#SUNDLEG

Noget Njord elsker at lege med når han er hjemme, det er hans køkken. Paw Patrol står selvfølgelig hans hjerte meget nært og alt hvad der har med biler at gøre, bliver automatisk til bilerne fra Paw Patrol. Men han kan stadigvæk bruge flere timer på at lave mad til os i legekøkkenet.





Det er det køkken de fleste børn har fra IKEA og jeg må sige, at jeg da virkelig mange gange, har haft tanken om at male det. Men Njord er ligeglad, han elsker at lave mad til os. Det er 12 retters menuer han disker op med. Men mon ikke at jeg snart får taget mig sammen og købt noget maling, så køkkenet kan blive shinet lidt op.


Men det vigtigste i køkkenet er nu tilbehøret. Njord kunne sagtens undvære selve køkkenet og nøjes med maden.
Jeg elsker legemad lavet i træ, det har bare så meget mere charme end det der er lavet i plastik – er min personlige mening. Så derfor er et sted som Sundleg.dk et godt sted at søge efter legemad til køkkenet, når man er træt af det udvalgt, som de fleste fysiske butikker har. Jeg kan i hvert fald godt lide noget af det, som man ikke finder alle steder, er af god kvalitet og ser lækkert ud. Derudover garanterer Sundleg.dk at det legetøj du køber hos dem, er fri for parabener, pthalater og andre skadelige produkter, samt er godkendt hos EU.


Njord har fået noget legemad af mærket Viga, som Sundleg.dk forhandler. Det bedste for ham, er at det kan skæres ud. Det er nok den bedste køkken leg, at kunne skære i frugter og grøntsager.
Toasteren er sjov, fordi man kan få brødene til at flyve ud af. Kødet kan skæres ud og kommes på brødet, sammen med grøntsagerne der også lige kan skæres ud.
Så efter at det er kommet ind af døren, så har mor og far fået serveret mange skiver brød med diverse grøntsager og kød/fisk. Det er ikke så vigtigt at stege kødet i Njords verden, så jeg håber ikke at jeg får salmonella eller andre bakterier af det 😀


Lige for tiden er grøntsagssættet, skærekødet og toastmaskinen på tilbud hos Sundleg.dk, hvis nu man synes at ungerne kunne bruge lidt nyt eller bare skal forkæles en smule.
Sponsoreret

#BLEFRI

Jeg synes det kan virke skræmmende at påbegynde et nyt kapitel. Sådan har mange det nok.

Njord havde efterhånden fået alderen, hvor en ble ikke længere var nødvendig. Han havde i over et halvt år ikke haft våd ble om natten – en virkelig god start på at være blefri. De fleste børn smider først bleen om dagen og derefter om natten. Nu når han alligevel ikke tissede om natten, besluttede vi en morgen at tage underbukser på i stedet for ble (smart når man lige har åbnet en hel pakke nye bleer). Det er på torsdag 4 uger siden han smed bleen og han har bare været så god. Et par små tisseuheld de første to dage, fordi han syntes det var sjovt at blive våd ned af benene. To-tre gange uheld med lort i børnehaven, men det er fordi han har for travlt med at lege – så tålmodighed med at sidde lidt og presse er der ikke altid lige. Men al begyndelse er svær og jeg synes, at han har klaret det med bravour. Inden vi droppede bleen helt, har vi prøvet at tage underbukser på ham i stedet for ble, når vi kom hjem fra børnehave og ikke havde planer, og i weekender uden planer. For at lave en blid opstart. Men han havde langt flere uheld der, end han har haft da vi fjernede bleen helt.
Grunden til at vi ikke gad det med ble mere, var at han altid lavede problemer når Njord skulle skiftes. Den evige kamp, som altid endte i gråd, skrig og skrål. Slet ikke rart for nogle parter. Nu fortæller han selv når han skal enten tisse eller lave lort og han løber selv glædeligt ud på badeværelset. Han er meget stolt over at være så selvstændig og selv bestemme hvornår han vil på toilettet. Vi kan dog stadigvæk have nogle små kontroverser, når vi lige fortæller ham at han skal tisse af, fordi vi skal ud og køre langt, han skal sove eller lignende. Men han er også en lille præ-teenager. Min dejlige store dreng, der fylder 3 år lige om lidt. Det er jo helt vildt!


DIY flasker

Nu er det sommertid og det betyder også tid til picnic eller i hvert fald ture ud i det grønne. Så jeg har lavet disse små flasker, der kan bruges både af børn og voksne. Der kan kommes smoothie, saft eller noget andet lækkert flydende i, alt efter hvad man har lyst til og så holder lågene de små kryb ude.

Det var meget enkelt at lave dem – men måden jeg har lavet dem på, gør at de ikke tåler opvaskemaskine. Hvis de skal kunne holde bedre, ville jeg nok prøve med noget klar lak som slut i hvert fald eller en decideret glasmaling. Men jeg har vasket mine op i hånden flere gange – også i opvaskemaskinen – og de holder rigtig fint.

Til mine har brugt:
Små flasker fra Froosh (smager fantastisk!)
Mintfarvet spraylak fra Panduro Hobby
Papsugerør fra Søstrene Grenes
Ud over det, skal du bruge:
Fryseposer
Aviser
Boremaskine
Rensebenzin

Jeg brugte de små flakser fra Froosh, som blandt andet kan købes i 7eleven. Men andre små glasflasker kan også bruges. Jeg valgte bare Froosh da deres låg også har en pæn farve (så skal det ikke også males) og fordi de smager så godt med ananas og kokos.

Når indholdet i flasken er drukket, skal etiketten af. En god ide er, at ligge flaskerne i blød i sæbevand i nogle timer, hvorefter de fleste etiketter er lige til at pille af. Nogle efterlader stadig lim. I disse tilfælde, kan du bruge rensebenzin til at tage det sidste. Husk at vaske flaskerne grundigt bagefter, så der hverken sidder rester af rensebenzin eller sæbe, for så binder malingen ikke til flasken. Klip bunden af fryseposen og tape den fast med malertape, hen over det sted, som ikke skal males. Så kan du nemlig tage hånden ind i posen, for at holde fast i flasken, imens du spraymaler resten af flasken. Lad dem stå til de er helt tørre før du piller tapen af (også i tilfælde af at de skal have et lag maling mere). Bor derefter hul i låget til flasken, så et sugerør kan komme igennem. Lav hullet så det passer nogenlunde præcist til sugerøret, for at opnå det flotteste resultat. 

Børnefotografering

Det ville være løgn at sige, at jeg ikke kan lide billeder – både lækre billeder taget af mig selv, af mine nærmeste og af flotte ting.

Da vi fandt ud af, at vi lillebror lå i maven, besluttede jeg mig for, at Njord skulle have taget storebror billeder. De sidste professionelle billeder, hvor han er alene på dem og ikke sammen med lillebror. Så jeg fik fat i Evenden Photography, som jeg har brugt før, for at få nogle lækre storebror billeder.

Jeg vil blot vise jer nogle af de billeder vi fik ud af det. Vi skal helt klart have taget New Born Photos af lillebror alene og billeder af storebror og lillebror sammen, altså søskende fotos. Jeg kan jo slet ikke få nok!
Disse billeder ligger under copyright reglerne og må ikke anvendes uden tilladelse fra fotografen.

Påske-ideer til påskedagene

Påsken byder på en masse dejlig kreativitet. Det er lige mig. Jeg prøver så godt som muligt at få det til at smitte af på Njord, så vi kan lave påskepynt, plante karse osv.
FORÅRET ER KOMMET! Amen jeg bliver jo i fantastisk humør, når solen skinner, man kan nøjes med forårsjakken og forårsblomsterne titter frem alle vegne.
Jeg vil lave lidt forskellige opslag, med påske-kreativitet, for både store og små. De bliver lagt op på bloggen, Facebook og Instagram efterhånden, men i dette indlæg, vil der også være links til det hele, nyt som gammelt.
Påskedyr – disse påskedyr er lavet af toiletruller og kun kreativiteten sætter grænser for store og små. Lad de små selv male toiletrullerne, sætte øjne på og brug deres hænder til at tegne efter med. Personlige små påskedyr til pynt.
Karsedyr – brug evt. en tom mælkekarton eller tomme syltetøjsglas. Lav ører, vinger osv. og sæt på. Kom vat og karsefrø i og hav stående på spisebordet.
Æggedyr – tegn store æg og klip dem ud. Lad børnene dekorere med øjne, fjer osv. Sjovt både for de små og større.

Kaninservietter – en lille guide til at folde søde påskekaniner ud af servietter. Du skal kun bruge servietter og noget bånd. 

Musselmalede gåseæg – Her kan tegnes med tusch eller de kan males.

Æggedyr

Tegn store æg og klip dem ud. Lad børnene dekorere med øjne, fjer osv. Sjovt både for de små og større.

En hurtig lille aktivitet, der kræver karton og kreativitet. Ud af karton kan man klippe æg i en nogenlunde størrelse. Disse kan blive dekoreret ved at male på dem, lime rasleøjne og fjer på eller … tag et stykke karton og tegn efter dit barns hånd eller lad dem selv tegne efter. De skal så klippes ud, de må gerne laves i en anden farve karton end ægget. Lim så hænderne på som vinger på påskekyllingen. Husk at skrive årstal og barnets navn på, da dette er sjovt at gemme til senere hen, for at se hvor store hænderne nu er blevet i forhold til dengang i 2017.

Karsedyr

Brug evt. en tom mælkekarton eller tomme syltetøjsglas. Lav ører, vinger osv. og sæt på. Kom vat og karsefrø i og hav stående på spisebordet.
Karse, karse, karse. Har vi næsten ikke alle sammen lavet et eller andet med karse i vores barndom? Det fantastiske med karse i forhold til børn, er at det vokser så hurtig, så de små poder kan bedre følge med.

Her kan alt mulig bruges. De første her er lavet af syltetøjsglas, hvor etiketten er renset af – det gøres nemt ved at ligge glassene i varmt vand med opvaskesæbe i. Efter en halv times tid kan etiketten gnubbes af, hvis der skulle sidde genstridig lim tilbage på glasset, kan det fjernes med lidt rensebenzin – husk at vaske glasset bagefter, hvis du bruger rensebenzin.

Så fyldes glasset ud med vat, kom noget vand på, så det falder sammen og tilføj evt. mere vat. Dette kan selv de mindste være med til. Bagefter skal der lidt karse på toppen, det kan de små også sagtens finde ud af.
Så er det nu kreativiteten skal sættes i spil. Hvilket karsedyr skal der trylles frem? Her har jeg lavet kaniner. Hale, ører og næse er lavet ud af karton og limet på. Øjnene er tegnet med en glaspen – men en sprittusch eller maling vil også kunne bruges. Øjnene kan også sagtens laves ud af karton.
Det næste karse-”dyr” er lavet ud af en mælkekarton. Den er blevet klippet over på langs og toppen er blevet fladet ud og tapet sammen. Så har Njord malet med akrylmaling på helt almindelig kopipapir. Bagefter er det klippet til og limet fast på mælkekartonen. Så spurgte jeg Njord, hvilke dyr der skulle være i enderne – det skulle en kylling og en kanin. Man behøver ikke at sætte dyr i enderne.

Så fyldes kartonen med vat, vandes og så skal der drysses karse på.

Påskedyr

Disse påskedyr er lavet af toiletruller og kun kreativiteten sætter grænser for store og små. Lad de små selv male toiletrullerne, sætte øjne på og brug deres hænder til at tegne efter med. Personlige små påskedyr til pynt. 


Genbrug er god brug, især når det gælder at være kreativ med børnene. Her kan alt mulig bruges. Til disse påskedyr skal der bruges enten tomme toiletrummer eller køkkenruller. Derefter kan de enten males eller tegnes på med tusch, det nemmeste og mest dækkende er at male dem. Du kan købe billig akrylmaling i Søstrene Grene, Føtex m.fl.

Som ører/fødder/næb har jeg brugt karton i de forskellige farver, men her kan man godt bruge karton fra andet, fx fra toiletruller og så male dem også.
Klip haler eller brug vat/fjer. Øjnene her er rasleøjne, som også kan købes billigt hos enten Søstrene Grene eller på eBay – dog tager leveringstiden med eBay ofte op til 4 uger.
Disse små påskedyr bringer hurtig stemning i det lille hjem og endnu mere på påskebordet.