Så starter det…

Så er det i dag. I aften klokken 17, hvor det hele går løs. Jeg er virkelig spændt og nervøs. I dag starter de 10 ugers træning, der skal være med til at skabe et sundere mig.

Jeg ved faktisk ikke, om jeg skal grine eller græde. Den sidste måned har jeg drukket minimum ét glas sodavand hver dag og der er da også kommet lidt andet usundt indenbords. December har virkelig været en ulækker måned, med alt for fed mad og alt for meget sukker.
Jeg er alligevel kommet nogenlunde fra start af i det nye år. Jeg har slet ikke drukket sodavand i 2016, jeg har haft lavet frokost hjemmefra som bestod af en lækker salat. Der er dog kommet aften-hygge-guf i min mave, men jeg gider ikke at være typen der slet ikke vil røre noget fedt eller sukker. Man skal altså huske at hygge sig.
Det er nu heller ikke kostplanen jeg frygter – at spise sundt er slet ikke ringe, det kan være super lækkert og fristende. Det er selve træningen jeg frygter. Jeg går meget i løbet af en dag, men en tur på trapper eller at løbe efter bussen, kan godt få mig til at halse efter vejret. Pinligt på sin vis, men jeg har ikke trænet i meget lang tid. Min træning er gåture med hunden, at lege fangeleg med min søn og kaste rundt med ham (armmuskler siger jeg bare – jeg har aldrig haft mere trænede arme end efter jeg er blevet mor).
Jeg har fået lidt informationer om vores første dag med træning. Informationerne kom dog ret sent, så jeg har kun haft i går til at ”forberede” mig, hvor jeg så var på arbejde hele dagen.
På første dag skal vi have taget billeder i undertøj, for at kunne se før og efter resultatet – hvilket jeg er meget spændt på. Altså resultatet, ikke så meget at få taget billeder. Jeg ligner altid en hat på den slags billeder, men jeg kan jo altid skære mit hoved væk på billedet.
Men jeg må sige, at jeg er lidt dårlig forberedt. Jeg har ikke kunne finde et par løbebukser som jeg ville have. Det skal jo være vinter løbetights og dem jeg har herhjemme er mere beregnet til sommer. Plus at jeg også mangler en løbejakke. Men det kommer vel. Jeg har i hvert fald fået købt et par lækre nye løbesko, da de gamle havde udtjent deres levetid, og så var jeg så heldig at få et Garmin Vivofit ur i julegave fra arbejdet. Så de ting er der styr på. Så mangler jeg kun de vigtigste ting. Men det begynder først klokken 17, så jeg kan måske nå at finde noget inden.

I må have en helt fantastisk dag og jeg vender tilbage med lidt mere om mit træningsforløb.

En ny start på en sundere krop – forhåbentlig

Jeg er kommet ud for noget helt fantastisk. Det bliver så fedt og så ekstremt hårdt. Jeg skal nemlig være med på et 10 ugers livsstilsforløb, som starter op allerede 4. januar. Det er pludselig meget snart, nu når vi har taget hul på den sidste dag i år 2015.
Jeg er blevet kontaktet af Jesper Aggergaard fra AscendFys og er blevet tilbudt at være med. Det er et ønske jeg har haft i mange år, da jeg virkelig håber at det kan få sparket mig godt i gang med et liv, hvor jeg kommer til at få trænet, i stedet for bare at gå med tanken om ”det gør jeg i morgen”. Det er 10 uger, hvor jeg håber på at blive udfordret, presset og komme frem til nogle lækre resultater.
Inden min graviditet var træningen en del af mit liv. Jeg gik i træningscenter med en af mine veninder, som jeg har kendt siden hun blev født (tre dage efter mig). Men da vi holdt af at dyrke lidt mere fysisk hård træning, som ikke anbefales under graviditet, så stoppede jeg helt og er aldrig kommet i gang igen.
Så selvom der dengang var et vaskebræt at skimte (det og en flot mås er mit ypperste mål!), så er det ligesom groet ind i mig igen – okay det er forsvundet. Det andet lyder bare bedre,
Mit mål med disse 10 uger er ikke at tabe mig. Jeg vil være fit. Og jeg glæder mig til at blive vejledt af en masse kloge hoveder, der skal lære mig mere om kost, træning og meget mere. Det bliver en tid, der kommer til at rumme meget mere end træning.
10 uger med sved på panden. 10 hårde uger. 10 uger med ”jeg kan ikke mere” og især ”JEG VIL IKKE MERE”, men modet til alligevel at fortsætte. 10 uger med tilfredshedsgaranti, så bliver det da ikke bedre.
I kan glæde jer til at følge mig under forløbet, fordi jeg kommer til at blogge om det undervejs og så kommer der også et par billeder eller flere på Instagram – af svedige mig, der er faldet om på en sti eller i toget på vej hjem. Smukt bliver det nok ikke. Men hudærligt vil det med garanti blive. Og jeg kan på nuværende tidspunkt afsløre at min kondi er lig nul (jeg var ved at dø, da jeg skulle have lavet konditest i Sportmaster, for at se min løbestil – jeg løb cirka 1 minut!).

Ikke det bedste billede, men det nyeste billede af mig selv – taget i går.