Sommerens hjemmelavede is

Sommeren er over os og på de varme dage er is et musthave i fryseren. Mine drenge kommer dagligt og spørger efter en is – det kan blive til virkelig meget sukker og E-numre. Så derfor laver vi mange af vores is selv.

Det bedste ved at lave is selv, er at drengene elsker at være med til at lave dem. Njord er endda begyndt at finde på nye opskrifter selv. Vi sad en dag og spiste vandmelon, hvor der så er en rest der kan komme i køleskabet til dagen efter. Njord spørger så, om vi ikke kan blende vandmelonen med nogle jordbær og lave det til is? Fantastisk ide! Jeg var helt solgt og mega stolt over min kreative dreng.

Her får du opskrifterne på to is vi har lavet, som forsvandt hurtig.

Koldskål is med friske bær

Et lille tip! – hvis I har koldskål til overs, så kan det med lethed fryses ned i isforme og nydes dagen efter.

Det har vi gjort en del gange gennem sommeren – en dejlig nem is og så elsker ungerne smagen.

Jeg laver altid selv min egen koldskål, da jeg ikke er så glad for smagen på dem man køber. Men til dette kan du bruge både hjemmelavet og købeversionen – dog ved jeg ikke om den version med æg fungerer så godt.

Til koldskål spiser vi altid friske bær, sammen med kammerjunker og müsli.

Kom nogle friske bær i isformene (kan udelades) og hæld derefter koldskålen i formene. Lad dem fryse natten over.

Kokos-appelsin is

Billedet er muligvis lidt misvisende, når det omhandler is. Men jeg fik kun taget et billede af smoothien som var overskydende efter at vi havde fyldt vores isforme.

Det er en virkelig simpel opskrift og den smager fantastisk både som is og smoothie. Du skal bruge 1 dåse kokosmælk og saften fra 4-5 appelsiner. Jeg skar al kødet fra appelsinerne og hældte i en blender, sammen med kokosmælken. Blend og hæld i isforme (lad dem fryse natten over) eller server som smoothie. Hvis den skal serveres som en smoothie, vil jeg dog anbefale at have haft både kokosmælk og appelsiner på køl først.

Jordbær-vandmelon is

En god, saftig vandmelon er så lækkert. Men nogle gange når man ikke rigtig at få spist den. Så kan den i stedet bruges til lækre is.

Tag en kvart vandmelon og cirka 200 gram jordbær og blend sammen. Tilsæt eventuelt lidt vanilje, men smag massen inden du tilsætter vaniljen, for kombinationen af vandmelon og jordbær er sød i sig selv. Kom massen i isforme og lad dem fryse natten over.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.