I LOVE MY TYPE

…eller ikke så meget min egen type, men mærket. 
Jeg har været så fantastisk heldig, at få en plakat, af min søde kæreste, i julegave. Kæresten var træt af at kigge på en tom ramme i soveværelset og vidste at jeg havde gået og sukket efter en plakat fra I LOVE MY TYPE. Så vips, den perfekte julegave. 
Der er lige gået lidt tid, før den kom helt på plads i sin ramme, men nu hænger den der og gør de andre en smule til skamme (i hvert fald min hjemmelavede øverst til venstre), over dens lækkerhed. Jeg elsker den, farven, teksten. Den passer så fint ind i vores lille soveværelse og Njord glæder sig over noget nyt at kigge på, når vi putter om morgenen. 
De bød, ud over en smuk plakat, på lækker service og hurtig levering – fortalt af kæresten. Jeg kan kun sige, at jeg er lykkelig! Den er så fin og passer så godt ind. Jeg tror dog, at jeg skal have gjort noget ved resten af soveværelset nu, så det kan blive rigtig lækkert. Måske når vi får købt ny seng, som nok sker snart. Kæresten bander og svovler i hvert fald over den lille, gamle seng på 140×200. Han vil have mere plads og hans +30 krop har åbenbart brug for en elevationsseng, ifølge ham selv. Jeg under ham det gerne, hvis det er det, som han vil bruge sine penge på. Det er trods alt hans. 
Jeg vil da heller ikke lyve; jeg glæder mig til bedre nattesøvn. 
Indtil da nyder jeg bare synet af min nye plakat. 

En masse gode ideer

Når man går rundt derhjemme på barsel, så får man tid til at se sig omkring og få ideer til, hvad man godt kunne tænke sig at ændre i boligen. Når man er sådan en som mig, så har man rigtig mange ideer og så er et sted som Pinterest et farligt sted. Man kan få så mange gode ideer derinde.

Tre ting jeg dog har haft tænkt på at lave længe. Den ene er cement lysestager. Man kan lave så meget ved dem og lave dem ud af alle mulige ting – det giver et råt look til hjemmet, samtidig med at de kan blive malet kobberfarvet. En billig måde at få lysestager og en nem måde, plus at du får nogle stager som ingen andre har. Noget der virkelig tiltaler mig.
Link til diy: kobber/guld stager, små med stjerner og klodsen
Den anden er en dørmåtte. Min kæreste og jeg købte en i Sverige for snart tre år siden og den er efterhånden så grim, fordi den er så slidt. Sådan er det, når man bor i en opgang, hvor folk skal forbi ens hoveddør – så kan man ikke undgå at en masse folk træder på den dagligt. Men så fandt jeg denne ide på Pinterest med at lave en dørmåtte selv eller i hvert fald pynte den selv. For ærligt, så synes jeg at de dørmåtter man kan købe er så grimme og dem der endelig er lidt pæne, ja dem har alle. Så man kan bare købe en helt kedelig, ensfarvet dørmåtte og så noget spraymaling. Så smart.
Dørmåtte
Den sidste ting jeg længe har ville have i min stue er hylder, men ikke bare almindelige, kedelige hylder – det skal være nogle i lækkert design. Men i stedet for at give flere hundrede kroner for bare en enkelt hylde, så kan man lave det billigt selv, med bare en træhylde og en læderrem.
Hylde med læderrem
Det bliver nok ikke lige nu, at disse ideer kommer ud i verden, da jeg har opdaget, at man som nybagt mor ikke har alverdens tid. Man har kun meget tid til at komme på ideerne, men ikke til at udleve dem.
Men når jeg får tid, så ved jeg, at jeg kan smutte forbi min lokale XL-byg og størstedelen af de materialer jeg skal bruge. Så jeg glæder mig til at kunne bruge min kreativitet i hjemmet.
Al inspiration og billeder er fundet på Pinterest og har link ind til Pinterest, hvor du kan finde de oprindelige sider, hvor der er DIY til hvordan du laver tingene. 

Lidt hygge til lillemanden

Når han engang gider at komme ud!

Jeg har været igang med en uro til min lille basse, lige siden jeg fandt ud af, at jeg var gravid. Men hen over sommeren har det været så varmt, at jeg ikke har orket at sidde og hækle. Nu da det er blevet lidt køligere igen, har jeg endelig fået den færdiggjort. Og her er resultatet 🙂 Den hænger over puslebordet.
Den er hæklet uden opskrift og kun ud fra et billede, jeg så på Pinterest.

Deer Moose (eller deer and moose)!

Min kæreste og jeg flyttede jo ind i vores nye lejlighed i marts måned, men ærligt, så bliver alt ikke ordnet med det samme. SÅ vi har nogle små ønsker og projekter rundt omkring i hjemmet.
En rigtig irriterende ting var, at vi ikke havde noget sted at gøre af vores nøgler, når vi kom hjem. Hvilket så resulterede i, at vi mange gange gik rundt og ledte efter vores nøgler, når vi skulle ud. Virkelig irriterende!
Så en dag, hvor vi skulle finde gave til min kære svigermor, var vi i Bahne. Her fandt vi de fineste ophæng til væggen, med en mega stærk magnet nedenunder, hvor nøglerne kunne hænge. Lige efter min tankegang – praktisk og pænt. Så vi tog et dådyr og en elg, for at de ikke skulle være helt ens.
De pryder nu fint den lille hvide væg, der er imellem vores badeværelse og “skabet” (en bøjlestang i et indhak?!).

Happy Lights

Babyværelset tager efterhånden form og mangler kun nogle småting. Noget jeg altid har ville have på et børne/babyværelse er en lyskæde, nemlig “Happy Lights”. Så det har jeg selvfølgelig købt til min lille dreng. Men jeg er lidt i tvivl om, hvor henne de skal hænge. Han kommer jo til at sove inde i soveværelset, med min kæreste og jeg, i starten (indtil vi mener, at han er gammel nok til at rykke ind på sit eget værelse, som bliver tidligst når han er 6 måneder). Men vores lamper i soveværelset har et ret skarpt lys, så der kunne man jo bruge lyskæden. Ellers kan den jo blive brugt inde på hans værelse, ved puslebordet, som en rar natbelysning.
Denne lyskæde er købt hos Purestyleliving – super lækker side og hurtig levering. 

Lækre nye ting til hjemmet

Det er både en hård kamp at flytte, men samtidig er det en fantastisk ting – ikke mindst fordi der er chance for indflyttergaver.

Imens jeg stod og sled med at få sat alt på plads i køkkenet, der kom min svigerinde og nevø på besøg. Min kæreste var ovre i den gamle lejlighed for at gøre rent, så han nåede ikke at se dem. 
Ud over at det er fantastisk at have min svigerinde og nevø på besøg, så havde de også en gave med – som min nevø var meget ivrig efter at give og fik lov til at hjælpe med at pakke op. 
Gaven indeholdt to lækre skåle fra Normann Copenhagen. Jeg har så længe gerne ville eje sådan nogle skåle, men har hele tiden haft andre ting at skulle købe. 
Så nu kan disse fine skåle pryde bordet, fyldt med lækre sager. Jeg kan slet ikke vente med at skulle bruge dem. 
På selve flyttedagen havde mine forældre dette fine vitrineskab med, som er en gave fra dem og mine bedsteforældre. 
Det bliver helt fantastisk at kunne fylde dette skab op med bøger og fine sager. Jeg har i over 2 år måtte lade mine bøger stå i kælderen, så nu kan de endelig få lov til at komme op i dette fine skab. 
Alt i alt har det været en god weekend, til trods for at det har været meget hårdt. 

Forår på mit spisebord

Selvom vejret ikke ligefrem ligner forår, så kan man se det titte frem rundt omkring

I går havde kæresten og jeg hunden med i hundeskoven – den der lægger i Hedehusene. Desværre var vejret meget gråt, så der var kun to hunde, som gik efter 10. minutter. 
Men vores basse fik leget og så opdagede jeg pludselig en gren på jorden, som havde gæslinger på. Et minde fra min barndom. Så jeg begyndte at lede efter, hvor grenen mon var kommet fra. Til sidst fandt jeg det rette træ. Så jeg tog fire grene, som nu så yndigt pryder mit spisebord. Jeg skal bare have fundet nogle andre grene, med lidt blomster på, så jeg kan få nogle farver ind i hjemmet også. 
Gid at vejret snart ville vise forårstegn – kom tilbage elskede sol.

Stempelkaffe i det lille hjem

Min elskede Stelton stempelkande, som har været min mors siden 2008, da jeg stoppede som piccoline hos Ejendomsfirmaet Valad. 

Det var et skønt sted at arbejde og det var da også der, hvor jeg fandt en af mine nuværende og elskede veninde Therese, som også var piccoline på det tidspunkt (vi var kun os to). Men jeg var i en afdeling på Stamholmen ved Avedøre og hun var i afdelingen på Islands Brygge. Grundet krisen, skulle afdelingen ved Avedøre lukkes og sammenlægges med den på Bryggen, samme sommer som jeg skulle starte på universitetet. Grundet denne sammenlægning, havde firmaet pludselig så mange ting ekstra, som fx stempelkander, at alle medarbejdere bare kunne tage det de havde brug for. Jeg fik dermed to Stelton kander med hjem, en stor (den på billedet) og en lille én-mands kande, som min mors veninde fik, og ikke mindst også en Trip-Trap servietholder. Kanden brugte min mor simpelthen ikke så meget og da jeg kun drikker en smule kaffe (for det meste når jeg er ude) og min kæreste slet ikke drikker kaffe, så ejer vi ingen kaffemaskine. Derfor mente min mor, at hun skulle have noget bedre kaffe når hun kom på besøg, end den instant kaffe som jeg servederede. Så nu er kanden endelig min igen. Jeg boede hjemme dengang, så det faldt mig aldrig ind, at jeg selv kunne få brug for den og har længe overvejet om man skulle ønske sig den. Men alligevel så ligger prisen på 599,95 og jeg havde andre ønsker, som stod højere oppe på listen. 

Plakater – hjemmelavet

        

Så har jeg været i mit kreative hjørne og har lavet 
plakater – dog har jeg kun en printer der kan printe
 A4 sider ud, så det er nogle små nogen indtil videre.
 De er dog så fine når de kommer i ramme og IKEA
 har nogle rigtig fine og billige rammer. Blandt andet
 deres RIBBA rammer. Jeg er ked af at jeg ikke har 
flere vægge, da jeg har lavet mere end 10 forskellige
plakater. Jeg må få mig et større hjem 🙂