Karsedyr

Brug evt. en tom mælkekarton eller tomme syltetøjsglas. Lav ører, vinger osv. og sæt på. Kom vat og karsefrø i og hav stående på spisebordet. 

Karse, karse, karse. Har vi næsten ikke alle sammen lavet et eller andet med karse i vores barndom? Det fantastiske med karse i forhold til børn, er at det vokser så hurtig, så de små poder kan bedre følge med.

Her kan alt mulig bruges. De første her er lavet af syltetøjsglas, hvor etiketten er renset af – det gøres nemt ved at ligge glassene i varmt vand med opvaskesæbe i. Efter en halv times tid kan etiketten gnubbes af, hvis der skulle sidde genstridig lim tilbage på glasset, kan det fjernes med lidt rensebenzin – husk at vaske glasset bagefter, hvis du bruger rensebenzin.

Så fyldes glasset ud med vat, kom noget vand på, så det falder sammen og tilføj evt. mere vat. Dette kan selv de mindste være med til. Bagefter skal der lidt karse på toppen, det kan de små også sagtens finde ud af.Så er det nu kreativiteten skal sættes i spil. Hvilket karsedyr skal der trylles frem? Her har jeg lavet kaniner. Hale, ører og næse er lavet ud af karton og limet på. Øjnene er tegnet med en glaspen – men en sprittusch eller maling vil også kunne bruges. Øjnene kan også sagtens laves ud af karton.

Det næste “karsedyr” er lavet ud af en mælkekarton. Den er blevet klippet over på langs og toppen er blevet fladet ud og tapet sammen. Så har Njord malet med akrylmaling på helt almindelig kopipapir. Bagefter er det klippet til og limet fast på mælkekartonen. Så spurgte jeg Njord, hvilke dyr der skulle være i enderne – det skulle en kylling og en kanin. Man behøver ikke at sætte dyr i enderne.

Så fyldes kartonen med vat, vandes og så skal der drysses karse på.

En tanke omkring “Karsedyr

  1. Pingback: Påske-ideer til påskedagene | En Livsstil

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.