Hvor er de mandlige pædagoger?!

Der er med garanti forskel på hvilken kommune du befinder dig i og selve institutionen, i forhold til hvor mange mandlige pædagoger du kan finde. Men jeg synes personligt det er ærgerligt, når man ikke kan finde andet end kvinder i en hel institution.

Njord og Martinus går i en integreret institution. Stueplan er vuggestuen og 1. sal er børnehaven. Et nyt børnehus, med en masse gode sider. Der er dog et kæmpe minus – der mangler dog nogle mandlige pædagoger.

Jeg har aldrig før skænket det en tanke, at der ikke var mænd i institutionen. Hvorfor skulle jeg? Mine børn har det godt, er glade og trives. Så kom B (jeg undlader at skrive hans fulde navn, da jeg ikke har fået det godkendt). En mandlig medhjælper der blev en del af børnehaven.

I starten var jeg skeptisk. Jeg syntes han var lidt distræt. Han var i hvert fald ikke lige så åben og snaksaglig som de kvindelige pædagoger. En vigtig ting for et snakkehoved som mig. Men B blev så en del af Njords stue i børnehaven og så skete der ellers noget.

Njords udvikling

Njord havde i lang tid ikke ville tegne. Faktisk lige siden han startede i børnehaven. Det var ikke særlig sejt og mest en pigeting at tegne. Men B kom ind og begyndte at tegne. En kanon god tegner forresten! Så vi begyndte pludselig at få fortællinger derhjemme om når B han tegnede og Njord hev bunke efter bunke af tegninger med hjem.

Njord begyndte også at tale om, at han gerne ville spille guitar, for det var mega sejt. Det viste sig, at B selvfølgelig spillede på guitar.

Men den største forandring var helt klart, at vores meget stille og forsigtige dreng, pludselig begyndte at springe rundt og turde nu at klatre op og hoppe ned fra steder, han ikke turde før. Grunden? Det var selvfølgelig B.

Hvad gjorde B som var så specielt? Han var simpelthen bare ikke en kvinde. Han var pludselig et forbillede for drengene i børnehaven. Han viste dem, at en mand sagtens kan sidde stille og fordybe sig i en tegning. Spille en god sang på en guitar. Samt hoppe rundt på legehustagene og lege fangeleg med børnene. De fik nu vist den mandlige rolle på en helt ny måde. Den stille og den vilde.

Njord gennemgik virkelig en udvikling.

Efter at B stoppede i institutionen er Njord igen begyndt at synes at tegne er kedeligt og han gider næsten ikke at tegne – hverken i børnehaven eller hjemme. Før var vi vandt til dagligt at få en kæmpe bunke tegninger med hjem. Så lidt skal der til og så meget indflydelse har pædagogerne på vores børn. I hvert fald de pædagoger der formår at ramme vores børn lige i hjertet.

Et mandligt forbillede

Det er ikke fordi Njord ikke har nogen faderrolle derhjemme, for det har han. Han har sin far, de leger vilde lege, fjoller osv. Men jeg har altid være den der har haft mere med finmotorikken at gøre, hvor Niclas har taget sig af grovmotorikken. Det er jo bare dem vi er.

Jeg er vokset op med at nusse om tingene. At male, tegne, klippe og klistre, lave perler osv. Det er det jeg er bedst til. Vi laver mad og er kreative.

Niclas har altid været den der har været bedst til at lege, udfordre og gøre vilde ting. Niclas har lært Njord at cykle, taget ham til svømning, på Experimentariet osv. Det er deres tid sammen.

Situationen med B var bare en helt anden. Fordi B ændrede Njords måde at have en hverdag i børnehaven. En dag i børnehaven skulle nu ikke kun bestå af vilde lege, som virkelig kunne pointere at de var drenge med stort D. En dag i børnehaven kunne sagtens bestå af en stille tid med at tegne, høre musik og falde til ro.

Det er bare desværre sådan, at B kun var midlertidig ansat som medhjælper pga. noget barsel og sygdom. Så da denne tid var forbi, skulle vi desværre sige farvel til B. 

Jeg syntes det var så hårdt – jeg havde det nok mere hårdt end Njord, fordi Njord ikke rigtig forstod betydningen af, at B ikke ville komme til at være der mere.

Men jeg har kunne se en kæmpe udvikling hos min egen dreng og flere forældre er enige i forhold til deres børn. Det var derfor jeg kom til at tænke på vigtigheden af som barn at opleve både det maskuline og det feminine i institutionerne.

Især for de børn, der så også kun har én forælder at læne sig op af.

Hvorfor accepterer vi det?

Nu har vi en institution kun med kvinder og vi accepterer det. Men prøv at vende den om. Tænk hvis det var en institution kun med mænd. Ville du acceptere det?

Jeg ville med det samme være fordomsfuld overfor om børnene nu ville komme til at lære det finmotoriske nok. Derudover ville jeg heller ikke mene at mændene kunne være lige så omsorgsfulde som kvinderne (igen – MEGA fordomsfuld).

Men derfor må jeg igen pointere, at jeg synes det er så vigtigt med mænd i institutionerne, på samme måde som det er vigtigt med kvinder.

Opfordring

Sidder du som ung mand derude og ikke ved hvilken uddannelse du skal tage? Så bliv pædagog. Især hvis du er kreativ. Så kan du spille på et instrument, er pisse god til at tegne eller lignende og elsker du at tosse rundt. Så BLIV PÆDAGOG!

Du kan gøre en forskel, hvis du ellers er et normalt tænkende og fornuftigt menneske.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.