Fødselsdagsforberedelser

Njords fødselsdag nærmer sig med hastige skridt og børnefødselsdag betyder forberedelse i min verden.

Ninja Turtles invitationer

I år står den på Teenage Mutant Ninja Turtles fødselsdag – både til familiefødselsdagen og til børnefødselsdagen for vennerne.

Første step på vejen hedder invitationer til de små venner.

invitationerne skulle selvfølgelig være Ninja Turtles og hjemmelavede. Så jeg fandt en skabelon på nettet og lavede lag på lag i karton.

Bagefter printede jeg teksten ud til invitationen og limede fast bagpå Ninja Turtles hovedet. Som prikken over i’et skrev Njord selv navn på alle invitationerne – altså gæsternes navne.

Ninja Turtles invitationer

Så er der blevet lavet bordpynt også i lag på lag med karton. Det er blevet klistret på madspyd og derefter sat ned i tomme konservesdåser med silkepapir i.

Ninja Turtles bordpynt

De får hver deres kop – og for at de ved hvilken kop de selv har, så har jeg lavet deres forbogstaver på hvert glas.

Når gæsterne ankommer til festen, så får de hver deres maske, så de kan lege Ninja Turtles selv.

  • Som program for dagen har vi først goddag og velkommen, hvor de hver får deres maske. Så får de noget saftevand, lidt frugt og grønt, samt en bolle. Så kan Njord gå igang med at åbne gaver.
  • Ninja Turtles fødselsdag
  • Så kommer første aktivitet, som er “lav din egen pizza”. Men i stedet for almindelige pizzaer, så skal disse laves som en småkage pyntet med glasur og krymmel. Så alle drengene får hvert deres forklæde på, får små runde småkager (hjemmebagte vanilje småkager) og kan så bare tage løs af glasur og krymmel. De færdige pizzaer kan så enten spises eller kan komme ned i en lille foliepose og tages med hjem.
  • Ved den anden aktivitet skal drengene bruge hovedet. Her skal de nemlig føle sig frem til hvad der gemmer sig inde i kassen. Der er taget ting ud fra hverdagen, som de muligvis har kendskab til.

    • Opvaskebørste
    • Æble
    • Banan
    • Legoklods
    • Skruer
    • Gaffel
    • Citron
    • Solbriller
    • Fjernbetjening
    • Pastaskrue
    • 5 kroner
    • Bolle
    • Hammer
    • Legetøjsbil
    • Hoppebold
    • Børnesaks
    • Ske
    • Kiks
    • Tape
    • Sten

    Kan du huske dengang du selv var med til børnefødselsdage som barn? Der var ofte snørebåndskonkurrencer – altså hvem der kunne spise et sliksnørebånd hurtigst, med begge hænder på ryggen.

    Til sidst bliver der lavet popcorn og saftevand, som de kan nyde imens de ser en tegnefilm eller leger inden dagen er forbi. Alternativ bliver hoppeborgen sat op, så de kan bruge noget energi.

    Når de så skal hjemad, så får de hver især en slikpose.

    Skriv et svar

    Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

    WordPress.com Logo

    Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

    Google photo

    Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

    Twitter picture

    Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

    Facebook photo

    Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

    Connecting to %s

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.