At aflevere sit barn i trygge rammer

Du afleverer dit barn hver dag i institutionen, med den ide om, at du ved hvilken hverdag det er dit barn møder. Du stoler på de mennesker, som nu skal passe dit barn i mange timer. Du stoler på institutionens muligheder for at give informationer mm. så du ved, hvad du kan forvente af denne institution.
Hvad hvis denne lille tryghed fik et skår? Hvordan ville du agere?
Dette svar kommer nok meget an på, hvilken slags skår, der var blevet slået.
Jeg har fået slået et lille skår af min tryghed. Og når du har læst dette, må du kalde mig, hvad end du vil – men jeg mener at jeg har ret til at kende til det tiltag og fravalg, som den institution, hvor min søn befinder sig hver dag, foretager sig. Det er min ret som forælder.
I november måned 2015 blev børnene og pædagogerne i min søns institution stillet op, så der kunne tages et fællesbillede, af den fotograf som de havde hyret til sagen. Vi takkede hurtigt ja-tak til at få et fællesbillede hjem, så det kunne blive hængt op og nydt. Dette har været til stor gavn for Njord, der i den periode, ikke var så glad for at skulle forlade mor og far, for at lege i vuggestuen. Vi har talt om både børnene og pædagogerne på billedet, har lært navne og hygget os. Dette har skabt glæde og genkendelse af de ansigter, han hver dag havde omkring sig og dermed større glæde ved at gå i vuggestue.
2016 lakkede mod enden og omkring november måned, blev jeg mere og mere opmærksom på, om der var nogle beskeder angående det års fællesfotografering. Men intet skete.
Da vi så kom til januar 2017, huskede jeg endelig mig selv på, at få spurgt med hensyn til en ny fotografering. Hertil blev jeg mødt af svaret, det er afskaffet.
Jeg var meget chokeret over at man havde fravalgt en fotografering, der fandt sted en gang om året – og ikke mindst uden at infomere forældrene i institutionen om dette valg. Derfor valgte jeg at skrive til institutionen, for at få et svar på hvorfor det var fravalgt og hvorfor man havde valgt ikke at informere om dette valg.
Jeg fik en mail tilbage fra lederen, hvori hun fortalte at kun portrætfotograferingen var blevet fravalgt og ikke fællesbillederne. Grunden til, at der endnu ikke var blevet taget billeder, var en forglemmelse fra hendes side, men at hun ville melde datoen for fotograferingen ud, så snart hun havde den.
En rigtig fin respons, som jeg ville have været yderst tilfreds med – men så fortsætter hun mailen med; ”Når det så er sagt, får jeg ligeledes lyst til at sige, at hvis vi valgte det fra, så mener jeg, at der er en ret, som vi ikke behøver at spørge forældrene om.” Dette blev jeg så provokeret af. Muligvis er jeg ikke pædagog eller leder i en institution, men hvis man mener, at man kan tillade sig at ændre på ting uden at inddrage forældrene, så er man gal på den.

Muligvis er en fotografering en lille ting, som ikke gør det store, hvis det bliver fravalgt. Men for Njord gjorde det en stor forskel, at de tog en dag ud af kalenderen og fik besøg af en fotograf. Desuden sidder jeg nu tilbage med følelsen af, hvad har de så mere fravalgt, som er blevet skubbet under tæppet? Jeg synes det er alle forældres ret, at vide hvad der sker i deres børns institution. De færreste børn i vuggestuealderen, kan komme hjem og fortælle lange historier om hvilke tiltag og fravalg, der er blevet lavet i institutionen i dag.

Fødselsdagssmåkager til små hænder

Njord bliver 2 år i morgen og dertil skal der serveres lidt lækkert. Det bliver disse enkle og så lækre småkager – og voksne kan altid tilføje lidt chokolade til dem, hvis det skulle være. Ingredienserne er noget man næsten altid har og så tager de maksimum en halv time at lave.
3 bananer
½ dl kokosmel
2 dl havregryn
1 tsk. vanilje

Mix det hele med en håndmikser, jeg brugte min kitchen aid. Lav små småkager på en brædepange. Bag dem i 12 minutter ved 200 grader og voila.

Må jeg kysse barnet?

Det er det helt store emne i medierne lige nu – må pædagogerne i dit barns institution kysse på dit barn.

Mit svar er både ja og nej.

Da Njord næsten lige var startet i vuggestue, var der en af pædagogerne der fortalte, hvor vild hun var med Njord – både hans udseende og hans væsen. Men alligevel kom hun på et tidspunkt til os og fortalte, at hun ofte måtte stoppe Njord, fordi han så gerne ville kysse hende. Han havde en periode, hvor han var meget kysse glad overfor alt og alle. Dengang tænkte vi ikke videre over det.

Men de seneste dages debat omkring emnet, har fået mig til at tænke tilbage og efterlader mig da også nu med spørgsmålstegn omkring institutionens kyssepolitik. Men også med spørgsmål omkring min søns forhold til kys.

Njord var meget glad for at kysse da han startede i vuggestuen, men er med tiden blevet mere tilbageholden og deler ikke længere bare kys ud. Selv mor eller far må undvære godnatkys i ny og næ, fordi han ikke har lyst – en grænse som vi respekterer, men som jeg ikke kan lade være med at tænke på, mon kan skyldes afvisningerne fra pædagogerne. Selvfølgelig bliver han mere og mere selvbevidst og sætter sine egne grænser for hvad han selv vil og ikke vil.

Samtidig vil jeg pointere, at kys på munden mellem Njord og en pædagog ikke ville være okay. Hverken om det er pædagogen der kysser eller omvendt. Men jeg håber da, at en pædagog har lov og har lyst til at give Njord et kys på kind, hånd, hår, især hvis det er en pædagog fra hans egen stue. Jeg kan ikke forestille mig at Njord faldt og at en pædagog ikke måtte kysse ham på hånden, hvor han havde slået sig eller give ham et stort kram og kysse ham på håret.

Jeg har en veninde, hvis søn er jævnaldrene med Njord, hun fortalte at en af hans pædagoger havde fået en påtale, da hun havde enkelte børn som hun ikke kunne lade være med at give et kys. Her måtte min veninde fortælle, at det ikke gjorde hende noget, så længe at det ikke var på munden. Dette er en pædagog som hører til hendes søns stue og som hendes søn er rigtig glad for.

Børn har brug for kærlighed og mange børn bruger de fleste af deres vågne hverdagstimer i en institution – så ofte bruger de mere tid med pædagogerne end deres egne forældre i hverdagen. Så det er da klart, at den kærlighed og omsorg pædagogerne viser, er med til at skabe børnene.

Nu skal man ikke tolke det som, at jeg lægger ansvaret fra mig. Jeg giver og viser min søn al den kærlighed som jeg kan. Det indebærer alle de kys og kram som jeg kan give ham og som han vil modtage. Det hænder at Njord selv siger ”stop moar”, men det er for det meste kun når man kilder ham.

Så i bund og grund synes jeg at forbud mod at pædagoger kysser børnene er uhensigtsmæssigt over for børnene. Jeg har aldrig spurgt ind til det i min søns institution, men det har jeg da tænkt mig at gøre, næste gang jeg skal derned med ham.

For jeg vil sige KYS HAM, bare ikke på munden!

Min dreng skal føle sig elsket og have den rette omsorg, og med så få ressourcer som institutionerne har – her tænker jeg på så få pædagoger til så mange børn – så vil jeg da hellere have at han får et kram og et kys på panden når han har brug for det, end lidt klap på håret. Dette gælder uanset kønnet på pædagogen.

Et kys fra min elskede dreng.

KRAES for børnene

Jeg er i den heldige situation, at jeg har fået lov til at teste og anmelde KRAES babybad til badet – Njords bad. Så det er nok nærmere Njord der tester.




Jeg må sige, at jeg sjældent har været så opstemt over at åbne et produkt. Først kom der selvfølgelig en kasse med posten, da jeg åbnede den lignede indholdet (heldigvis) det som jeg havde set på nettet. Men da jeg så åbnede æsken med produktet, så må jeg sige at jeg hoppede og dansede på stedet. Aldrig har jeg været så glad for så lidt.
Beskrivelsen bag på æsken, fortæller at man skal bruge 2-3 skeer til et bad. Så ærligt regnede jeg med, at der fulgte en kedelig plastikske med, som der gør til de fleste produkter. I stedet lå der den fineste ske i træ, med KRAES logoet brændt på. Og ydermere ligger der også en lille træklemme, til at lukke posen med. Jeg elsker detaljer, så KRAES babybad har helt klart fået en flyvende start på det område.
Jeg har fået lov til at teste den der hedder havre og dødehavssalt. Da jeg klippede posen åben, kom duften af havre mig i møde med det samme. Så man er ikke i tvivl om, at der er havre i. Salten bemærker man ikke – ikke at jeg havde regnet med at få følelsen af salt, som det man har i køkkenet!

Nu har vi efterhånden badet Njord med sæbe i noget tid, da han er god til at grise sig til og gerne så meget at babyolie alene ikke kan tage det. Så det var meget mærkeligt igen at bade ham i et badekar, hvor der ikke var skum på toppen. Men han hyggede sig og virkede dejlig blød, som når han får babyolie i vandet.

Efter at have vasket Njord nogle gange i KRAES babybad med dødehavssalt og jeg må sige at jeg er helt oppe og køre. Han er dejlig blød, han bliver dejlig ren hver gang og ikke mindst, så har han ikke nogle som helst små tørre pletter rundt omkring. Så navnet lever virkelig op til produktet – det er virkelig KRAES for dine børn og jeg har fundet et produkt, der i hvert fald skal være en del af de kommende barselsgaver. 


Kunne jeg få min mås ned i Njords badekar, så var jeg selv hoppet i og nydt en omgang med havre og dødehavssalt. Jeg må ønske mig et badekar eller en balje i min størrelse. Ærligt tror jeg heller ikke at Njord ville være helt tilfreds, hvis jeg brugte hans badekar. KRAES babybad er spa for de små. 

Så starter det…

Så er det i dag. I aften klokken 17, hvor det hele går løs. Jeg er virkelig spændt og nervøs. I dag starter de 10 ugers træning, der skal være med til at skabe et sundere mig.

Jeg ved faktisk ikke, om jeg skal grine eller græde. Den sidste måned har jeg drukket minimum ét glas sodavand hver dag og der er da også kommet lidt andet usundt indenbords. December har virkelig været en ulækker måned, med alt for fed mad og alt for meget sukker.
Jeg er alligevel kommet nogenlunde fra start af i det nye år. Jeg har slet ikke drukket sodavand i 2016, jeg har haft lavet frokost hjemmefra som bestod af en lækker salat. Der er dog kommet aften-hygge-guf i min mave, men jeg gider ikke at være typen der slet ikke vil røre noget fedt eller sukker. Man skal altså huske at hygge sig.
Det er nu heller ikke kostplanen jeg frygter – at spise sundt er slet ikke ringe, det kan være super lækkert og fristende. Det er selve træningen jeg frygter. Jeg går meget i løbet af en dag, men en tur på trapper eller at løbe efter bussen, kan godt få mig til at halse efter vejret. Pinligt på sin vis, men jeg har ikke trænet i meget lang tid. Min træning er gåture med hunden, at lege fangeleg med min søn og kaste rundt med ham (armmuskler siger jeg bare – jeg har aldrig haft mere trænede arme end efter jeg er blevet mor).
Jeg har fået lidt informationer om vores første dag med træning. Informationerne kom dog ret sent, så jeg har kun haft i går til at ”forberede” mig, hvor jeg så var på arbejde hele dagen.
På første dag skal vi have taget billeder i undertøj, for at kunne se før og efter resultatet – hvilket jeg er meget spændt på. Altså resultatet, ikke så meget at få taget billeder. Jeg ligner altid en hat på den slags billeder, men jeg kan jo altid skære mit hoved væk på billedet.
Men jeg må sige, at jeg er lidt dårlig forberedt. Jeg har ikke kunne finde et par løbebukser som jeg ville have. Det skal jo være vinter løbetights og dem jeg har herhjemme er mere beregnet til sommer. Plus at jeg også mangler en løbejakke. Men det kommer vel. Jeg har i hvert fald fået købt et par lækre nye løbesko, da de gamle havde udtjent deres levetid, og så var jeg så heldig at få et Garmin Vivofit ur i julegave fra arbejdet. Så de ting er der styr på. Så mangler jeg kun de vigtigste ting. Men det begynder først klokken 17, så jeg kan måske nå at finde noget inden.

I må have en helt fantastisk dag og jeg vender tilbage med lidt mere om mit træningsforløb.

Første jul med guldklumpen

Dette er egentlig en opfølgning på mit indlæg fra sidste år, med gode råd til den første jul med jeres guldklump.

Sidste år stod jeg selv og skulle holde jul for første gang med min guldklump og kunne dermed ikke afprøve mine egne råd inden jeg gav dem videre. Men i år kan jeg så med glæde fortælle at de virkede. Vil du læse mine råd, så kan du læse indlægget fra sidste år.
Vi fik en stille og rolig jul, med en glad lille dreng. Jeg måtte spise lidt kold julemad, da Njord besluttede at han ville have en lur, lige i det vi havde sat os til bords. Men jeg fulgte hans tempo og tegn som i hverdagen, så han fik en god lur og jeg fik spist imens.
Jeg havde frygtet min svigermors reaktion til  mine ønsker om julen, ikke fordi der er noget dårligt ved min svigermor, hun elsker bare sit barnebarn meget højt. Der var kun et tidspunkt, hvor jeg krummede tæer og der var da han fik sin første pakke. Der sad han hos hende og hun åbnede så gaven med ham. Hun blev da heller ikke helt glad, da jeg bagefter nuppede mit barn fra hende, så det ikke ville ske igen. Men der var ingen sure miner, hverken fra hende eller mig. Man skal bare huske, at bedsteforældrenes kærlighed til deres børnebørn kan få dem til at glemme alt det man lige har talt om. Det er fantastisk og en smule frustrerende.
I år er det Njords anden jul og der er nu nogle helt andre ting at tage hensyn til. I år bliver det hos min familie, men da han nu spiser mad, så skal man passe på at han ikke bliver fodret med slik og kage. Heldigvis er det nemmere at sige noget til ens egen mor, men jeg skal vidst også holde et godt øje med min elskede nevø, der meget gerne vil dele med sin fætter og det er ikke let at forstå, at Njord ikke må spise chokolade, når man som Bentley på 4 år ved at det smager virkelig godt.
Derudover ved vi godt, hvor meget familien ønsker at deres gave til guldklumpen bliver åbnet. Men husk nu at lære dit barn at nyde tingene. Jeg har i hvert fald tænkt mig, at fortælle hvor vigtigt det er for os, at han hygger med den enkelte gave og ikke at han nu får åbnet alle 20 eller hvor mange der nu skulle være. Njord kommer til at få en pakke, som han må åbne stille og roligt – der er en anden der kan få en gave imens – og hvis han vil lege med det, så lader vi ham lege. Også selvom der kommer endnu en pakke med hans navn på. Så må den lige blive lagt til side, indtil han er klar til den næste.
Det bliver hyggeligt med en guldklump, der nu forstår lidt mere og som selv kan åbne gaver. Selvom aftenen nu kommer til at slutte tidligt, da han plejer at være helt udkørt klokken 20.
Så de gode råd i år er:
Stadig KOMMUNIKATION. Lad dem vide, hvad guldklumpen må spise og ikke spise. Plus at der ikke skal tvinges gaver i hovedet på ham. Lær ham at nyde sin gave og lad ham lege med den så længe som han har lyst. Tag tingene i børnenes tempo.
SLAP AF – julen skal stadig ikke være perfekt. Det handler om at være sammen. Julen er hjerternes fest. Der skal være plads til kærlighed, hygge og nærvær.
Det er nok det. Så rigtig glædelig jul til dig og din familie. Jeg håber, at I får den hyggeligste jul, med de bedste minder.

Et helt år er gået!

Sidste lørdag fejrede vi Njords et års fødselsdag. Og i løbet af dagen gik der da også et gip igennem mig, at jeg et år tidligere havde været igennem veer og alt det andet der hører med, for til sidst selv at tage imod den skønneste guldklump og tage ham op i mine arme.

Temaet til fødselsdagen blev dog lidt ligesom dåben, meget mintfarvet. Ikke at en fødselsdag skal have et tema, men jeg kunne ikke lade vær. Jeg glæder mig også til at kunne lave tema efter hans ønske, med Zoo dyr, Cirkus, Batman eller noget fjerde. Det er så hyggeligt at kunne gøre en masse ud af sådan en dag – også selvom Njord var så ligeglad til denne første fødselsdag.
Jeg var da også lidt kreativ med nogle flasker til børnene, som jeg laver en lille DIY til.
Det startede dog ikke så godt. Torsdag morgen afleverer jeg ham i vuggestue, hvorefter jeg tager hjem og bager gulerodsboller og æble/gulerodssaft. Det og lidt frugt skulle Njord have med i vuggestuen om fredagen. Da jeg lige præcis er blevet færdig med begge dele, ringer de fra vuggestuen og fortæller at Njord har 39,9 i feber.
Så resten af torsdagen og hele fredagen går med feber. Så ingen hygge i vuggestuen, men i stedet en sløj lille dreng hjemme.
Jeg skulle have bagt boller til lørdag og have lavet lagkage, men vi har også i baghovedet, om vi skal aflyse hans fødselsdag. Så min mor tilbyder at lave bollerne, så vi kan fokusere mere på lillemanden.
Natten til lørdag er et helvede og Njord har det ikke godt, men da han vågner lørdag morgen, er han glad og feberfri. Så vi holder fødselsdag  og hygger. Gæsterne er inviteret til kl. 13.18, på hans fødselstidspunkt.
Invitationerne til Njords 1 års fødselsdag
En super hyggelig og vellykket dag, med skønne gæster, fine gaver, hygge og kærlighed.

Vil du læse min historie om at blive mor, så kan se læse den her.

Et års undersøgelse

I mandags var Njord til et års undersøgelse og klarede det så flot. Han er bare en så tålmodig dreng, når det gælder fremmede, som læger osv. Han fik kigget ører, hals, blev lyttet på, målt og vejet. Hele vejen igennem var han bare observerende. Han fik stor ros og er en høj dreng på 81 cm og vejer 10 kg.

Han holder sin kurve med at være højere end gennemsnittet, men hans vægt er nu faldet fra over gennemsnittet til at være på gennemsnittet. Helt normalt ifølge lægen, da han jo er begyndt at bevæge sig meget mere.
De to stik i lårene var han dog ikke særlig glad for. De har da også givet ham ubehag efterfølgende. Natten til tirsdag var præget af gråd og vi fandt ud af hvorfor, da han tirsdag morgen skulle stilles ned på gulvet og han næsten ikke kunne rette foden ud. Så han var så øm i musklerne i lårene, som havde givet ham en dårlig nattesøvn.
Efter turen hos lægen gik vi forbi bageren for at købe brød med hjem til bedste, så vi kunne hygge derhjemme. På vejen derhjem kom vi da forbi gadekæret, hvor Njord for første gang fodrede ænder. Eller han fik et stykke brød i hånden, som han kunne kaste til ænderne, men som han hver gang valgte at spise selv.
Så til trods for et stik i hvert lår, så hyggede han alligevel resten af dagen.

Et godt råd, som jeg desværre glemte denne gang, masser jeres børns lår, når de er blevet stukket. Det gør at de ikke bliver så ømme efter. Jeg har gjort det hver gang Njord er blevet vaccineret, men glemte det denne gang. Nu så jeg resultatet af at glemme det.


Må drenge lege med dukker?

For en uges tid siden lagde jeg et billede af Njord op på en hækleside på Facebook, med hans hæklede krone på, men jeg havde ikke lige regnet med det udfald over så simpel en ting.


Meningen med dette var, at vise kronen frem, for at få ris og ros. I stedet blev jeg mødt af holdninger om hvorvidt denne krone kunne bruges på en dreng. Det er selvfølgelig helt i orden, hvis andre ikke har samme smag som mig. Men så begyndte der at komme kommentarer omkring, at jeg var en dårlig mor som var ked af, at jeg ikke havde fået en pige, så derfor prøvede jeg at gøre min dreng til en pige. Forbløffende at sådan et lille billede kan fortælle så meget. 

Nettet er et sted, hvor folk gemmer sig bag en skærm og sviner andre. Desværre. Så et billede, hvor der kun skulle kommenteres på udfaldet af en lille hæklet krone, blev i stedet til muligheden for en til at komme af med en masse ordbræk. Ord som aldrig ville have blevet sagt, hvis hun havde stået ansigt til ansigt med mig. Det er skrækkeligt, hvad der kan få folk til at udstille sig selv sådan. Ligegyldigt om det er en dårlig dag eller ej, så burde folk have den pli, at de stadig kunne formå at holde en ordentlig tone. Her var der tale om voksne mennesker, kvinder på 40+ og ikke små børn.

Men selvom jeg ved at de typer findes – alle steder – så blev jeg alligevel overrasket over, at folk kan begynde at dømme en ud fra et billede, og mene om man er en god eller dårlig mor. Denne kvinde begyndte at spørge ind til faren om han heller ikke havde noget at sige og at det var synd for min dreng, at han ville vokse op i et hjem, hvor han intet ville have at sige og kun ville blive underkuet, Meget store ting at sige ud fra et lille billede.

Jeg kunne ikke være mere lykkelig over at have fået min bisse. Han er mit et og alt, min guldklump. Jeg vil gå igennem ild og vand for ham. Han er et bulderhoved og puttedyr, en fantastisk kombination og jeg elsker ham. 

Det skræmmer mig da også, at nogle forældre kan være så snæversynede – ofte i forhold til deres drenge – at børnene bliver hæmmet i deres leg. For godt og vel var det en enkelt kvinde, der begyndte at kalde mig for en dårlig mor, men flere af de yngre mødre mente da også, at de aldrig ville give deres dreng krone på. Men er det mig der er forkert på den eller tænker du også, at disse mødre kommer i et dilemma, hvis deres dreng en dag bliver kattedronning til fastelavn?

Jeg vil aldrig hindre min dreng i at danse rundt i tylskørt eller gå imod ham, hvis hans største ønske er en dukke. Jeg tror ikke at det gør ham til et dårligere menneske, tværtimod får han lov til at udfolde sin kreativitet. Får jeg en pige, skal hun da heller ikke kun gå i kjole og aldrig få lov til at spille fodbold. Børn skal være børn og ikke blive hæmmet i deres leg, af voksnes ideer omkring, hvad der er piget og hvad der er drenget. Børnene skal nok blive dem selv og få deres helt egen personlighed. 

Jeg er heller ikke bange for, hvis Njord skulle blive homoseksuel. For det er næppe et par danse i tylskørt, der gør det. Så ville han nok blive det alligevel og så er det den han er, det vil ikke gøre at jeg ville elske ham mindre.

Jeg vil aldrig være en hindring for Njord, hvis han har lyst til at udfolde sin kreativitet – selvfølgelig til en vis grænse. Så vi skal danse rundt, lege, bage, lave dimser og dutter – om det så er med glimmer eller pirater, det er op til fantasien. 

Nu vil jeg bare spørge, vil i lade jeres drenge lege med “pigelegetøj”? 



Apps til de små

Herhjemme mener vi at en iPad både kan bruges til læring og leg. Men når de små ikke er større end hvad Njord er (11 måneder), så er læringen jo ren leg.
 Vi har nogle apps vi bruger, både for at underholde, men også til at distrahere lidt. De kan alle sammen findes på Appstore.

En app som vi bruger til distraktion, men som også styrker fingerfærdighederne lidt er Shapes & Colors fra Fisher-Price. De taler engelsk i denne app, hvilket vi aldrig har set som dårligt og er du med ved siden af dit barn, kan du altid gentage tingene på dansk eller tale med på legen. Selve spillet går ud på, at når man trykker på skærmen, så kommer der en figur frem, trykker man på figuren fortæller den hvilken form den har og hvilken farve. Holder man lidt tid på figuren spiller den en melodi. Der er maks. 2 figurer på skærmen af gangen.
Appen er desuden gratis. Spillet er lavet til børn op til 1,5 år alderen, derefter vil det nok ikke fange interesse.

En mere hyggelig app er sanglege – børnesange med fagter. Den har jeg brugt meget, for at huske og lære nye børnesange at kende. Njord nyder også at se både mor og far gøre som hende damen i app’en.

Der er mange gode sange at vælge imellem og tre af den er gratis, resten skal man købe. Men jeg vil sige, at det er alle pengene værd. Hver pakke koster 25 kr., men de små elsker det. Det er en skøn app, som børnene også kan få glæde af længe, fra de er født til at hjælpe mor og far med at huske sange og op til 4 års alderen, hvor de selv kan sidde med den.
En mere tænke app for de mindste er busy shapes, som handler om at få en figur over og hen i det hul den passer i. Niveauet stiger ikke bare pr bane man gannemfører, men stiger i forhold til hvor god du er. Så hvis de små har lidt svært ved at få styret figuren hel i mål, så bliver det ikke sværere for dem næste gang. Den kan sammenlignes med den virkelige putte klodser i kassen. Den koster 19 kr., men vil også kunne bruges i lang tid som fingerfærdighed for de små. App’en kan bruges af børn op til 5 års alderen, da det starter med fingerfærdighed til at skulle gøre det så hurtigt som muligt.

Den sidste jeg vil nævne er app for små børn, hvor man klikker på billeder af tegnede dyr, hvorefter der kommer et rigtig billede frem af de pågældende dyr med en lyd fra dyret og en mandestemme der fortæller dyrets navn. App’en er gratis, men kun en lille del af den. Resten af spillet kan låses op for 25 kr., men det er efter min mening ikke nødvendigt. Alle de normale hverdagsdyr er i den gratis udgave, så man kan både tale om hunde, køer og kaniner. App’en er nok mest for børn op til 2 års alderen.