Her i sommerhede er det lækkert med is, det synes vi alle. Men man kan hurtig blive fyldt med en masse kunstige sødestoffer og en masse unødigt sukker. Så hvad med at lave jeres egen is, der er sunde og slet ikke til at stå for?
Der skal bruges frugt og mørk chokolade (evt. krymmel for at gøre dem lidt syndige).
Njord og jeg lavede disse med kiwi og banan. Vi brugte økologiske kiwier og beholdt derfor skralden på. Økologiske kiwier skal blot skrubbes med en svamp under hanen og så kan de spises med skrald.
Efter kiwierne er blevet skrubbet (skrald dem, hvis de ikke er økologiske!), bliver de skåret i ca. 1 cm tykke skiver, hvorefter der bliver sat en ispind i. Vores træ-ispinde er fra Nicolas Vahé. Når der er sat pind på, kan de dyppes i smeltet mørk chokolade, lægges på et bagepapir i en lufttæt beholder og lægges i fryseren.
Hvis de skal være lidt farverige med krymmel, kommes det på lige efter at de er blevet dyppet i chokolade og chokoladen stadig er blød.
Bananen skrælles og skæres over en til to gange, alt efter størrelsen på bananen.
Du kan også lave frugt-is ud af melon, som fx vandmelon og ananas.
Vores is overlevede i hvert fald ikke længe i fryseren. Njord tiggede og bad konstant efter en, så længe der var flere tilbage. Yndlingen var helt klart den med kiwi.
God fornøjelse – en hyggelig sommeraktivitet med børnene.