Hverdagen i prosa

Boganmeldelse

Det er den klassiske fortælling om, når græsset er grønnere på den anden side og konsekvensen ved at få så grøn en græsplæne.

OKTOBER. Sådan starter Karin Heurlins bog “Min kone”. Den perfekte bog at starte på i oktober måned og alle andre måneder for den sags skyld.

Karin formår at få læseren hevet med ind i fortællingen med det samme – de første 8 kapitler var forsvundet, uden at jeg havde lagt mærke til det og bogen er i det hele taget svær at lægge fra sig. Siderne glider roligt forbi og pludselig var jeg ved sidste side.

I bogen følger vi jeg-fortælleren Mikael og dermed fortælles bogen fra en mands vinkel.

At læse om mandens måde at se verden på, set med en kvindes øjne er meget humoristisk og Karins arbejde med at sætte sig ind i manden, stille spørgsmålstegn og sætte en rolle, som muligvis generaliserer. Men det samme gør hun i princippet også med Mikaels kone. Og enhver kvinde, der har været i et længerevarende forhold, vil læse og grine, forundres og nikke erkendende. Både ved at se hvordan kvinden agerer og reagerer, men også hvordan manden ser på verden og ikke ser samme problematikker i hverdagen, som kvinden gør.

Hele fortællingen er fortalt på en uskyldig og ærlig måde. For hvorfor er det forkert at give sin kone en buket blomster, som ligner den, som hendes søster lige havde fået af sin mand, når nu ens kone spørger direkte om, hvorfor han ikke har givet hende sådan en? Og hvorfor er det vigtigt at kunne beskrive sin kone på en anden måde, end ved at beskrive hendes udseende?

Det fantastiske ved denne bog er, at der bliver sat fokus på hverdagen i et langt parforhold eller ægteskab. Alle de fejl vi nu engang laver som mennesker, men alt dette bliver gjort uden at se ned på nogen. Det er ærligt skrevet og man beholder lysten til at læse videre og det lille smil hele vejen igennem.

Rating: 5 out of 5.

Hvis jeg skal give “Min Kone” stjerner, så får den 5 ud af 5. Af den simple årsag, at man ikke kan lade være med at læse den. Hver gang jeg lukkede bogen, så kunne jeg ikke vente med at få den åbnet igen – og den sidste side i bogen, var et trist syn.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.