Nu har jeg i en måned været tilbage på arbejdsmarkedet. Det er så skønt og samtidig helt forfærdeligt!
Da jeg gik hjemme på barsel, syntes jeg at der var meget mere overskud til rigtig at være den irriterende overskudsmor. Den type mor, der lige havde lavet pandekager til når den ældste kom hjem. Hende der lige kreerede et eller andet selv, i stedet for at snyde og bare købe det færdige produkt.
Hvor hun er? Jo, hun er forsvundet et eller andet sted på vej i bussen.
Manglende overskud – og måske skal botox på ønskelisten til jul?
Jeg savner min kreativitet. Jeg savner at male, at tegne, at hækle, at kreere alle mulige mærkelige ting. Ideen om selv at lave julegaver eller lave julegaver sammen med børnene, det lyder som en helt fantastisk ide – men ikke i praksis, når man kommer hjem kl. 16.30 fra arbejde og med det samme skal i gang med at lave mad.
Når maden er spist, har vi omkring en time til halvanden til at kunne lege med ungerne i, inden de skal i seng. Så det er svært at få det kreative input ind. For når ungerne sover, kan der nogle gange været gået en time – og så vil Niclas og jeg bare gerne sidde sammen og se en serie eller snakke voksensnak, inden vi selv finder vej mod drømmeland.
Om at prioritere
Alt i denne verden gælder om at prioritere. Nogle gange prioriterer vi forkert og andre gange rigtig – i de fleste tilfælde virker det rigtig nok til at begynde med, men ender ud med at være forkert.
Jeg prioriterer mine børn og hjemmet. At opvasken er taget, gulvet er støvsuget, ungerne er glade og mætte, får kærlighed, kram og en godnathistorie.
Alt det ud over, som at forkæle sig selv en smule, det er en by i Rusland. I hvert fald for mig. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til frisøren. Men Njord bliver jævnligt klippet – så af mig selv – men han får ikke lov til at gå rundt med alt for langt hår (i forhold til vores mening, for han vil simpelthen ikke være pæn med langt hår). Det samme med tøj og sko – begge drenge har nyt tøj og nye sko, så de ikke skal gå rundt i noget der er for småt eller for slidt. Deres mor derimod, hun går rundt i sko og tøj, som hun ikke engang kan huske årstallet på. Det er at negligere sig selv.
Jeg trænger til en tur til frisøren. Jeg trænger til en shoppetur, hvor jeg rent faktisk får købt tøj til mig selv og ikke til børnene.
Men mest af alt mangler jeg bare overskuddet til at tage ungerne i hænderne, for så at gå ud for at finde blade og sten. Gå hjem og lave en kom te, for så bagefter at være kreativ med de ting vi har fundet.
Bare det at lave hjemmelavet selvtørrende ler. Det står på min liste, men der sker ikke så meget med den liste. Det må komme en dag. En dag kommer overskuddet tilbage og min kreative produktion må stige helt vildt igen. Forhåbentlig.
Urolige nætter
Er ting der også gør, at overskuddet er rejst væk, er nætterne med børn der vågner af mareridt eller andet. Martinus har nogle morgener, hvor han mener dagen bør gå i gang omkring kl. 4.30. Det er lidt for tidligt, også selvom vores vækkeur kun ringer 30 minutter efter.
Jeg kan virkelig godt mærke, at nattesøvnen spiller en stor rolle – og at jeg er ny i den rolle, som hende der står op om natten. Njord har næsten altid sovet igennem og hvis han er vågnet, så kunne man bare bære ham ind i vores seng, for så at sove videre. Men Martinus er helt anderledes på det punkt. Han er ofte vågen i længere tid, hvis han vågner i løbet af natten. Så skal jeg (eller Niclas) kæmpe for at få ham til at sove igen. Det kan snildt tage omkring 1 time.
Farvel nattesøvn…
Livet er blevet markant anderledes som mor til to. Plus at jeg må give alle jer mødre derude et kæmpe applaus. Jer der har babyer med kolik, børn med night terror og så bare mødre der har ét barn og flere. I er for seje.
Jeg elsker Instagram
Jeg læste jeres kommentarer på Instagram – og jeg er på sin vis glad for, at jeg ikke er den eneste, der har mistet overskuddet. Jeg håber at I finder det hurtig igen. Vi må inspirere hinanden til at være kreative. Til at få overskud. Overskud til os selv og overskud til vores børn. Mere end der er i forvejen.
Men noget må jeg give jer – I er fantastiske til at skrive søde beskeder på Instagram og på den måde elsker jeg det medie og jeg elsker jer derinde, der har lyst til at følge mig. Tak for jer.
En Livsstil 