Lime cheesecake med passionsfrugt


 

Når man skal have gæster på besøg, er det meget lækkert at kunne servere lidt lækkert og når det er et tidspunkt mellem frokost og aftensmad, så kan man lige så godt servere lidt kage. Det er så lang tid siden jeg har lavet noget sødt og jeg har aldrig lavet cheesecake før, så nu ville jeg prøve og jeg må sige at resultatet blev fantastisk!
 

Lime cheesecake med passionsfrugt

Brug en springform med på 24Ø

125 g smør (stuetemperatur)
350 g knuste fuldkorns digestive kiks

 

Fyld
350 g hvid chokolade
2 blade husblas
400 g flødeost, neutral (stuetemperatur)
2 ½ dl creme fraiche 18  %
Saft af 2 lime
150 g flormelis
1 tsk. vanillearoma
4 dl piskefløde

Passions-topping
Saften fra 8 passionsfrugter
125 g sukker
Saft af 3 lime
2 blade husblas


Tænd ovnen på 180° C varmluft eller 200° C traditionel varme. Smør en springform med smør.
 
Bunden: Kom de knuste kiks og smørret i en skål og rør massen sammen. Tryk kiksemassen i bunden af springformen og bag den i 15 minutter, til overfladen er let gylden. Afkøl bunden helt.
 
Cremen:Chokoladen hakkes groft og smeltes over vandbad ved lav varme. Skålen må ikke røre vandet. Når chokoladen næsten er smeltet tages den af varmen og sættes til afkøling.
Læg husblassen i blød i 5 minutter i koldt vand i en varmefast skål.
Rør flødeost, creme fraiche, limesaft, flormelis og vanillearoma sammen til en cremet masse. Tilsæt den afkølede, hvide chokolade og rør til blandingen er glat.
Smelt husblassen over vandbad og vend den hurtigt, men grundigt, i flødeostcremen.
Pisk fløden til blødt skum og vend den i ostecremen. Hæld cremen over kiksebunden og glat overfladen. Sæt kagen på køl 2 timer – evt. i en fryser, hvis det skal gå lidt stærkt.
 
Passionsfrugt:Sigt frugtkød og saft fra passionsfrugterne ned i en gryde. Tilsæt sukker og saften fra limefrugterne og lad blandingen koge op og simre ved svag varme indtil sukkeret er smeltet. Afkøl saften til stuetemperatur. Hvis geleen skummer på toppen, fjernes det meste med en spiseske.
Læg husblassen i blød i 5 minutter i koldt vand i en varmefast skål. Vrid husblassen, hæld vandet fra og læg husblassen tilbage i skålen. Smelt den over vandbad ved svag varme. Tilsæt passionsfrugt/lime-saften og sving forsigt gryden frem og tilbage så husblassen fordeles i saften.
Hæld forsigtigt geleen over den kolde cheesecake og sæt den tilbage på køl til geleen er helt stivnet. Det tager ca. 1 time eller ca. ½ time ved afkøling i en fryser.
 
Opskriften er fra Dr. Oetker, med små ændringer af mig selv.
 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.