Mad til baby: bryst eller flaske?

Vi lever i et samfund, hvor der er meget fokus på amning, både negativt og positivt. Alle mødre skal give deres baby bryst, men alligevel må man ikke amme nogle steder offentligt uden at man får nogle ord med på vejen om, hvor ulækker man er! Rimelig forvirrende.

Jeg har altid (i hvert fald siden jeg var 15 år) ville være mor og har haft en ide om, hvordan det skulle være. Jeg ville have en naturlig fødsel – kunne føde uden at skulle have kejsersnit og kunne amme! 

Jeg havde så den mest fantastiske fødsel uden nogle komplikationer og som ikke blev til et kejsersnit. 

Men alt efter fødslen har været gået lidt galt – inklusiv amningen. Fordi min lille dreng havde fået stres til sidst i fødslen, så havde han fået lavt blodsukker. Det gjorde at han fik MME (modermælkserstatning), da han ikke kunne vente på, at min mælk løb til. Fordi vi så var indlagt og at der var så meget pres på, at min mælk skulle løbe til, så løb min mælk ikke til. 

Først da vi kom hjem og kunne være en lille familie, hjemme i de trygge rammer, der begyndte min mælk rigtig at komme. Men min mælkeproduktion har ikke kunne følge med Njords udvikling og sult efter mælk, så vi har suppleret med MME fra hans første levedag og gør det stadig. Min mælkeproduktion går ned af bakke og jeg kan ikke gøre mere end jeg gør.

Positivt og negativt

Der er en problematik ved at ens barn skal have MME og noget positivt. 

Jeg var en dag ude sammen med min kæreste og Njord, da han blev sulten. Der var ikke nogen babylounge i nærheden og jeg var usikker på om jeg måtte amme der, men fordi jeg havde en flaske med, så skulle jeg ikke tænke så meget over det. Jeg fik varmet flasken og han fik sin mad. Nemt.

Men samtidig tænker andre folk ikke over, at man som mor, stadig har brug for den nærhed, som der er når man ammer sit barn – også selvom man giver det flaske. En flaske betyder ikke, at alle mulige andre skal overtage. Det er svært at fortælle folk, som bare vil hjælpe, at de ikke må give flaske. 

Alligeve er jeg lykkelig over, at jeg bare har en smule mælk, da jeg elsker hyggen omkring at amme og der er en helt anden nærvær. Når jeg giver flaske, har Njord det med at kigge alle mulig andre steder hen end på mig, men når jeg giver bryst, så har vi øjenkontakt.

Reaktionen fra folk på gaden

Mange børn, der får MME får problemer med maven og det har Njord. Så da jeg forleden dag var på apoteket efter noget til hans mave, så lå han og græd i sin barnevogn, da han havde ondt. Jeg tog ham op og trøstede ham, og en dame kom hen sagde, hvor sød han så ud og for at spørge til ham, om var gammel han var og hvad han dog var trist over. Jeg sagde at det var bøvl med maven, hun nikkede og spurgte om han var flaskebarn. Det måtte jeg sige ja til. Så sagde hun; “det gør du så nok anderledes med den næste, for de får virkelig meget bøvl med maven når de får flaske”. Hun mente det nok ikke ondt eller negativt, men for en som mig, der har kæmpet for at kunne amme, så ramte det hårdt. Jeg følte at jeg blev set ned på, fordi jeg ikke ville amme – så jeg blev nød til at sige, at det ikke var med min gode vilje, men at hans start på livet havde gjort, at jeg ikke kunne amme.

Man skal, inklusiv mig selv, ikke se sig selv som en dårligere mor, bare fordi man giver flaske. Man gør det der er bedst for en selv og ens barn. Hvis ens barn har en ulykkelig mor, så kan det næppe blive en lykkelig baby.

Jeg græd så meget i starten, da jeg bare kunne mærke hvor ulykkelig Njord var, da han ikke fik nok mad fra mig. Nu er han glad og pludrer (medmindre at maven er dum). Så jeg er blevet mere lykkelig, over at Njord er lykkelig, som han til dels også er, fordi jeg ikke længere er ulykkelig 🙂

Jeg elsker vores stunder, hvor han ligger ved brystet, om det så kun er for at få tryghed eller om han får noget at spise er underordnet, bare han har det godt. Hvis han er sulten og ikke får noget ud af brystet, så fortæller han det og så får han en flaske. Men det er også rart, når man går en tur med barnvognen i det fri, at man kan hive en flaske frem fra tasken og give ham i stedet for at skulle finde vejen ind til brystet, som er gemt bag trøjer og jakke.