Macramé DIY

Det er begyndt at blive så populært med macramé og det er så retro. Jeg kan huske at mine forældre havde en enkelt plante hængende i mit barndomshjem og mine bedsteforældre havde mange. Det er et kig tilbage til 70-80’erne.

Til dem der ikke ved hvad macramé er (så er der selvfølgelig et billede også), så er det simpelt sagt – snore bundet op om en urtepotte, som går op til loftet. 
Herhjemme har vi ikke rigtig nogle hylder, næsten ingen skænke eller lignende og slet ingen vindueskarme. Så her er det rigtig praktisk at planterne kan hænge, for at kunne have planter rundt omkring. 
Det der er skønt ved disse, er at de er super enkle og nemme at lave selv. Det eneste du skal bruge: er noget lidt kraftig snor – jeg har brugt sejlgarn, købt i Søstrene Grene til omkring 8 kr. Derudover skal du bruge en urtepotte og selvfølgelig en plante eller blomst til at komme i urtepotten. Jeg har købt urtepotter i Søstrene Grene til omkring 19 kr stykket. Mine er der dog hul i bunden, så jeg har sat platerne i en frysepose Det praktiske ved hullet i bunden på urtepotterne er også, at man kan gemme enden på snorerne.
Sådan gør du: For at lave dem, skal du bruge otte lige lange snore i den ønskede længde. Bind knude på dem og kom dem ind i hullet i bunden af urtepotten (hvis du ønsker det og har en med hul i bunden). Del dem op i to og to, og placer dem, så de danner et kryds i bunden af urtepotten. Bind knuder på de snore, der er samlet, så knuden er lige efter kanten af bunden på urtepotten. Efter knuden opdeler du de to snore, så de nu danner par med en ny snor – den som er tættest på den. De to nye snore skal nu have en knude. Sådan fortsætter du, så mange gange du synes er pænt. Jeg har lavet knuder tre gange op af urtepotten på den ene og på den anden bliver de så også samlet med perler højere oppe. 
Jeg har fundet inspirationen på Pinterest, hvor man også kan finde alle mulige snoninger og kniplinger, som kan pynte ekstra på ophænget. Jeg har dog ikke ønsket at bruge det, da jeg er mere til det enkle – jeg har dog sat træperler på den ene af dem, så er de også lidt forskellige. 

Detalje med perler

Bunde, hvor snorenes ender er inde i hullet. 

DIY bordskåner

Jeg fik en lille ide, som passede meget godt med at de har skåret løs i alle træerne herude. Det kræver selvfølgelig at man selv har eller kender en, som har en maskine der kan skære i træ i lige tykke skiver ellers skal man være meget dygtig med en stiksav selv – men jeg vil ikke anbefale det. 
Når du har fået skåret træet i stykker, så skal hver enkel slibes let. Du kan også vælge at give træskiverne olie, jeg har valgt at lade mine stå rå, da jeg synes det er flottere. 
Så skal du bare klippe et stykke filt til, så det passer til det antal træskiver du nu har lavet og den form du ønsker at lave din bordskåner i. Jeg købte mit filt hos Stof2000 og det er en blanding af filt og uld. Grunden til at man bruger filt, er for at beskytte bordet mod ridser som træstykkerne kan lave.
Hvis jeg skulle lave en ny, så skule den være mere aflang end den jeg fik lavet. 
Når du har styr på formen, så tager du en limpistol og limer alle træstykkerne fast på filten. Kom gerne rigeligt med lim på hvert træstykke, så de ikke falder af. Så skal det bare tørre og så er den klar til brug. 
Denne her står hjemme hos mine forældre – en lille hjemmelavet gave. Ikke noget alle andre lige står og har. Men jeg kunne da også godt tænke mig en til mig selv. Jeg må vente og se, om der ikke bliver fældet lidt træer snart. 
Du skal bruge:
træskiver
sandpapir
filt
limpistol

Påske betyder påskefrokost

Og hvad er vigtigt ved en påskefrokost? Borddækningen, som selvfølgelig skal vise at det er påske. 

I den anledning har jeg lavet nogle små påskekaniner af servietter, der skal pryde gæsternes tallerkner og for at i skal have muligheden for at gøre kunsten efter, har jeg lavet min første “how-to”-video. 
Tag pænt imod den – jeg håber at den er forståelig og ellers må i endelig skrive. Jeg har prøvet at gøre den let og forståelig. 

DIY babysengetøj

Der er ikke ligefrem mange ting, der er billige, når det gælder børn. Man kan være heldig at finde gode tilbud, både i den lokale Netto eller når Babysam holder fødselsdag. Men står man og har brug for nyt sengetøj og ingen steder reklamerer med det, så er der en løsning – hvis du altså kan sy og har en symaskine.

Hvsi du har Instagram og følger mig derinde, så har du nok set dette sengetæt før. Det er lidt tid siden at jeg har lavet det, men jeg har aldrig fået lagt det herind.
Hvis du er så heldig, så kan du købe billigt stof blandt andet i Stof2000 eller Stof og Stil.
Stoffet med hvalerne på købte jeg i længden 110, så jeg havde lidt sømrum. Dette var til trods for at det var 120 bredt – men hvis hvalerne skulle vende den rigtige vej på dynen, så skulle jeg altså købe lidt mere længde.
Det grå stof var dog kun 1 meter bredt, så der blev jeg også nød til at købe 110 cm, for at dynen ville kunne være i sengetøjet. Dertil købte jeg tittebånd. Ikke noget som var nødvendigt, men jeg ville gerne udfordre mig selv lidt og synes at det ser sødt ud.
Så skulle stoffet lige vaskes og tørres, før jeg kunne klippe det ud.
Stoffet blev klippet i målene 70 x 100, plus sømrum på 1 cm (det vil sige reelt 72 x 102).
Som åbning/lukning valgte jeg at der skulle på bagsiden skulle være en flap der skulle gå ind over det andet. Man kunne også have valgt trykknapper eller bindebånd, alt efter, hvad man synes er nemmest eller pænest. Næste gang vil jeg nok vælge trykknapper.
Sengetøjet skal syes på vrangen og så er det bare at sy ligeud, med undtagen for hjørnerne.
Det der tager længst tid, er at vaske og tørre stoffet. Jeg skal helt klart have lavet flere sæt, for jeg kom kun af med omkring de 150 kr. Men jeg tør næste ikke lave flere babysæt, da jeg ikke ved, hvornår han rykker op til juniordynen. Jeg synes, at han vokser så stærkt og alligevel er han stadig lille og bruger babydyne lidt endnu. 

En krone til fest og leg

Jeg har været kreativ med lidt garn og en hæklenål. Det er blev til en fin lille krone til Njord, som han havde på til sin fødselsdag.
Det er da også første gang, at jeg laver noget efter en opskrift. Normalt laver jeg alt ud fra fri fantasi, men denne gang ville jeg ikke rigtig eksperimentere. Det skulle bare fungere fra start. Det gjorde det da også og endda i sådan en grad, at jeg har fået solgt en i lilla til smukke Isabella og overvejer at lave nogle stykker ned til vuggestuen.

Har du selv fingerfærdighederne i orden, så kan du finde opskriften på Youtube ellers kan du bestille en gennem mig, hvis du ikke lige har lyst til at begive dig ud i hæklingens kunst.

Lidt sent ude

Nu ved jeg godt, at fars dag er overstået, forbi osv. Men jeg vil alligevel vise, hvad jeg lavede til min kæreste på hans første fars dag. Derudover kan i selv printe den ud, hvis det kunne have interesse. Der er jo altid plads til at kunne fejre en far, om det så er ens egen eller sine børns.

Link: FAR

Madplan til dig

Hvis du følger mig på Instagram, så har du måske set, at jeg er begyndt at lave madplan – bum bum. Jeg er så typen, der ikke bare kan lave det på et papir og så er det sådan. Jeg skal have lidt lækkert at se på, når det nu skal hænge på mit køleskab. Så jeg har kreeret sådan en lille madplan, som man kan printe ud og så skrive ugen menu i hånden. 
Der er så flere af jer, som har haft spurgt, om I ikke måtte få den. Selvfølgelig må i det 🙂
Så nu ligger den her, klar til print. God fornøjelse og tag mig gerne på Instagram, hvis du bruger den og tager billede af den. 

Link: Madplan