En sædefødsel er et ukendt territorium for de fleste. Det er ikke noget der bliver talt højt om og når der endelig bliver talt højt om det, er det primært skrækhistorier. Jeg har her på bloggen en fortælling om en sædefødsel fra en førstegangsmor og fra mig selv, da jeg skulle have mit andet barn – Martinus. Dengang søgte jeg kvinder der selv havde stået i samme situation, men det var virkelig svært at finde. Sandheden er, at det stadigvæk er utrolig svært at finde noget om sædefødsler.
Her kommer endnu en fortælling, for en mor der for nyligt har fået sit andet barn – en lille pige født ved sædefødsel. En skøn succeshistorie, med en god fødsel.
Mit navn er Malene, jeg er 28 år, og her kommer min sædefødselsberetning:
Det startede under første corona-nedlukning, hvor et aflyst bryllup, blev lavet om til en 2’er. Vi har i forvejen en pige fra maj 2018, som er født med hovedet først, 9 dage før fastsat termin. Jeg blev hurtigt gravid, ligesom første gang, og terminen blev først fastsat til 17. Januar og efterfølgende til 21. Januar ved 12-ugersscanningen.
Scanningerne gik fint og graviditeten har været god. Vi skulle have endnu en pige, Andrea. Jeg syntes dog, i tredje trimester, at hun fyldte meget i højre side, lige under ribbenene. Men til jordemoderkonsultationerne fik jeg at vide, at hun lå rigtigt, med hovedet i bækkenet.
Den 12. Januar, ved den 4. jordemoder jeg møder, da hende jeg egentligt er tilknyttet er gået på barsel, får piben en anden lyd. Hun bemærker, at jeg synes hun fylder oppe ved ribbenene og mærker grundigt efter og bliver meget stille. Helt forsigtigt fortæller jeg hende, at begge min søsters børn lå med hovedet oppe ved ribbenene… Til det svarer hun: ja, det er også det jeg tænker!
Vi får tilbudt scanning og vendingsforsøg dagen efter. Scanningen bekræfter jordemoderens observation og vendingsforsøget lykkedes ikke. Fødselslægen konkluderer, at hun sidder meget dybt nede i mit bækken med numsen.
Vi får tilbudt en samtale med den koordinerende jordemoder der er på vagt og hun taler os igennem både sædefødsel og planlagt kejsersnit. Vi spørger til hvad de anbefaler, og de er meget klare på at de anbefaler at vi forsøger os med sædefødsel, da jeg er andengangsfødende og første fødsel var komplikationsfri. Jordemoderen fortæller os, at de i Aabenraa er meget erfarne i sædefødsler og uanset hvem der har vagt, så er alle lige kvalificerede til at varetage fødslen.
Vi valgte at gå med sædefødsel, med mulighed for “at sadle om” til kejsersnit hvis det blev nødvendigt. Vi tænkte, at der jo heller ikke var så længe til, da jeg jo fødte før tid ved min store pige.
Men vi nåede til termin, og over termin.
40+5 kl. 21.15 gik vandet fra en skyfri himmel, jeg havde ingen idé om, at vi var så tæt på.
Min mand fik arrangeret pasning til den store, og jeg ringede til fødegangen, som sagde at vi skulle komme med det samme.
Det tager mellem 20-25 min at komme til sygehuset og på vej i bilen fik jeg de første tre veer.
På sygehuset kom vi ind i et undersøgelsesrum, hvor de overvågede Andreas hjertelyd og scannede maven for at se hvordan hun holder sin nakke. Andrea må ikke bukke nakken bagover, så kan en sædefødsel ikke gennemføres, men det så fint ud. Ligesom at arrmene skal være ude foran overkropen og hovedet, og det var de. Så vi fortsatte planen om sædefødsel, og veerne fortsatte med at komme. Jeg kunne fint komme gennem veerne indtil videre.
Kl. 22.00 fik vi vores fødestue, og da vi kom derind satte de en elektrode på Andreas balle som skulle overvåge hendes hjerterytme. Fødselslægen syntes at hjerterytmen var lidt høj, og bad mig lægge mig om på siden, og det hjalp hurtigt. Jeg fik også lagt et venflon i hånden, til hvis nu det endte ud i kejsersnit.
Kl. 23.00 var der vagtskifte og vores jordemoder blev skiftet ud med en anden jordemoder og en studerende. Det var hendes sidste vagt inden hun var færdiguddannet, så hun værdsatte at få lov at være med til en sædefødsel.
Herefter tog veerne kraftigt til, og jeg kom op og stå, hvor jeg kunne vrikke lidt med hofterne mens det var værst. Jeg fik en varmepude, men andet smertestillende nåede vi ikke. For nu tog veerne endnu mere til og jeg fik den ene ve oveni den anden. Tiderne har jeg ikke styr på, men på et tidspunkt er jeg 8 cm åben og så kommer jeg op på fødelejet og stå på knæene med hovedet mod væggen. I Aabenraa er det en betingelse for sædefødsler, at man enten står på knæ eller fødder og føder. Så begynder pressetrangen at melde sig og der blev tilkaldt mere personale, som er ren procedure under en sædefødsel.
Jeg ved ikke, hvornår jeg begyndte at presse, men det gjorde jeg, og først kom numsen ud. Jordemoderen må ikke røre ved baby, fordi de er bange for at hun får et chok og slår armene ud til siden, og det vil ikke være smart i forhold til at komme ud. Efterfølgende kommer kroppen, og så “hænger” Andrea i hovedet, nu må de gerne holde fast, og hovedet presses ud på en enkelt presseve.
00.30 var hun født. Med apgar score på 10/10 fra starten, hvilket ikke altid er forventeligt ved sædefødsler. Jeg får hende op på mig, og hun skriger de første 30 min. Jeg fik en bristning grad 2, så jeg skulle lige syes.
Andrea tog hurtigt fint fat på brystet og så var der bare afslapning resten af natten. Hun var 50 cm og 3400 g.
Kl. 07.45 stak min svoger hovedet ind på stuen, han er fødselslæge på afdelingen, og havde været på vagt den nat, men måtte pænt holde sig væk.
Kl. 10.00 havde vi pakket vi vores ting og kørte hjem til en spændt storesøster. Så det endte med en fødsel på 3 timer og 15 min fra vandet gik til baby var ude. Efterfølgende har vi været til scanning med hofterne, men selvom hun har tendens til at ligge lidt skævt, så har hofterne ikke taget skade af at ligge i sædestilling.
Her efter fødslen, åer der mange der spørger til mig, og “om det var slemt”. Men jeg at synes ikke det var værre end at føde normalt, og vil anbefale alle at springe ud i det, hvis fagpersonale anbefaler det.
En Livsstil 