sommer er et forfriskende mix af øl og limonade, som man kender det fra udlandet” – Tuborg.dk