Det er okay at græde…

“Se der er oldefar sammen med farfar” siger Njord og kigger op på stjernerne. Vi har i løbet af kun 14 dage fået to nye klare stjerner på himlen.

Farvel farfar

Mandag den 4. februar skete noget uforudset – farfar blev fundet død. Det var ikke hvad vi havde forventet af den mandag.

Tingene blev meget hurtig vendt op og ned. Drengene blev hentet af mine forældre, så jeg kunne være der for Niclas. Mandagen endte med at være meget lang og dagene efter var ikke sjove med alt det praktiske.

Det var svært at skulle fortælle Njord, at han nu aldrig ville se sin farfar igen og det var endnu hårdere for Niclas, at han nu aldrig ville se sin far igen.

Én ting er at min mand er ked af det, noget andet er at jeg er ked af at have mistet min svigerfar – det værste er dog at skulle takle Njords følelser.

Jeg har alle dage følt mig elsket af min svigerfar – hans dør har altid stået åben og der har altid været glæde og gode minder. Og vi var ikke i tvivl om, at han elskede sine børnebørn.

Farvel oldefar

Kun 14 dage efter – mandag den 18. februar fik jeg så et opkald om, at min bedstefar (drengenes oldefar) ikke havde lang tid igen. Han var indlagt på grund af forhøjede infektionstal. Jeg tog derud sammen med Niclas for at se ham en sidste gang. Der var en ambivalent oplevelse. Han var ikke bevidst om at jeg var der og kæmpede kun for at få vejret.

Niclas kørte hjem for at hente drengene og jeg blev på hospitalet sammen med min mor, far og mormor. Da klokken blev omkring 19, begyndte vi at tale om, hvad gør vi når klokken bliver mange? Vi havde ikke lyst til at forlade ham, men samtidig kunne vi ikke sidde der hele natten.

Kl. 19.27 sov han stille ind, mens vi holdt hans hænder og stod rundt om ham.

Nu skulle vi til at fortælle Njord, at nu havde han mistet endnu en. Hans oldefar var også blevet en stjerne sammen med farfar.

Alle minderne

Det hele er stadig så nyt, men det er rart at kunne sidde og tænke på alle minderne man har. Noget som vi dog er kede af, er at vi ikke har været så gode til at tage billeder og optage videoer. Vi har ingen videoer af hverken farfar eller oldefar – og billederne er enten ikke direkte af dem ellers er de taget i 2017.

Så nu har vi med os i baghovedet, at huske at tage billeder, når vi ses med familie og venner – også selvom vi ikke laver andet end bare at drikke en kom kaffe. Uden dog at blive for fanatisk.

At tale om døden

Det har været svært at skulle tale med Njord omkring døden. Han er 4,5 år gammel og har ikke helt forsåelse for, hvad døden egentlig er.

De fleste tegnefilm i dag indeholder død, men død i den forstand, at når filmen starter igen, så lever de igen.

Da vi sad ved middagsbordet i går aftes sagde Njord, at vi kunne bygge en maskine, som gjorde at dem der var døde, kunne blive levende igen. Så vi kunne se dem og være sammen med dem igen.

Så det har virkelig været essentielt at tage det helt ned på børneniveau og være direkte. Så vi siger død og ikke sovet stille ind osv. Derudover taler vi om at være kede af det, hvad der sker med kroppen når man er død og at dem man har mistet sidder oppe på en stjerne og ser ned til os. Vi taler med ham om det, når han selv kommer ind på det og ellers er opmærksomme på, hvordan hans adfærd er, om der er nogle ændringer.

Nu beder vi bare til, at der ikke sker flere dødsfald i vores familie lige foreløbig. Mandag den 4. marts blive ikke sjov at skulle igennem, når der er gået endnu 14 dage. Vi har ikke lyst til at miste flere lige foreløbig.