Fra start til slut

Dette er kun til dem, som ønsker at kende opstarten af min graviditet. Det er en kort lille fortælling fra jeg fandt ud af at jeg var gravid til nu. 

 

Graviditetstest, nej tak!

Til trods for at vi jo prøvede at blive gravide, så gad vi ikke at tage graviditetstests konstant. Det kom når det kom og jeg skulle jo nok opdage, hvis jeg var gravid. Vi rejste i december til Rom og hyggede med vin og andet godt. Julen kom og der røg både vin og asti indenbords, uden at jeg anede råd og hvad der voksede inde i maven. Derudover gik et stille og roligt 2013 på hæld, og nytårsaften blev fejret med et enkelt glas rødvin og det var det.

 

Uden at tænke over at det kunne skyldtes graviditet, så var jeg plaget af konstant træthed. Med råd fra min mor, fik jeg at vide, at jeg skulle prøve Kräuterblut. Det skulle give en masse energi. Jeg prøvede det i to dage og fik det så pludselig meget dårligt.

Med en konstant kvalme ville jeg ringe til lægen, for jeg var sikker på, at jeg fejlede et eller andet med maven! Min kæreste syntes dog lige at jeg skulle tage en graviditetstest. Jeg var imod, for hvorfor skulle jeg være gravid uden at føle mig gravid? Jeg tog dog en test alligevel, fordi han insisterede. Til min store overraskelse kom der to streger frem og da vi regnede efter, så var jeg gravid i 8. uge. Så jeg ringede alligevel til lægen, med nu med et helt andet formål.

 

Hjerteblink

Der gik kun omkring 4 uger fra vi fandt ud af at vi skulle være forældre, til vi var på Herlev Hospital, for at se vores lille baby for første gang. Det var den mest urealistiske følelse og samtidig mest fantastiske følelse, da vi så vores lille baby dukkede frem på skærmen. Vi fik set hjerteblinket og ikke mindst hørte vi hjertelyden. Det var svært ikke bare at græde af glæde, men jeg ville helst ikke have vand i øjnene, hvis nu at det gjorde at jeg ville misse  et glimt af den lille skabning, som nu bor inde i mig.

 

Besøg hos Den Lille KBH’er

Vi er nok lidt utålmodige, min kæreste og jeg. I hvert fald kunne vi ikke vente med at få kønnet på vores barn at vide – ikke fordi der er noget vi hellere ville have, men for at vi rigtig kan begynde at få købt ting til den lille, som ikke bare er kønsneutrale. Derfor blev det til en kønsscanning.

 

Vi lavede et Drop In, som gør at man bare kommer forbi uden at have bestilt tid. Det var den hyggeligste stemning og de sødeste mennesker derinde. Vi kom hurtig til, med kun et par før os.

Vi havde begge vores mødre med, de kommende bedstemødre, som meget gerne ville se deres kommende barnebarn for første gang. Min mor har allerede et barnebarn, da min bror har en søn på 2 år, men min kæreste er den første der får barn, af ham og hans søster.

Jordemoderen scannede løs og vi fik en masse skønne billeder, men desværre kunne hun ikke sige præcist hvilket køn. Så vi fik en ny tid, uden ekstrabetaling. Hun hældte dog mest til at vi venter os en dreng, men hun ville hellere være helt sikker.

 

Andet besøg var hurtigt overstået – jordemoderen nåede næsten ikke engang at scanne mig, før hun kunne sige, at det ville blive en dreng. Så resten af tiden der, blev brugt på at se ham hygge sig derinde og nyde synet af ham.  Vi fik optaget vores babys hjertelyd, da jeg under research til en artikel, har fundet ud af at barnets egen hjertelyd er mere beroligende end moderens hjertelyd. Derudover fik vi en optagelse af at den lille bevægede sig og ikke mindst lidt flere billeder. Begge bedstemødre var med igen og denne gang fik de hver et billede, så de begge nu har et billede af deres kommende lille barnebarn.