Sommer betyder kølige drinks og hvidvin

Bare ikke når man er gravid … eller gør det? 

Jo da, for man laver da bare det hele alkoholfri og køber en god alkoholfri hvidvin. Det er slet ikke så ringe endda.
Alkoholfri hvidvin kan man købe i mange supermarkeder – men husk at læse bagpå flasken, for blandet andet er der en hvidvin i Føtex, hvor der står ”No Alcohol” foran, men læser man bagpå, så står der at den indeholder 0,5%. Det er ikke den største mængde og et enkelt glas tager baby nok ikke skade af, men så hellere købe en der er hel alkoholfri.
Hvidvinen er nem nok, køb en flaske og smid den i køleskabet, så er der lidt hygge til det gode selskab. Skal det være ekstra lækkert kan du komme forskellige friske bær på små træspyd og lægge i fryseren, de kan så komme med ned i glasset når du skal servere glasset med hvidvin eller noget andet køligt, som gerne må pyntes lidt.
Eller kan du lave dine egne mocktails – altså cocktails uden alkohol. Mange af opskrifterne kræver ikke det store arsenal, men de fleste ingredienser som du alligevel har i køleskabet. 

Jeg har fx lavet en mojito med grape

Ingredienser (2 glas):
En lille håndfuld frisk basilikum
Rørsukker
1 grapefrugt
Danskvand
Kom de friske basilikumblade i to glas, top dem med sukker (ca. 2-3 teskeer til hver) og brug en morter til at få smagen ud af basilikummen og blandet med sukkeret. Skær grapefrugten ud, så du kun har frugtkødet og fordel det i de to glas. Mas så frugtkødet med morteren også, så saften kommer ud. Hæld danskvand over og rør rundt. En lækker, frisk sommerdrink, som du sagtens kan tilføje isterninger til også.

Nu byder vejret i dag ikke til så meget sommerhygge, men en lækker drink kan da sagtens nydes i al slags vejr.

Ondt i halsen?

Sidst jeg havde ondt i halsen, kom en af mine veninder med en brillant ide – at jeg skulle drikke en varm mojito. Jeg havde dog ikke ingredienserne til den, så da jeg havde ondt i halsen i morges, måtte jeg jo ud og købe tingene ind. Og opskriften, ja her kommer den.

VARM MOJITO (1 pers. Eller kop)

Saften fra ½ lime eller citron
2 stk. sukker
En håndfuld mynteblade
1 lille skive ingefær (kan undlades, men giver et ekstra pift. Især hvis man undlader alkoholen)
Kogt vand
½ dl hvid rom (kan sikkert erstattes af anden rom)
Kog vandet. Kom sukker, citronsaft og mynteblade i en kop og pres det med en morter. Skær ingefæren i tern og kom ned i koppen. Hæld det kogene vand over, den mængde som der passer dig. Kom til sidst rommen i.

Nydes varm.