Første skridt mod et skønt forår

På denne skønne forårsdag, fik jeg endelig taget mig sammen og taget den første løbetur siden før jeg blev gravid. Puha, det var hårdt, men skønt. Jeg kunne ikke løbe så langt, men lidt er jo også godt. 

Min form er i minus siden min graviditet. Jeg har ikke haft lavet anden træning end at gå barnevognsture. Der har jeg haft prøvet at powerwalke, så min puls er kommet lidt op, men jeg føler slet ikke at jeg får nok ud af det. 
Så nu kommer hverdagene til at stå på minimum en times powerwalk hver dag og så løbetræning i weekenden. Så kan jeg måske tabe de ekstra kilo og blive fitmom. Jeg glæder mig i hvert fald til at kunne se mig selv i spejlet og være tilfreds igen. 
Jeg tror også, at Huckie vil være lykkelig over denne ændring, med lange ture og lidt løb. Plus at Njord får sovet på de daglige barnevognsture og i weekenden får han hygget alene med sin farmand. 
Får du trænet efter at du er blevet mor eller er overskuddet ikke til det? Det har taget et halvt år for mig, at komme hertil. Jeg må sige, at det er vejret der har givet mig en smule ekstra overskud og så det, at hunden alligevel skal luftes. 

Huckie varr helt klar til en løbetur denne søndag morgen.

Så ved du, at du er blevet mor!

Lidt tanker fra en mor, til en dreng på seks måneder.

Det er en stille aften. Lillemanden er blevet puttet, manden er taget over til en kammerat og hunden sover i sin kurv. Jeg har sat mig med en kop te og computeren foran mig. Nu skal der lures på diverse hjemmesider efter lidt lækkert … til lillemanden.

Jeg går ind og ser på historikken og opdager, at jeg de sidste mange måneder næsten ikke har set på ting til mig selv. Siderne der dukker op er sider som luksusbaby, Gobabygo osv. Går jeg ind og ser på min konto, er de fleste hævninger på en kop kaffe eller noget fra Ønskebørn.
Pludselig er hverdagen begyndt at dreje sig mere om min lille prut, om han har fået mad, har været i bad, har tøj og legetøj, bliver aktiveret nok og har nok små venner. Fritiden er jo også blevet til hygge med terminsgruppen eller babyrytmik. Biografture, kaffedates og det der før var yndlingsbeskæftigelserne er byttet ud. Nu sidder man her og har igen brugt flere hundrede kroner på nyt tøj til den lille, ikke mindst fordi han vokser som fik han gødning, men jeg sidder med tøj, som jeg tror blev købt for et år siden og det er det nyeste! Plus at jeg vidst har fået lidt mos på ærmet.
Det er på sin vis skræmmende, hvordan ens prioritering har rykket sig enormt, efter at man er blevet mor. Jeg vil hellere hen og købe lækre ting til lillemanden, end jeg vil købe den nye cardigan som jeg egentlig godt kunne bruge.
Det er det samme med dagens måltider. Jeg glemmer ofte at spise mad i løbet af dagen, som slet ikke er sundt, men lillemanden får al den mad, som han har behov for og beder om. Jeg skal være lykkelig, hvis jeg egentlig når at drikke min kop te, imens den stadig er varm!
Men oven i alt dette, så er dette samtidig den mest lykkelige del af mit liv. Jeg har aldrig været så glad og har elsket en så meget, som jeg elsker min lille baby dreng.  Surrealistisk, hvis du spørger mig. Men til trods for mascara fra i går, intet nyt tøj i over et år og en mave der rumler lidt, så overstiger den kærlighed man føler, når han sender mig et smil og et grin alt det. Den jublende følelse man får, når han endnu engang tager et nyt skridt videre i livet og dermed pludselig kan noget nyt.
Det må være moderkærlighed.

Men alligevel nyder jeg, når han sover, alt er stille og jeg endelig har tid til en varm kop te. Måske jeg burde købe den cardigan til mig selv – og lidt til lillemanden. Man kan jo være heldig at finde noget lækkert fra samme sted.

På besøg hos olderne

Tiden er fløjet afsted med tanker omkring eksamen og meget mere, som har gjort, at jeg ikke har fået besøgt mange af de mennesker jeg holder af. Nogen af dem, der har lidt under dette, er mine bedsteforældre. Det vil sige Njords oldeforældre, som vi besøgte i går. 
Når jeg tænker over det, så synes jeg at det er helt fantastisk, at Njord har oldeforældre. Min bedstefar bliver 80 år til maj og jeg elsker at have ham i mit liv. Det samme med min mormor, der så er en ung dame på 72 år. De havde sidste år guldbryllup. Tænk at kunne fejre 50 år sammen og have to oldebørn. Det må være vidunderligt, ikke mindst når man er rørig. Altså hverken min mormor eller bedstefar kan løbe maraton eller være meget aktive, men de farer da rundt og klarer sig selv. 
Jeg elsker i hvert fald, at de to mennesker, der har haft hygget om mig i min barndom, stadig er her til at hygge om mit barn. 
Jeg kan huske at sidde på gulvet foran sofaen, imens min mormor redte mit hår. Når vi lavede ting i køkkenet eller jeg kunne bade i deres store badekar. 
Eller når jeg med min bedstefar var ude og sejle med skibe eller tog forbi Bjarnes pølser. Ikke mindst når vi hver jul var til juletræsfest på min mormors arbejde. Alt sammen så gode minder. 
Det er ikke så meget oplevelserne, som jeg håber at Njord kommer til at få, men historierne. Jeg har altid elsket at lytte til min bedstefar, når han sad og fortalte om krigen, hans opvækst eller en anden fortælling fra hans liv. Det samme håber jeg at Njord kommer til at kunne nyde. Der går bare mange år, før han kommer til at kunne forstå de fortællinger. Indtil da, nyder jeg bare at se min søn hygge sig, smile og grine til hans oldeforældre. 
Flere af disse dage – bare med lidt bedre vejr end det der var i går.

Julegaven til farmand

Jeg lavede en lille ekstra ting til min kæreste fra Njord af, han fik i julegave, om som jeg derfor ikke har kunne vise før juleaften (og har haft glemt alt om efterfølgende)
Men nu får i den at se – om ikke andet, kan der jo være en far, der har fødselsdag lige om lidt eller en ide, der kan gemmes til fars dag 🙂
Når man er mor på SU er der ikke råd til det vilde og derfor heller ikke til at gå til fotografen med Njord konstant (men ville virkelig gerne!). Så er det godt at eje et spejlreflekskamera, at Photoshop kan prøves gratis i en måned og at Youtube er spækket med videoer, der kan hjælpe dig til billedredigering med Photoshop. 
Så jeg greb mit kamera, gav Njord det tøj på, som jeg nu syntes passede bedst, lagde ham et sted med det bedst mulige lys – det er så svært her i vinterhalvåret, skal det lige siges! Så kunne mor ellers lege fotograf og Njord kunne lege lille model, for anden gang i sit liv (første gang, var det dog en professionel fotograf). 
Dette er resultatet – de hænger i tre separate rammer og skal hænges op ude i gangen 🙂
Jeg ved at der er en masse fejl i det og at en professionel ville have lavet et meget bedre resultat, men sådan er det blevet og så må jeg bare øve mig som fotograf. 

Godt nytår

Tak for det år der snart er forbi og på gensyn i året der kommer. 
Tænk på alt, hvad der er sket igennem 2014. Det var året, hvor jeg havde en positiv graviditetstest i hånden, flyttede i større lejlighed, fik nyt efternavn, fødte den dejligste lille dreng, holdt barnedåb og ikke mindst, blev forkælet af alle de dejlige stunder med venner og familie, som har været der igennem året. Den største ting, må helt klart være, at være blevet mor! 
Selvom jeg er mor på SU og det er trist at slutte året med at skrive eksamensopgave, så har det været helt fantastisk. Jeg sad tidligere og lyttede til min kæreste og vores søn, der morgenhyggede inde i vores seng. De sov stadig, da jeg stod op. Pludselig var der grin og pruttelyde derinde fra. 
Jeg har siden første dag, elsket min kæreste ubetinget – han er fantastisk. Jeg troede, efter bruddet med min ekskæreste, at jeg aldrig rigtig ville komme til at stole på en mand igen. Men jeg skulle bare møde den rigtige og så faldt alt på plads. Der har ikke været nogle spørgsmålstegn overhovedet; ikke da vi flyttede ind sammen (efter en måneds tid), ikke da vi købte hund sammen, ikke da vi købte bil sammen, ikke da vi valgte at droppe p-pillerne, ikke på noget tidspunkt, har jeg været i tvivl om, at han er manden i mit liv. Meget sukkersødt, men det er sandt. 
Nu har vi den skønneste hundebasse på 2,5 år og den dejligste babydreng på 4 måneder. Det er helt utroligt, at vi har fået så skøn hund, med så dejligt et sind. Min kærlighed vokser hver dag, med kærlighed til Njord. Selvom jeg har elsket ham ubeskriveligt siden jeg mærkede ham gro inde i min mave, så bliver det bare en større og større kærlighed. Først nu forstår jeg min egen mor, med alle hendes bekymringer og at hun ikke ville have mig til at flytte hjemmefra. 
Nu skal jeg bare være færdig med min uddannelse og så er der intet at sætte fingeren på længere. Eller vi vil jo gerne købe et rækkehus og en større bil, og så skal jeg selvfølgelig finde et arbejde efter uddannelsen, som jeg glæder mig til. 
Nu går vi ind i et nyt år, hvor vi skal hjælpe Njord på vej til at blive en dejlig tumling. Jeg glæder mig til både op og nedture (mest op selvfølgelig). Til ture i skoven med hund og baby, træning, ses med venner og veninder, babysvømning, mor-barn yoga, biografture med kæresten og meget mere. 
Aftenen i aften står på mos til Njord – jordskokke og gulerodsmos – og på oksemørbradspuds til Huckie. 
Niclas of jet skal have oksemørbradsbøffer med hasselbackkartofler, bønner og bearnaisesovs. Til dessert er der hjemmelavet citronfromage (lavet af min mor), marcipan/chokolade is og kransekage – og selvfølgelig champagne. Vi skal kun være os fire. Vi gad ikke ud, selvom både mine forældre og nogle venner bød på festlig stemning, så har nytårsaften aldrig sagt os noget. Det er en aften, hvor vi bare skal hygge, se film, nytårstale og ellers ikke det store. Det kommer mere til at være, når Njord er større, så kan vi ses med andre der også har børn, så han kan hygge sig. 
Rigtig godt nytår – pas nu på dig selv og kom godt ind i det nye år. Tak for 2014 og snart velkommen i 2015. 

Julehygge med de små

Jeg er en af de typer, især når min dreng er i spring (når de begynder at kunne noget mere, så bliver verden større og farligere, som påvirker dem negativt – for nogle), så er jeg sårlig til at komme ud af døren. Det er nemmere, når han kun vil sove en halv time af gangen og vil hænge på mig.
Jeg har en veninde, som for nogle år siden er flyttet til Skævinge og det gør, at vi ikke ses så ofte, men vi ved at vi har hinanden og vi hygger os når vi ses.
I mandags skulle vi så i juletivoli, noget som vi havde aftalt for et stykke tid siden. Men jeg har som sagt en lille dreng, der er midt i et spring. Så jeg var godt nervøs for, om jeg havde en dreng, der bare ville skrige konstant.
Han faldt i søvn i barnevognen, da han blev lagt derned og han sov næsten hele turen igennem. Han vågnede kun for at få mad og en tør mås. Jeg kørte hjemmefra klokken 9, da jeg også lige skulle gå med hunden først og mødte med min veninde derinde klokken 10.30. Først lidt før klokken 15, var vi på vej hjemad igen. En lang og hyggelig dag, fyldt med juleri. Der blev drukket varm Lumumba og et enkelt glas Glögg – det første  glas i år.
Min veninde fik købt de lækreste pelsfutter til hendes søn og jeg fik købt de varmeste luffer til mig selv – da jeg gik rundt og frøs om hænderne, med mine gamle vanter fra Tiger. De nye er i ren uld (lugter stadig lidt af får) og med fleece indeni. Mums. Mine fingre blev varme, idet jeg tog dem på.

Det bliver nok min eneste tur i Tivoli i år, men det var hyggeligt og ikke mindst en skøn dag.

Kom nu ud!

Jeg er 40+2 i dag og har været på besøg hos jordemoderen.

 
 
Jeg har ikke haft skrevet så vildt meget om min graviditet herind, men har i stedet delt de ting jeg har haft købt til lillemanden. Nu får i så lidt tanker – uden censur – fra en gravid kvinde, der nu er gået over termin.
 
Det er ikke lang tid jeg er gået over termin, endnu, og dem der har gået længere tid over end jeg har nu, vil sikkert ryste på hovedet og sige at jeg ikke skal klage. Det har jeg nu heller ikke tænkt mig, men hold da op det er begyndt at være frustrerende at være gravid.
Jeg er kommet til det punkt, hvor jeg ikke længere kan tælle ned, for jeg ved ikke, hvad jeg skal tælle ned til. Måske til at jeg er 41+5, for der vil jeg nok blive sat i gang, hvis han ikke er kommet ud inden.
 
Samtidig er folk begyndt at ringe, kun med hensigt at spørge om én ting: ”har du født?”. Hver gang svarer jeg: ”ja, for en uge siden – vidste du ikke det?”. Jeg har ikke ligefrem planlagt, at holde det hemmeligt når jeg har født. Så skal hele verden nærmest vide det.
Jeg kan heller ikke kontakte nogen mere, for hver gang får jeg tilbage, at de troede det var fordi jeg havde født.
 
I dag stod den så også på besøg hos jordemoderen. Hun skød ham til at veje 4 kilo. Det kan jeg slet ikke overskue, ikke når hun så samtidig meddelte, at jeg ikke har åbnet mig eller har nogen andre tegn på fødsel lige foreløbig! Jeg har hele graviditeten igennem frygtet at få en kæmpe baby og det ser sådan ud. Selvfølgelig er det kun et skøn jordemoderen kommer med, så hun kan tage fejl.
 

Jeg håber snart at fødslen går i gang og jeg gider ikke at prøve alt muligt mere. Hindbærbladste er prøvet, trapper er prøvet, afslapning er prøvet, at danse rundt, spise stærk mad osv. Men intet har hjulpet bare en smule, så nu vil jeg bare prøve at få tiden til at gå. 
I morgen har jeg planlagt, at jeg vil tage ind til byen på shoppetur, torsdag står den på kaffehygge med min skønne svigerinde, fredag ved jeg ikke endnu hvad jeg skal, men lørdag står på min brors 30års. Så tiden kommer til at blive fyldt ud og så må han komme, når han gider eller når han bliver tvunget ud!

Fødselsdag eller babyshower?

I går, søndag, var det meningen at min kæreste og jeg skulle afsted til fødselsdag hos mine forældre. Min far bliver 54 år i morgen og derfor var det jo skønt, at han ville holde lidt fødselsdag på en søndag i stedet for på en hverdag. 
 
Min kæreste går en tur med hunden inden vi skal afsted. Jeg begynder at stresse, for vi skal være der kl. 15 og kl. 14.45 er de stadig ikke tilbage. Jeg ringer til min kæreste, der fortæller at vores hund har dårlig mave, så de skynder sig så meget, som de nu kan. Jeg ved dog, at min kæreste ikke har gjort sig klar, så når de kommer tilbage, skal han lige skifte tøj osv. Den når at blive 15.10 før vi kommer ud af døren og jeg ringer derfor til min mor, for at sige at vi er forsinket. Der er underligt stille i baggrunden i forhold til, at der skulle være fødselsdagsfest. Men et er en hurtig tanke, som er væk lidt efter igen. 
 
Da vi så kommer op til det første store lyskryds, så holder politiet midt i det hele og spærrer vejen. De har åbenbart anholdt en motorcyklist, da hans motorcykel ligger midt på vejbanen og han selv sidder inde på græsset i håndjern. Dette betyder endnu en forsinkelse, da vi så må køre en omvej. 
 
Hjemme hos mine forældre ringer vi på og min mor åbner – også en lidt underlig ting, da min far normalt altid åbner døren, i hvert fald på hans fødselsdag. Men vi kan bare beholde skoene på, da fødselsdagen bliver afholdt i haven.
Den første jeg så ser, da jeg kommer ind i stuen, er min veninde Stefanie. Bag hende hænger der så et skilt, hvor der står “It’s a boy”. Så kan jeg pludselig se min svigermor og to andre veninder. I alt ni kvinder, som alle sammen står med et kamera i hånden og dokumenterer min målløshed. Jeg var fuldstændig mundlam og vidste ikke havd jeg skulle sige eller gøre. For at være ærlig, har jeg i dag – dagen efter – endnu ikke helt forstået, hvad det var der skete. 
 
Det var så hyggeligt – med lege, gaver og lækkerier. Der var frisk frugt, pizzasnegle og en gravidmavekage. Det var helt vildt med gaver – Njord bliver den lækreste lille dreng i hele byen, med alt det skønne tøj. 
 
Der var dog nogen der ikke havde kunne komme, som helt klart var savnet. Men dem der var der, gjorde helt klart dagen uforglemmelig
 
 
Babybulen søndag d. 15. juni – 30+0
Min fine kage – lavet af min svigerinde
Hele gavebordet – helt overvældende

 

Min kreative mor (og far, der havde lavet en kage af stofbleer og vaskeklude)
 

2,5 år – tiden flyver

Det er helt utroligt som tiden flyver og alligevel næsten står stille. 2,5 år er gået sammen med min kæreste og der er sket så mange ting.

På sin vis har jeg lyst til at sige “er der ikke gået længere tid?” og på den anden side har jeg lyst til at sige “allerede 2,5 år!”. Det var i mandags. Det blev nu også en helt almindelig mandag, uden de store udsving, men alligevel satte man sig lidt tilbage og tænkte på alle de ting vi har nået sammen på så kort tid. Vi bor nu sammen i vores anden bolig, vi har en skøn hund, der bliver 2 år den 12. juni og vi har haft bil sammen i ca. 2 år. Vi har i det hele taget gjort tingene ret hurtigt, men uden at have travlt. Oveni står vi og skal være forældre til august
 
Det bedste ved det hele er, at jeg på intet tidspunkt har tænkt om det nu var det rigtige, om han nu var den rigtige. For jeg er slet ikke i tvivl. 
Fra første gang jeg så ham, vidste jeg, at han var den eneste ene. Det lyder måske plat – og dette kommer til at lyde endnu mere cliché-agtigt, men det var kærlighed ved første blik. Et tidspunkt hvor hele verden gik i stå og sådan kan han stadig få mig til at føle. 
 

Sådan mødtes vi …

I kan lige så godt få min lille fortælling og jeg skal gøre det kort. Jeg var gået fra min ekskæreste omkring d. 20. oktober 2011 og var derfor flyttet hjem til mine forældre, da jeg ikke havde fundet en ny lejlighed endnu. 
Hjemme hos mine forældre, var der en stor renovering igang, hvor de havde fået udvidet køkkenet, lavet udestue og udskiftet samtlige vinduer. Der gik jo så malere rundt, for at skulle ordne lidt forskelligt. En dag da jeg sad alene ude i køkkenet (jeg sad hjemme og skrev opgave), kom der så en maler og skulle male lidt ude i køkkenet. Da han kommer rundt om hjørnet og ser mig stopper han helt op. Samtidig ser jeg op fra min computer og går helt i stå. Vi stirrer bare på hinanden, hvor længe ved jeg ikke. Hvorefter vi begge forfjamsket begynder at tale. Jeg spørger om jeg skal flytte mig, så han kan komme til og han siger at det ikke er nødvendigt, da han bare kan gå ind i et andet rum. 
 
Det var vores første møde og jeg kunne derefter ikke lade være med at tænke på ham. 
 
Samme aften er jeg i byen og mister stemmen af at råbe (for at overdøve musikken og for at synge med). Så ærligtalt lyder jeg mest af alt, som en gammel hasher! 
 
Morgenen efter kommer maleren så igen og helt forvirret over hvad jeg skal gøre (nu uden stemme) spørger jeg min mor, hvordan jeg mon kan få kontakt med ham. Jeg fik det råd, at give ham mit visitkort. Så udenfor, hvor han står og taler i telefon, for at stikke ham mit visitkort i hånden og derefter gå ind – uden at sige et ord. Han stod lidt forvirret og forstod ikke rigtig hvad han havde fået i hånden. Så nu måtte jeg vente – gav han lyd fra sig eller ej. 
Først sent på eftermiddagen kommer der en besked fra ham, som ikke er afvisene, men som er lidt tøvende. Han har en kæreste. Dog vil han gerne ses som venner og håber at vi kan finde på noget. Der stod dog noget mellem linjerne, som lidt sagde, at det ikke var jordens bedste forhold. 
 
Det blev først til en aften hjemme hos ham, med film og mad – ingen kys, ingen nus, ikke noget. Anden aften sammen blev til en tur i Tivoli, hvor vi endte med at gå rundt, indtil de pludselig var lukket uden at vi havde opdaget det. 
Han havde fortalt om sit forhold og om at det ikke gik, at det ikke havde været godt længe. Og at han havde haft kigget på billederne af mig (hjemme hos mine forældre) lige siden han var startet med at arbejde der. Han ville have mig
 
Det endte med at han slog op med sin daværende kæreste og samme aften tog jeg hjem til ham, talte hele natten og startede et nyt forhold. Det var under en måden siden jeg havde slået op med min ekskæreste, hvor jeg var sikker på, at det næste halve år, skulle jeg være en fri singlepige. 
 
En månedstid efter at vi var begyndt sammen, flyttede jeg ind hos ham. Han havde aldrig boet med en kæreste før – jeg havde været sikker på at jeg aldrig skulle flytte ind til en kæreste igen, jeg ville være den der havde boligen. 
 
Men alt var bare så rigtig. Omkring 9 måneder efter at vi startede sammen, købte vi bil og hund sammen. Det var starten på vores lille familie, som nu vokser. Jeg har ikke fortrudt en eneste ting. Han gør mig lykkelig, hver eneste dag og er den eneste, der altid kan få mig til at smile. Han er mit et og alt. 

Fra start til slut

Dette er kun til dem, som ønsker at kende opstarten af min graviditet. Det er en kort lille fortælling fra jeg fandt ud af at jeg var gravid til nu. 

 

Graviditetstest, nej tak!

Til trods for at vi jo prøvede at blive gravide, så gad vi ikke at tage graviditetstests konstant. Det kom når det kom og jeg skulle jo nok opdage, hvis jeg var gravid. Vi rejste i december til Rom og hyggede med vin og andet godt. Julen kom og der røg både vin og asti indenbords, uden at jeg anede råd og hvad der voksede inde i maven. Derudover gik et stille og roligt 2013 på hæld, og nytårsaften blev fejret med et enkelt glas rødvin og det var det.
 
Uden at tænke over at det kunne skyldtes graviditet, så var jeg plaget af konstant træthed. Med råd fra min mor, fik jeg at vide, at jeg skulle prøve Kräuterblut. Det skulle give en masse energi. Jeg prøvede det i to dage og fik det så pludselig meget dårligt.
Med en konstant kvalme ville jeg ringe til lægen, for jeg var sikker på, at jeg fejlede et eller andet med maven! Min kæreste syntes dog lige at jeg skulle tage en graviditetstest. Jeg var imod, for hvorfor skulle jeg være gravid uden at føle mig gravid? Jeg tog dog en test alligevel, fordi han insisterede. Til min store overraskelse kom der to streger frem og da vi regnede efter, så var jeg gravid i 8. uge. Så jeg ringede alligevel til lægen, med nu med et helt andet formål.
 

Hjerteblink

Der gik kun omkring 4 uger fra vi fandt ud af at vi skulle være forældre, til vi var på Herlev Hospital, for at se vores lille baby for første gang. Det var den mest urealistiske følelse og samtidig mest fantastiske følelse, da vi så vores lille baby dukkede frem på skærmen. Vi fik set hjerteblinket og ikke mindst hørte vi hjertelyden. Det var svært ikke bare at græde af glæde, men jeg ville helst ikke have vand i øjnene, hvis nu at det gjorde at jeg ville misse  et glimt af den lille skabning, som nu bor inde i mig.
 

Besøg hos Den Lille KBH’er

Vi er nok lidt utålmodige, min kæreste og jeg. I hvert fald kunne vi ikke vente med at få kønnet på vores barn at vide – ikke fordi der er noget vi hellere ville have, men for at vi rigtig kan begynde at få købt ting til den lille, som ikke bare er kønsneutrale. Derfor blev det til en kønsscanning.
 
Vi lavede et Drop In, som gør at man bare kommer forbi uden at have bestilt tid. Det var den hyggeligste stemning og de sødeste mennesker derinde. Vi kom hurtig til, med kun et par før os.
Vi havde begge vores mødre med, de kommende bedstemødre, som meget gerne ville se deres kommende barnebarn for første gang. Min mor har allerede et barnebarn, da min bror har en søn på 2 år, men min kæreste er den første der får barn, af ham og hans søster.
Jordemoderen scannede løs og vi fik en masse skønne billeder, men desværre kunne hun ikke sige præcist hvilket køn. Så vi fik en ny tid, uden ekstrabetaling. Hun hældte dog mest til at vi venter os en dreng, men hun ville hellere være helt sikker.
 

Andet besøg var hurtigt overstået – jordemoderen nåede næsten ikke engang at scanne mig, før hun kunne sige, at det ville blive en dreng. Så resten af tiden der, blev brugt på at se ham hygge sig derinde og nyde synet af ham.  Vi fik optaget vores babys hjertelyd, da jeg under research til en artikel, har fundet ud af at barnets egen hjertelyd er mere beroligende end moderens hjertelyd. Derudover fik vi en optagelse af at den lille bevægede sig og ikke mindst lidt flere billeder. Begge bedstemødre var med igen og denne gang fik de hver et billede, så de begge nu har et billede af deres kommende lille barnebarn.