Slikpindekursus hos SugarPilots

Njord har i dag været til slikpindekursus inde hos SugarPilots på Tagensvej. Ren hygge og fantastisk duft i hele butikken.

Charlotte (ejer af SugarPilots) i midten

Jeg opdagede et slikkepindekursus for børn, hvor de kunne lave juleslikkepinde, og spurgte Njord om det kunne være sjovt.

Han var helt på og har glædet sig til denne dag.

Selve kurset

Bolchemassen blev lavet imens børnene pyntede formene med krymmel, forme som de havde fundet frem og selv havde udvalgt.

De fine forme, børne kunne vælge imellem.

Imens bolchemassen blev lavet, bredte duften sig af den enkelte bolchemasse; hindbær, hyldeblomst, mango og skovbær.

Nogle slikkepinde blev en enkelt farve, andre fik to farver. Der blev i hvert fald kreeret nogle smukke slikpinde, fulde af fantasi.

I trygge hænder

Charlotte og resten af hendes mandskab fik fløjet alle sikkert afsted og sørgede for at alle børnene landede med en god oplevelse og fine slikkepinde efter børnenes eget ønske.

Det blev både til juleslikkepinde, dinosaure, ispinde og meget andet, fyldt med trylleri og krymmel.

Børnene kan helt roligt blive sat af til den gode oplevelse. For der er god opmærksomhed på børnene og ikke alt for mange børn på samme tid. De er gode til at instruere og fortælle om, hvad børnene skal gøre og hvordan de skal agere omkring den varme sukkermasse.

Til sidst fik de vist, hvordan de skulle tage slikkepindene ud af formene og derefter pakke dem ind i små cellofan poser. Dermed kunne alle slikkepindene sikkert fragtes hjem i en pose, med opskriftsbog og ikke mindst et diplom for at have fuldført kurset – og fortællingen om, at børnene nu kunne gå hjem og lære deres forældre om slikkepinde.

Nogle af de slikkepinde, som Njord fik lavet på dagens kursus

Kreativ inspiration

Jeg elsker denne type kurser, der udvider børnenes horisont. Og selvom vi laver mange kreative ting herhjemme, så er der bare nogle ting der er sjovere at lære udenfor hjemmets fire vægge.

Men dette kursus var ikke kun at kreere, børnene fik også ny viden om slikkepindene og også om sukker. For ud over at lave slikkepinde, så fik børnene lov til at smage forskelligt sukkerarter; almindelig hvidt sukker, rørsukker, moldovasukker og honning. Samtidig med at de fik viden omkring de forskellige sukkerarter, så lærte de også om hvad disse sukkerarter kunne bruges til. Blandt andet hvilke der kunne bruges til at lave slikkepinde af eller andre søde sager.

En rigtig god måde at aktivere børnene imens slikkepindene kølende af inden de skulle pakkes ind.

Jeg har fulgt Charlotte og SugarPilots siden starten, og jeg er vild med konceptet. At gøre slikkepinde til så meget mere end slikkepinde – lave dem til pynt til fester, kort til fødselsdage mm. En fantastisk ide.

En smuk shop i lækre pastelfarver og med et fint pilottema

Afspritning og mundbind

Selvom de nye restriktioner om mundbind eller vesir først træder i kræft på mandag, så havde SugarPilots taget deres forholdsregler. For når man arbejder med børn på denne måde, så er det ikke helt muligt at holde afstand. Men det var noget de var meget opmærksomme på.

Dette indlæg er på ingen måde sponsoreret af hverken SugarPilots eller Kiddo.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.