Fastelavns-snurrer

Det er ikke altid at en fastelavnsbolle med creme og flødeskum tiltaler mig – selvom jeg vil nyde at lave dem. Men fastelavnsboller kan heldigvis komme i alle mulige forskellige former, farver og smage.

fastelavnsboller kardemommesnurrer

Fastelavn er en virkelig hyggelig tid på året, med udklædning, pynt og bagning. Alle tre ting tiltaler mig virkelig meget og jeg nyder at gøre noget ud af tingene. Jeg har ind imellem – alt efter hvad drengene har ønsket at blive klædt ud som – haft lavet kostumerne selv. Det gør bare, at det ikke ligner nogle andres og de kan være mere kreative med, hvad de gerne vil klædes ud som.

Af pynt er der tønder, fastelavnsris og meget mere der kan kreeres – og her kan børnene selv få lov til at være med og bruge deres kreativitet.

Hvad bagværk angår, så kan børnene sagtens være med, alt efter hvad der skal laves. Med denne opskrift kan børnene let være med i køkkenet. Her kan de være med fra start til slut uden problemer.

Dette års fastelavnsbolle er en kardemommesnurrer, der er farvet og har fået sat små slikspyd på toppen, både for hyggens, udseendets og smagens skyld. Dette kan også sagtens være frugtspyd, hvis man går efter en lidt sundere version eller en blanding mellem bær og slik.

Kardemommesnurrer – fastelavnsudgaven

50g gær
4 dl mælk
1 æg
5g bageenzym (kan undlades)
50g sukker
Ca. 700g mel
1/2 tsk salt
1 spsk kardemomme
100g margarine
4 forskellige pastafarver (evt. rød, blå, grøn og gul)

Lun mælken til det er lunkent og rør gæren i. Tilsæt æg og sukker, rør rundt. Tilsæt kardemomme, salt, margarine og mel. Melet tilsættes lidt af gangen.
Ælt dejen til den er smidig. Sæt den til hævning i en skål, under et fugtigt viskestykke, i en time.

Remonce:
100g smør
100g marcipan
100g sukker
Revet citronskal
1 tsk kardemomme
Bland alle delene – det er nemmest i en foodprocessor grundet marcipanen.

Del dejen op i fire lige store dele og kom pastafarve i hver enkel del dej, så en bliver blå, en bliver rød osv. Rul hver dej ud på et meldrysset bord – dejen skal være ca 0,5 cm tyk. Del remoncen ud i tre lige store dele. Kom remonce på i et jævnt lag, læg næste lag dej på, kom remonce på og gentag indtil sidste lag bliver lagt på.

Du vil ende med i alt fire lag dej.

Skær strimler på 3 cm. Sno strimlerne så de danner en knude. Sæt dem på bagepapir og lad dem efterhæve i 30 minutter. Pensl med æg og strø med perlesukker.
Bages ved 10-15 minutter ved 200 grader.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.